Det var med direkte henvisning til krigen i Ukraine, “stærkt stigende gaspriser” og usikkerhed om forsyninger, da Odense Kommunes økonomiudvalg i martsbesluttede at udskyde udfasningen af kul på Fynsværket– og i stedet godkende, at værket indkøber flere kul og fortsat fyrer med dem ind i 2023. Fynsværket skulle ellers have udfaset kul i år.
Mandag vistenye tal fra Energistyrelsen, at Danmarks import af kul er gået stejlt i vejret i årets første seks måneder sammenlignet med samme periode i 2021. I første halvår er der i alt importeret 934.734 ton kul til Danmark mod 136.735 ton året før, og importen ligger dermed 6,8 gange højere end i 2021.
gange mere kul blev der importeret til Danmark i første halvår 2022 i forhold til samme periode i 2021
Også det faktiske forbrug af kul er steget. I andet kvartal 2022, efter at krigen i Ukraine var brudt ud, lå kulforbruget 27 pct. højere end i samme kvartal året før. Til gengæld er forbruget af naturgas i første halvår faldet med 29 pct.
Hos Dansk Fjernvarme siger udviklingschef Kim Behnke, at tallene “tegner et billede af et Danmark – og et Europa – der er ramt af energikrise. Det er ikke længere kun en krise med voldsomt høje priser, det er også mangel på strøm.”
Han peger bl.a. på tørken i Norge, som har fået norske politikere til at lufte muligheden for at indføre restriktioner på eksport af el.
“I Danmark har vi været vant til at have adgang til den billige norske vandkraft – og at der altid var nok. Samtidig ser vi, at mange andre lande i Europa er plaget af høje priser. Alt, hvad der kan køre for at producere el i Europa, det kører i øjeblikket,” siger Behnke.
Den voksende danske kulimport skyldes især, at det statslige selskab Energinet har beordret to af energikæmpen Ørsteds kraftværker, Avedøre og Studstrup, til at fylde lagrene op, forklarer han.
“Det handler om at have beredskab, fordi man frygter, at vi går ind i en vinter, hvor elforsyningen kan svigte. Det er kul, som ikke nødvendigvis skal brændes af – men de skal være der,” siger Behnke og tilføjer: “Vi har set i år, at der kan ske så mange ting, og det går jo ikke for virksomheder eller forbrugere, hvis der ikke er strøm i kontakterne.”
Selskabet Fjernvarme Fyn oplyste i martstil fagbladet Ingeniøren, at der skulle indkøbes ca. 100.000 ton ekstra kul til Fynsværket.
Også Ørsted fyrer mere med kul i år.I et interview med Altingetmandag sagde Ole Thomsen, vicedirektør med ansvar for kraftværker, at der både er øget efterspørgsel på strøm og udfordringer med at skaffe alternativer som træpiller og flis.
Ørsted anslår, at der er brugt ca. 5 pct. mere kul i år sammenlignet med 2021, dels på Esbjergværket og dels som reservebrændsel på Avedøre- og Studstrupværkerne – men fastholder ifølge Ole Thomsen en plan om at udfase kul på alle kraftværker i marts 2023.
Desuden findes der i Danmark også Nordjyllandsværket, som fyrer med kul.
Hos Dansk Fjernvarme peger Kim Behnke på, at selvom der stadig er kul at købe på verdensmarkedet, skal der også købes CO2-kvoter – og det er endnu et marked, hvor priserne p.t. sætter rekord.
Han siger, at det “klimamæssigt er brandærgerligt, at vi i Europa gør klar til en vinter, hvor vi kan komme til at brænde en masse kul af.” Men han oplever også, at krisen giver omstillingsvilje.
“Det her er i den grad anledning til, at man rundt omkring får investeret i noget andet. Med de priser, vi ser nu, kommer mange projekter op af skufferne. På den korte bane vil der blive brændt mere kul, men der er store ting, der bevæger sig i øjeblikket.”
I klimatænketanken Concito bemærker senioranalytiker Karsten Capion, at det er første gang siden 2014, at kullagrene vokser. Men for klimaet er første prioritet stadig at få sikret de rette langsigtede rammevilkår, siger han:
“Det vigtigste er, at vi får de strukturelle forandringer, der bringer udledningen ned på længere sigt. Politikerne kan allerede i dag vedtage de rammer, der skal til, f.eks. en højere kulafgift og en større udbygning med vindkraft.”
