Omkring halvdelen af de skibe, danske rederier har i ordrebøgerne, er designet til at sejle på mindre klimabelastende brændstoffer som e-metanol og e-ammoniak. Men der findes stadig ingen storskalaproduktion af brændslerne, og måske kan skibene slet ikke tankes op med de klimavenlige alternativer, når der gør.
Nogen bliver nødt til at tage initiativ og investere i infrastrukturen, der skal hjælpe de nye brændstoffer fra havnen hen i skibstanken, fortæller adm. direktør i det danske shippingselskab Terntank Jens P. Buchhave.
“Det bliver lidt den her hønen og ægget-diskussion. Vi skal have nogle flere forbrugere, så der også kommer nogle flere udbydere,” siger direktøren for rederiet, der omsatte for lige omkring 420 mio. kr. i 2021.
Terntank forsøger ifølge selskabet selv at skubbe på infrastrukturens udvikling, når flåden på ti skibe nu bliver forøget med tre skibe, der kan sejle på det grønne brændstof e-metanol. Det kommer fra power-to-x (ptx), der er en betegnelse for teknologier, der bruges til at omdanne strøm til brændstoffet brint, der så igen kan forarbejdes til flydende brændstof som e-metanol eller e-ammoniak, også kaldet elektrobrændstoffer eller e-fuels.
Brændstofferne er i sig selv dyrere end f.eks. diesel, og de nye skibe koster omkring 30 pct. mere end deres fossile modparter. Samlet er der tale om en trecifret millioninvestering for Terntank.
“Vi skal leve med skibet i 20-25 år, og derfor er det vigtigt at vælge rigtigt fra starten
Jens P. Buchhave, adm. direktør, Terntank
Leveringen af skibene kommer i 2025 og frem, men det er fortsat usikkert, hvornår de tages i brug.
“Det er jo fint nok, at vi i shippingindustrien kan omstille vores tankskibe, men vi skal jo have leveringsmuligheder, hvor vi kan få det ombord,” siger Jens P. Buchhave.
I en undersøgelse fortaget af brancheorganisationen Danske Rederier, som repræsenterer knap 100 rederier, svarer omkring 80 pct. af de 27 adspurgte topchefer i danske rederier, at det er mangelfuld infrastruktur på land, der holder den grønne omstilling tilbage for rederierne.
Maria Skipper Schwenn, direktør for klima, miljø og sikkerhed i Danske Rederier, svarer, at det vigtigste område at se på er regulering.
International Maritime Organization (IMO) har lavet et reduktionsmål på 50 pct. af udledning for skibsfart i 2050, men hvis branchen virkelig skal presses til forandring, kræver det et mål om klimaneutral skibsfart i 2050 ifølge Maria Skipper Schwenn – og andre tiltag er også nødvendige.
Danske Rederierhar som mål, at mindst 5 pct. af danske skibe i 2030 skal kunne sejle på grønne brændstoffer. International Maritime Organizationhar lavet et reduktionsmål på 50 pct. for skibsfart i 2050, for Danske Rederier er målsætningen klimaneutralitet i 2050. Global skibsfartstår for 2-3 pct. af verdens drivhusgasser. Skibene kanfå grønne brændstoffer fra f.eks. power-to-x-teknologien.
“Reguleringen skal også følge med, og det er, at man får en pris på CO2, så det bliver dyrere at sejle på sorte brændstoffer, og at man på sigt udfaser fossile brændstoffer,” uddyber Maria Skipper Schwenn.
Det er ifølge Maria Skipper Schwenn begrænset, hvad rederierne kan stille op på egen hånd, hvis infrastrukturen ikke er klar.
“Et rederi kan investere i nye skibe, der kan sejle på e-fuel, men det er inde på land, den store udfordring er i form af produktionen af brændstoffer,” fortæller hun.
Jens P. Buchhave håber på, at infrastrukturen er klar til 2025, når de første af de nye skibe ankommer, men ifølge ham skal man se på skibene som en langsigtet investering.
“Når man skal vælge, hvad ens forbedringsmuligheder på et skib er i dag, så er der næsten flere spørgsmål, end der er svar,” fortæller direktøren i Terntank.
Og det er vigtigt at vælge den rigtige teknologi, når man laver store investeringer i skibene, lyder det.
“Vi skal leve med skibet i 20-25 år, og derfor er det vigtigt at vælge rigtigt fra starten,” siger Jens P. Buchhave.
