Danske milliardinvesteringer i power-to-x står og falder med kommende strategi: Energisektor risikerer at tabe pusten i EU-kapløb

Danmark sakker bagud i kapløbet om at blive førernation inden for power-to-x-området (ptx), selvom regeringen betegner teknologien som et af de vigtigste redskaber til at indfri sine langsigtede klimaambitioner.

Det er frustrationen blandt flere aktører i erhvervet.

En af dem er Better Energy, der er landets største udvikler af solcelleparker.

“Vi står bl.a. stadig med store skyggetal for, hvor dyrt det er at føre grøn strøm fra vedvarende energikilder og over i anlæg, der producerer grøn brint,” fortæller ptx-chef i selskabet Theiss Stenstrøm.

“

Vi er bagud og risikerer ud over klimamålene at sætte et stort eksporteventyr over styr

Joachim Sperling, direktør, Axcelfuture

I sidste ende står og falder planlagte milliardinvesteringer på området med den politiske villighed til at støtte sektoren.

Christian T. Skakkebæk er partner i Copenhagen Infrastructure Partners, som i 2023 endeligt skal tage beslutning om en investering i ptx-produktion i Esbjerg til en anslået værdi af ca. 7,5 mia. kr. Han håber og forventer, at der til den tid er truffet beslutninger, som gør det rentabelt at gå ind på markedet.

“Man kan sige, at ptx vanskeligt kan realiseres i Danmark, hvis ikke der findes en model for, hvordan nettarifferne og systemet for balanceydelser skal tilpasses ptx-projekter.”

Langsigtet succes for den samlede ptx-industri i Danmark kræver handling nu, lyder det fra direktør i tænketanken Axcelfuture Joachim Sperling.

“Vi er bagud og risikerer ud over klimamålene at sætte et stort eksporteventyr over styr.”

I en analyse fra januar 2021 kortlægger tænketanken, hvordan erhvervslivet kan bidrage til at indfri regeringens klimamålsætninger for 2030 og 2050.

Her står to ting klart: Det er svært, hvis ikke umuligt at nå målsætningerne uden en veludviklet ptx-sektor. Og ptx-producenterne har brug for direkte økonomisk støtte for at få luft under vingerne.

“Som vi ser det, er der ingen tvivl om, at subsidier til produktionen kommer til at spille en helt central rolle i udviklingen af ptx-branchen på den korte bane. Man må fra politikernes side acceptere, at der er markante udgifter i etableringsfasen,” siger Joachim Sperling.

Regeringen har annonceret, at der lander en ptx-strategi senere på året, men ingen kender til, hvilke fokuspunkter den skal indeholde.

Klimaminister Dan Jørgensen (S) er heller ikke vendt tilbage på Børsens henvendelse om at kommentere strategien samt be- eller afkræfte, at direkte økonomisk støtte til produktionen af grønne brændsler er inkluderet.

Imens har lande som Tyskland, Holland og Frankrig allerede offentliggjort ptx-strategier og annonceret milliardstore investeringer i sektoren.

Samtidig forventer de tre lande at importere i omegnen af 2 mio. ton brint årligt i 2030, fordi behovet for grønne brændsler kommer til at vokse mere eksplosivt end deres egen produktion. Den efterspørgsel har Danmark alle muligheder for at blive storleverandør til i form af den nemme adgang til havvind.

Men adm. direktør i brancheforeningen Brintbranchen Tejs Laustsen Jensen mener, at netop usikkerheden omkring priser for opkobling på det danske elnet, samt hvilken støtte staten vil stille til rådighed, i øjeblikket er en uoverskuelig hæmsko for at accelerere ptx-industrien.

“Hvis der ikke er en direkte støtte til ptx-området i regeringens strategi, så går den private udviklingskapital simpelthen uden om Danmark. Så bliver det andre end os, der leverer grøn brint til markedet.”

Professor i vedvarende energisystemer ved Aalborg Universitet Brian Vad Mathiesen vurderer dog, at der er stadig langt til, at erhvervslivet kan producere konkurrencedygtigt flydende brændstof fra grøn energi.

“Virksomheder, der bruger store mængder sort brint, står heller ikke bare klar til at skifte ud til et dyrere alternativ, bare fordi det er grønt.”