Havbunden skal være Danmarks CO2-lager.
Det blev slået fast med en ny investeringsaftale i starten af december indgået mellem den britiske olievirksomhed Ineos, norske Harbour Energy og Nordsøfonden, som er ejet af den danske stat.
Den kommende investering forventes at være på over 1. mia. kr. på tværs af virksomheder i værdikæden til lageret, der er blevet døbt Project Greenland.
Lageret ligger i Nini-feltet, der ligger 200 km uden for den danske vestkyst i Nordsøen.
Teknologien kaldes CCS – Carbon Capture and Storage – og forventes at kunne nedbringe de danske udledninger af drivhusgasser med 2,3 mio. ton årligt fra 2030.
Med andre ord er det en vigtig brik i det teknologiske puslespil, der skal sikre et klimaneutralt Danmark og EU i 2050.
Derfor vil regeringen via støttepuljer kaste 38 mia. kr. efter lignende projekter de kommende år. Danmark er ifølge Ineos det første land i EU til at drive, hvad der skal blive en kommerciel forretning via klimakreditter. Hvordan kreditterne spiller sammen med CO2-lagring, kommer vi tilbage til.
Lagring af CO2
Der findes flere metoder til at fange CO2.
I Project Greensand sætter man et filter på industrivirksomheder eller energiproducenters skorstene. Som en støvsuger sluger filteret røg fra produktionen og sorterer det rene CO2 ned i stålbeholdere.
I den nye investeringsaftale er det frem mod 2032 bl.a. energifirmaet Biocirc, der skal fange CO2 fra biogasanlæg, hvorefter CO2’en skal fragtes fra Esbjerg Havn ud til lageret i Nordsøen.
Herfra bliver det pumpet 800 meter under havbunden i et kammer under et jordlag på minimum 20 meter af f.eks. sandsten.
Den sidste etape klarer olie- og gasvirksomheder som eksempelvis Harbour Energy i Nini-feltet.
Paradoksalt spiller olieselskaber en afgørende rolle for, at denne klimateknologi, hvor man lagrer CO2 i havbunden, kan lade sig gøre. Traditionelt set har de nemlig ført CO2 under havets bund for at tømme arealer for olie og gas, nu skal de gøre det for en renere atmosfære.
Lækagegaranti
CCS er i årevis blevet afprøvet under landjorden, men det har været stærkt debatteret, da frygten for lækage har fyldt i lokalsamfundene. Blandt andet i DR- serien “Jorden kalder” og på TV2 Nordjyllands sendeflade har man kunnet følge uenigheden mellem eksperter, politikere og lokale om, hvorvidt det er en sikker metode.
Men den bekymring afliver Philip Fosbøl, professor på DTU Kemiteknik, der både har arbejdet og forsket i fangst af CO2 i årtier. Han vurderer, at vi snakker en garanti på mange millioner år.
Når man pumper CO2 op af havbunden, har det ligget i 50-60 mio. år
Philip Fosbøl, professor i bl.a. CO2-fangst og lagring på Det Tekniske Universitet Kemiteknik
"Når man pumper olie og gas op af havbunden, har det ligget der i 50-60 mio. år. Når man pumper CO2 ned igen, kommer det højst sandsynligt til at ligge lige så længe,” siger han til Børsen.
Ifølge Energistyrelsen er der strenge krav, hvad angår fragt af CO2 på landjord og overvågning af kamre i undergrunden. Derudover understreger styrelsen, at en eventuel lækage er forbundet med “meget lav risiko for fare for mennesker.”
Klimakreditter
Mens virksomheder verden over skal nedbringe deres aftryk på klimaet, er det langt fra alle, der de kommende årtier kan nå helt i bund. Derfor køber flere allerede i dag klimakreditter for på den måde at kompensere for udledningen.
Der findes to typer klimakreditter. Den ene hedder avoidance, hvor man f.eks. betaler en landmand for ikke at fælde træer til landbrug. Den anden kredit kaldes removal, hvor man fjerner CO2, der ellers ville have været sendt ud i atmosfæren – ligesom i Project Greensand.
For med removal-kredit kan f.eks. industrivirksomheder, der fanger deres CO2 fra skorstene, sælge til firmaer, hvorefter udledningen bliver fragtet til Nordsøen.
Eksempelvis har Ørsted fået 8 mia. kr. af den danske stat til at fange og lagre CO2 inden 2026, men måtte dog se sig nødsaget til at søge mod Northern Lights-anlægget i Norge. Ørsted har solgt klimakreditter til tech-giganten Microsoft og olieselskabet Equinor. Modsat disse virksomheder kan Ørsted ikke trække noget fra i sit klimaregnskab.
