BØRSEN BÆREDYGTIG
Bæredygtig
Dansk pensionsdirektør tager til Egypten for en global CO2-afgift: Ifølge eksperter er det en – næsten – umulig opgave

Tak fordi du læser med

Danske Bank og PwC er partnere på Børsen Bæredygtig. Derfor kan vi gøre alle vores artikler på Børsen Bæredygtig frit tilgængelige for alle læsere. Det er medvirkende til, at Børsen Bæredygtigs artikler bliver diskuteret vidt og bredt.

Danske Bank og PwC er også parterne på Børsen Bæredygtig, når vi går live og fremhæver en række af de mest spændende grønne projekter i danske virksomheder i Børsen Bæredygtig Cases.

Danske Bank og PwC har ingen indflydelse på indholdet eller andre redaktionelle valg på Børsen Bæredygtig, der skabes af uafhængige og objektive journalister og i den samme høje kvalitet, som du kan finde i resten af Børsen.

Læs mere om partnerskab.

PKA’s direktør, Jon Johnsen, vil have en global CO2-afgift. Det er nødvendigt, hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling, mener han, men eksperter kalder målet for urealistisk

Der er brug for en global pris på at udlede CO2.

Det er Jon Johnsens konklusion, og når han deltager på klimatopmødet COP27 i Egyptens Sharm el-Sheikh, bliver det et argument, han vil gentage, gentage og gentage.

Som direktør for pensionskassen PKA repræsenterer han sammenslutningen af kapitalforvaltere Glasgow Financial Alliance for Net Zero (Gfanz), der blev etableret ved sidste års topmøde, hvor topledere, politikere og eksperter fra hele verden mødes.

Det virker umiddelbart som en uoverskuelig opgave, at alle verdens lande skulle blive enige om en ensartet pris på at udlede CO2. Det medgiver Jon Johnsen selv, men som han formulerer det: “Hvis man ikke går i gang, kommer vi ikke i mål.”

For et halvt år siden var der ikke mange, der vidste, hvad en kilowatt-time kostede. Det ved vi nu, og vi har ændret vores forbrug Jon Johnsen, direktør, PKA

I Danmark er en CO2-afgift på industrien allerede vedtaget, mens eksperter arbejder på en lignende model for landbruget. Afgiften er af klimaeksperter og økonomer blevet stemplet som et af de absolut vigtigste redskaber i den grønne omstilling.

Men Danmarks samlede klimabelastning udgør kun omkring en tusindedel af hele verdens klimaaftryk, og netop derfor er en global pris på drivhusgassen essentiel, lyder det.

“Markedskræfterne er noget af det stærkeste, vi har, til at ændre adfærd. Når ting bliver dyrere, vælger vi noget andet,” siger Jon Johnsen og tilføjer, at de stærkt stigende energipriser, der er resultat af bl.a. krigen i Ukraine, er af de mest tydelige eksempler.

“For et halvt år siden var der ikke mange, der vidste, hvad en kilowatt-time kostede. Det ved vi nu, og vi har ændret vores forbrug. Hvis ting, der forurener, bliver dyrere, vil vi finde alternativer. Og virksomheder vil finde smartere måder at producere på.”

Forhindringer hober sig op

Forhindringerne for modellen er mange og markante. Diplomati, geopolitik og økonomisk ulighed kan spænde ben, for ikke at tale om selve den tekniske udfordring med at lave en afgiftsmodel, der retvisende kan beskatte CO2-udledninger fra næsten 200 lande.

Ifølge tidligere overvismand og økonomiprofessor ved Københavns Universitet Peter Birch Sørensen er der tale om en stort set umulig opgave.

“Men idéen er jo helt rigtig, og den har været foreslået igennem årtier af bl.a. miljøøkonomer,” siger professoren, der også er tidligere formand i Klimarådet, regeringens kontrolapparat for klimapolitikken.

Man kunne måske forestille sig en klub af FN-lande, der giver håndslag på, at vi indfører en minimumsskat på CO2, og derfra kan det smitte af på andre lande, der indfører det hver især Peter Birch Sørensen, Københavns Universitet

Håbet for en global CO2-afgift var i det hele taget mere lysegrønt for 10-20 år siden, vurderer seniorøkonom i den grønne tænketank Concito Torsten Hasforth.

