Oven på en stor lancering af regeringens forslag om CO2-lagring den forgangne uge, viser nye tal fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU), at danskerne ikke er særligt begejstrede for idéen om at indfange CO2 fra f.eks. fabrikkernes skorstene og efterfølgende lagre den under jorden eller havet, også kaldet ccs.
I en rundspørge blandt 1589 respondenter kortlægger DTU holdningen til teknologier til reduktion af CO2 som fjernvarme, energibesparelser, vindmøller, solceller, atomkraft og CO2-fangst og -lagring. Atomkraft indtager førstepladsen over den teknologi, flest danskere tager afstand fra.
“Jeg er overrasket over, at ccs får så lav en opbakning, når det ikke er en teknologi, der påvirker folks hverdag
Jacob Ladenburg, professor,
DTU Management
Lige derefter ligger CO2-fangst og -lagring i byområder, landdistrikter og kystnære områder.
“Jeg er overrasket over, at ccs får så lav en opbakning, når det ikke er en teknologi, der påvirker folks hverdag,” siger professor på DTU Management Jacob Ladenburg, der står bag undersøgelsen.
Normalt hænger folks modstand sammen med, om det er teknologi, der kan ses i landskabet som f.eks. vindmøller og solpaneler. Han tror derfor, undersøgelsen afspejler, at folk ikke kender teknologien godt nok.
“Nu har vi kradset i overfladen, men der mangler mere viden. Og så kan vi se, at der er noget opbakning til, at vi skal gemme CO2 på havet,” siger professoren og hentyder til, at CO2-lagring i undergrunden under havoverfladen er mere acceptabelt for danskerne, der placerer den version af CO2-lagring i midterfeltet blandt forskellige teknologier.
CO2-fangst og -lagring kan hjælpe visse industrier såsom cementproduktion, der har særligt svært ved at reducere deres udledning af drivhusgasser. Og det er nødvendigt, hvis Danmark skal nå sit mål om at skære 70 pct. af udledningen i 2030.
Og her ligger en stor del af potentialet på land, hvor ccs viser sig at være mindst populært, vurderer Tobias Johan Sørensen, senioranalytiker i den grønne tænketank Concito.
“Danmark har en unik undergrund til lagring af CO2. Det er især på land og i kystnære projekter, at potentialet er stort i Danmark, og det er også her, prisen er lavest,” konstaterer han.
Han vurderer derfor, at lagring på land kan give flere CO2-reduktioner for pengene, kan være givtigt for konkurrenceevnen hos de involverede virksomheder og kan være med til at accelerere omstillingen i Danmark og vores nabolande.
pct. af danskerne accepterer i nogen grad ccs på land
Tilbage står spørgsmålet om naboernes opbakning. Tobias Johan Sørensen hæfter sig ved, at 38-39 pct. af respondenterne ‘i nogen grad’ accepterer teknologien på land, og at der derfor endnu er mulighed for bedre opbakning, hvis man øger kendskabet.
“Det er ikke overraskende, at teknologien ikke er så populær endnu. Det er en ny teknologi, som der er begrænset kendskab til. Men på sigt er det vigtigt at skabe lokal opbakning til projekterne,” mener han.
Han peger på, at man eksempelvis kan give naboerne betaling pr. ton lagret CO2 eller lignende for at sikre engagement i projektet.
Et lager vil typisk placeres i undergrunden med en mindre station ved overfladen til at pumpe CO2 ned. Projektet skæmmer derfor ikke på samme måde som et kraftværk eller en vindmølle risikerer.
