Dansk startup med Danish Crown i ryggen får vigtig blåstempling

Der er mange ting, der skal falde på plads, når en virksomhed tager sine første skridt. 

For en startup, der vil sælge klimakreditter, er særligt ét stempel vigtigt at få i hus, hvis forretningen skal op at køre i et ellers usikkert og kritiseret marked. 

Det stempel har landbrugsvirksomheden Agrogas, der har Danish Crown som medejer, netop fået. 

“Det er vigtigt, fordi nu kan vi med ro i maven sige, at vi rent faktisk gør en forskel for klimaet,” siger Nicolaj Nørgaard, der er bestyrelsesformand i Agrogas. 

Agrogas har udviklet et anlæg, der kan reducere udledningen af den skadelige klimagas metan fra de danske landbrug. Anlægget monteres oven på overdækkede gylletanke, hvor det skaber et vakuum, suger metanet ud og brænder det af, før gassen slipper ud i atmosfæren.

De reduktioner, der opstår, kan bruges på to måder. Enten kan Danish Crowns ejere sælge deres grisekød dyrere med et lavere aftryk. 

Eller også kan reduktionerne sælges som frivillige klimakreditter til selskaber, der har svært ved at nå deres egne klimamål.

Efter en, som Nicolaj Nørgaard beskriver det, “lang og tung” proces har Agrogas og Danish Crown nu opnået en Verra-certificering – et internationalt anerkendt kvalitetsstempel for frivillige klimakreditter.

“Det giver tryghed for køberne. Nu kan virksomhederne bruge dem i deres regnskab og dokumentere, at de har bidraget til en grøn omstilling,” siger han.

Bedring i markedet

Kirstine Lund Christiansen, der forsker i frivillige CO2-markeder og klimakreditter ved Københavns Universitet, fortæller, at Verra-certificeringen fungerer som et “slags kvalitetsstempel”. 

“Det er en måde at signalere til købere, at der er en vis legitimitet omkring det produkt, man sælger,” siger hun. 

Markedet for frivillige klimakreditter har været kritiseret i årevis for at være for uigennemsigtigt, fordi det er svært at dokumentere effekten af kreditterne. Men det er også blevet spået som et potentielt milliardmarked, fordi mange virksomheder har svært ved selv at nå i mål med deres reduktioner. 

Politik

Analyse: Skrapt nyt klimamål skal synkes med sukkerknalder

Ved at købe et bevis på, at reduktionerne er sket et andet sted, kan en virksomhed tælle dem med i sine egne regnskaber. 

Men det frivillige CO2-marked er stadig ikke reguleret af en overordnet myndighed, fortæller Kirstine Lund Christiansen. Derfor har markedet organiseret sig gennem certificeringsordninger. 

“Når man køber en klimakredit, køber man jo ikke et fysisk produkt, som man kan vurdere kvaliteten af. Man får i praksis bare et dokument, der siger, at der er sket noget et andet sted. Derfor er der brug for de her instanser, som kan sige: Det her er i princippet det, som det udgiver sig for at være,” fortæller forskeren. 

Den største ordning, der findes i dag, er Verra. Men selv Verra er blevet kritiseret for at have certificeret nogle projekter, der ikke har leveret den klimaeffekt, som kreditterne gav indtryk af.

Sideløbende med at de frivillige markeder udvikler sig, er EU og FN også i gang med at fastlægge, hvilke typer kreditter der skal accepteres politisk og juridisk. 

I november besluttede EU, at op mod 5 pct. af klimamålet for 2040 kan nås med internationale klimakreditter, mens FN parallelt arbejder på globale regler for, hvordan sådanne kreditter kan bruges i officielle klimaregnskaber.

Det skal alt sammen skabe bedre rammer og mere troværdighed for markedet. 

“Det er sådan et marked, der er spændende at følge med i: Der sker noget, men meget er stadig uafklaret,” siger Kirstine Lund Christiansen. 

En potent gas

Agrogas skriver sig ind i rækken som den anden danske virksomhed, der får det stempel fra Verra. 

Landbrugsvirksomheden Agreena, som udsteder klimacertifikater til landmænd verden over, når de nedbringer deres udledninger ved såkaldte regenerative landbrugsmetoder, opnåede også Verra-certificeringen tidligere i år. 

Det var en lang proces med mange bump på vejen at bestå organisationens omfattende ansøgningsproces, fortalte adm. direktør i Agreena til Børsen sidste år.

Specifikt for Agrogas vækker det ikke kun glæde, at virksomheden har fået Verra-stemplet.

Nicolaj Nørgaard glæder sig også over, at FN under klimatopmødet i Brasilien udgav en rapport, der slog fast, at opfangning af metan kan give en hurtigere klimaeffekt, fordi metan er langt mere skadelig for klimaet end CO2. 

“Det er præcis den udfordring, vores teknologi adresserer,” siger Nicolaj Nørgaard. 

Agrogas forventer at kunne sætte mindst 400 anlæg op i Danmark og reducere over en halv million ton CO2-ækvivalenter i perioden frem mod 2030, hvis der kommer godt gang i salget af klimakreditter, siger bestyrelsesformanden.