“Det kræver en noget mere multilateral ånd, end vi ser i dag, hvor den politiske situation med bl.a. Rusland er højspændt, mens der også er store kløfter mellem lande som USA og Kina,” siger han.

Han kalder en global CO2-skat “det principielt rigtige at gøre”.

“Men det er desværre dybt urealistisk. Det er ikke noget, vi skal vente på.”

Til gengæld er det en fin idé at italesætte arbejdet, som Jon Johnsen planlægger, mener han. Men der er et men.

“Best case er, at det er en positiv intention, der kan smitte af på det globale klimaarbejde. Worst case er, at det kan stjæle lidt af fokus fra konkrete tiltag, som energieffektiviseringer og udbygningen af vedvarende energi. De ting, som vi ved virker, og som fattigere lande også bør satse konkret på i klimaarbejdet.”

Regnemaskinen i gang

Når det er sagt, rører arbejdet med den afgift, som PKA’s Jon Johnsen taler for, allerede på sig. OECD har oprettet et kontor, der arbejder for at skabe en fungerende model for en global afgift, mens også Den Internationale Valutafond (IMF) har argumenteret for nødvendigheden.

Sidstnævnte har dog også meldt ud, at en ensartet afgift mellem alle verdens lande næppe er sandsynligt.

“Det, man i stedet har argumenteret for, er, at man kunne begynde med en minimumpris på CO2 og så acceptere, at fattige lande ikke behøver en lige så høj CO2-pris som de rige lande. Fra det synspunkt bør rige lande påtage sig større reduktionsomkostninger, og det vil automatisk ske med sådan en model,” vurderer Peter Birch Sørensen fra Københavns Universitet.

Torsten Hasforth fra Concito taler også om en alternativ model, der kan have en lignende effekt. Nemlig den klimatold på varer, som EU er i gang med at udarbejde.

“Der vil man f.eks. pålægge en told på klimabelastningen ved importeret stål fra Kina eller Sydkorea. Så siger Sydkorea måske, at de også introducerer en afgift den anden vej, og så kan vi begynde at etablere noget frihandel,” siger han og fortsætter:

“På den måde kan man måske skabe nogle forbundne kar, der begynder at arbejde inden for nogle klimahandelszoner, der har en pris på CO2.”

Resultat eller ej

Det er altså en overordentligt svær dagsorden, Jon Johnsen fra PKA rejser til Egypten med, forstår man på eksperterne. Peter Birch Sørensen fra Københavns Universitet vurderer dog, at det i sidste ende kan kaste et resultat af sig.

Ligesom flere sammenslutninger af FN-lande er blevet enige om initiativer, der skal udfase kul og stoppe olieudvinding, kan der måske skabes enighed om en hensigt mod at indføre CO2-afgifter. Så længe, det ikke kræver deltagelse fra alle deltagerlandene, lyder det.

“Man kunne måske forestille sig en klub af FN-lande, der giver håndslag på, at vi indfører en minimumsskat på CO2, og derfra kan det smitte af på andre lande, der indfører det hver især.”

Tilbage hos PKA gør Jon Johnsen sig heller ikke forhåbninger om, at to ugers klimatopmøde ender med en aftale om en global CO2-skat. Det er heller ikke målet, fortæller han.

“Jeg må erkende, at selvom PKA er store i Danmark, er jeg i international sammenhæng direktør i en lille pensionskasse i et lille land. Men Danmark bliver kigget til, fordi vi er langt fremme med den grønne omstilling, Så for mig handler det om at få hensigtserklæringer. Det er det indledende diplomati, jeg vil arbejde for,” siger han.

Spørger man ham, bliver det under alle omstændigheder nødvendigt med et globalt blik på den fundamentale adfærd, som har skabt klimaforandringerne.

“Vi står over for et enormt problem, og det kommer vi ikke ud af, medmindre, vi ændrer vores forbrug. Jeg tror også, vi skal komme til den erkendelse herhjemme, at nogle ting bliver dyrere. Hvis vi kan det, kan vi vise, at det her faktisk er muligt.”

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Forsiden af Børsen Bæredygtig

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

BØRSEN BÆREDYGTIG
6. dec 2022