Salget er braget afsted for den danske producent af plantebaserede mælkealternativer Dryk. Selskabet, der blev stiftet i 2020, solgte i sit første år for 1,8 mio. kr. Sidste år steg toplinjen til 8,1 mio. kr., og i år forventer stifter og direktør Christian Christensen, at posten rammer 25-27 mio. kr.
Selskabet, der laver drikkevarer på ærter, havre, hamp og quinoa, holder til i Køge, men det er ikke Danmark, der er skyld i de store vækstrater, fortæller han. Faktisk har forholdene på markedet gjort, at Dryk slet ikke betegner landet som et strategisk vækstområde længere.
Helt anderledes er oplevelsen i lande som Holland, Tyskland og i Asien.
“Det danske marked stiger bare ikke i samme tempo, og i udlandet er det lettere at finde partnere. Pengene kommer med det samme, og jeg skal ikke vente et halvt år på at få godkendt nye produkter, der i princippet kun er lavet af planter,” siger Christian Christensen, der nu er til stede i 28 lande med Dryk. Han og flere virksomheder som Chr. Hansen og Novozymes har offentligt kritiseret, at godkendelsesprocedurer for plantebaserede fødevarer er for bureaukratiske i Danmark.
“Jeg kunne skrive en bog om de udfordringer, vi møder i branchen. Det er meget besværligt at få godkendt nye plantebaserede fødevaretyper, og så er det bare megasvært at få distribueret vores varer,” tilføjer han.
Per Vesterbæk, analysedirektør hos Landbrug & Fødevarer, bekræfter, at markedet rigtigt nok bevæger sig hurtigere i lande som f.eks. England og Tyskland, men det kan være vanskeligt at måle helt præcist, da noget udgøres af salg af nye produkter og andet af mindre eller mere salg af f.eks. kød kontra grøntsager.
“Vi har nogle dygtige virksomheder, der de seneste år er blevet rigtig gode til at producere relevante produkter, der faktisk også smager godt,” siger han og tilføjer:
“Men man skal huske, at det er en virkelig stor omstilling, der også handler om nye tilberedningsmetoder, der kan være vanskelige at få ind i en travl hverdag med børn og job. Men vi ser helt tydeligt herhjemme, at forbrugerne efterspørger de plantebaserede alternativer.”
Selv om mange danskere gerne vil spise mere klimavenligt, har forbrugerne svært ved at regne ud, hvordan de træffer de bedste valg.
Det fortæller Jette Bredahl Jacobsen, der er næstformand i Klimarådet og professor ved Københavns Universitet.
“Derfor har vi foreslået en klimamærkningsordning til fødevarer, som regeringen nu også har sat penge af til. Den vil kunne være med til at skubbe på salget af plantebaseret mad,” fortæller hun og understreger vigtigheden af, at det er en myndighed, folk har tillid til, som står for ordningen.
“Når indkomsten stiger, så spiser man mere kød, og vi ser store befolkningsgrupper, der bevæger sig ud af fattigdom
i øjeblikketJette Bredahl Jacobsen,
næstformand, Klimarådet
Selve produktionen af animalske fødevarer i Danmark falder ikke nødvendigvis, i takt med at salget af plantemad stiger, noterer hun. Den danske fødevaresektor er i høj grad international og eksporterede i 2021 for 127,6 mia. kr.
Mens man i de europæiske lande begynder at spise mindre kød, er tendensen modsat i fattige dele af verden.
“Når indkomsten stiger, så spiser mange mere kød, og vi ser store befolkningsgrupper, der bevæger sig ud af fattigdom i øjeblikket. Spørgsmålet er så, hvor meget klimabevidstheden og fokus på plantekost trækker i den anden retning. Jeg tror ikke, nogen tør spå om, hvad der vægter tungest i øjeblikket,” siger Jette Bredahl Jacobsen.
