Det er næppe en hemmelighed, at mode- og tekstilbranchen har udfordringer, hvad bæredygtighed og raserende klimakrise angår.
Under en række leverandørbesøg i midten af 2010’erne studsede Sigurd Bank, der på dette tidspunkt arbejdede som konsulent inden for sourcing og produktion af tekstiler, ikke desto mindre over en lempende løsning.
“Der var tonsvis af overskydende luksustekstiler, som bare lå uberørte, og jeg spurgte derfor, om det var noget, man kunne købe,” fortæller Sigurd Bank, der er stifter og direktør i Mfpen.
Det kunne man, og det blev således det spæde spadestik til Sigurd Banks rejse som selvstændig med tøjmærket Mfpen – en mundret forkortelse for udtrykket “med ført pen”.
“Idéen har altid været at opbygge et mærke, hvor vi kan se os selv i øjnene samt være stolte og tilfredse
Sigurd Bank, stifter og direktør, Mfpen
Tekstilerne, der i Mfpens modeunivers bliver til skjorter, jakkesæt, slips og alskens både herre- og kvindeekvipering, er altså ikke en hvilken som helst af slagsen.
Det er derimod såkaldt deadstock – en type overskudsmetervare, som velkendte modegiganter som Saint Laurent og Gucci ikke selv får brugt, og som derfor risikerer at blive kasseret, og som direktøren under årlige besøg i Portugal og Italien nænsomt indkøber.
I dag, knap et årti senere, har denne forretningsmodel foruden at mindske overproduktionen af tekstiler også vist sig at give løbende overskud.
I en tid hvor prominente herre- såvel som kvindetøjsmærker har måttet dreje nøglen om, går efterspørgslen og økonomi den rigtige vej for Mfpen.
Siden virksomhedens etablering i 2016 har driften udelukkende kastet positive resultater af sig, og overskuddene har akkumuleret godt 3 mio. kr. Senest lød resultatet på 132.000 i 2023.
Det er dog ikke helt nemt at bygge en forretning op på overskudstekstiler. Mængderne af disse metervarer er nemlig ofte sparsomme.
“I princippet kunne vi sælge mere, hvis materialerne var til det. Det er de ikke, og selv om det ikke er et salgsparameter, så mener vi, at det er charmerende, at vi producerer i mindre oplag, og det er nok også noget, der lokker visse kunder til,” fortæller Sigurd Bank.
Kunsten med deadstock er altså at begrænse sig. Omvendt er overskudsmetervaren fordelagtig rent økonomisk, da den ifølge direktøren er markant billigere, end hvis man udelukkende producerede egne metervarer.
“Det er klart, at når der er tale om et produkt, som leverandørerne har i overskud, så kan det erhverves væsentligt billigere. Derfor kan vi tilbyde produkter af samme kvalitet som nogle af Europas største modehuse til en mere demokratisk pris,” siger han.
Arbejdet med deadstock er imidlertid kun en del af de metoder, Mfpen bruger. For når mængderne ikke er tilstrækkelige, tyer virksomheden til sit såkaldte “responsible hierarchy”.
Herunder findes produkter produceret i alt fra genanvendte fibre som bomuld og polyester til det bionedbrydelige tencel. Senest har man tilføjet frakker i 100 pct. genanvendt uld.
Mfpens til- og tankegange til arbejdet med tekstiler skiller sig ud fra store dele af branchens andre aktører. Der bliver nemlig ofte slækket på de grønne initiativer, selv om forbruget af tekstiler ifølge Europa-Parlamentet udgør den fjerdestørste miljøbelastning i EU.
Det faktum fik blandt andet brancheorganisationen Dansk Mode & Textil til for nylig at lancere et politisk udspil til en national handlingsplan for tekstiler, som blandt meget andet skal udbygge antallet af cirkulære forretningsmodeller.
pct. af Mfpens samlede onlineordrer udgøres af USA
“Der er brug for, at flere i branchen arbejder med bæredygtige forretningsmodeller, hvis udledningsproblemerne skal kommes til livs. Mfpen er et stærkt eksempel. De har taget fat ét af stederne, hvor problemerne er størst – nemlig overproduktion,” siger Thomas Klausen, der er adm. direktør i Dansk Mode & Textil.
Selv har Sigurd Bank gået stille med dørene om Mfpens grønne initiativer.. Han mener, at det først og fremmest handler om at lave fede produkter, imens det at have klodens velbefindende med i ligningen bør være en selvfølgelighed.
Når der så alligevel ikke er flere, der udnytter deadstock, kan det ifølge Sigurd Bank skyldes, at forretningen er svær at skalere pga. den begrænsede mængde overskydende metervarer.
Selvom der er naturlige begrænsninger for produktionen ud af de kasserede metervarer, går det alligevel så godt, at Mfpen onsdag kunne åbne dørene for en ny butik i hjertet af København.
Butikken kan blive katalysator for cementeringen af mærkets tilstedeværelse herhjemme. Dags dato er det nemlig udlandet, der driver salget.
Stærkest står USA med ca. 40 pct. af det samlede antal ordrer, og selv om der generelt er potentiale for yderligere ekspansion, er det ikke just på tegnebrættet. Vækst er nemlig ikke en egentlig målsætning for Mfpen.
“Idéen har altid været at opbygge et mærke, hvor vi kan se os selv i øjnene samt være stolte og tilfredse. At vi tjener penge på samme tid, er bare fedt,” forklarer Sigurd Bank.
