Danfoss’ cirkularitetschef om forsyningssikkerhed: “Vi skal genbruge de materialer, der allerede er på markedet”

På Als er afhængigheden af den globale samhandels tilstand for alvor begyndt at skinne igennem.

For industrivirksomheden Danfoss, hvis primære produktion foregår på den sønderjyske ø, manifesterer den afhængighed sig i behovet for stabil adgang til aluminium og kobber.

Fælles for opskrifterne på den danske virksomheds produkter er nemlig den hyppige forekomst af de to metaller som kerneingredienser.

Ingredienser, som ikke findes naturligt i den danske malm, men i stedet importeres fra andre lande og på den måde skaber en virkelighed, hvor produktionens velbefindende afhænger af de geopolitiske vinde, der måtte blæse på et givent tidspunkt.

Det øgede fokus på sårbarheden over for de vinde, der for øjeblikket blæser op til storm, har opildnet Danfoss’ cirkularitetschef, Rasmus Jørgensen, til at rette blikket mod en løsning, der potentielt kan være med til at stabilisere danske virksomheders adgang til væsentlige ressourcer.

“Vi skal blive gode til at genbruge de materialer, der allerede er på markedet,” siger han.

Danmark halter bagefter

Hos Dansk Industri ser man også et stort potentiale i, at virksomhederne bliver bedre til at genbruge flere materialer fra eksempelvis kasserede produkter i fremstillingen af de nye.

En ny analyse udarbejdet af erhvervsorganisationen viser, at kun 9 pct. af Danmarks materialeforbrug kommer fra genanvendte materialer mod 12 pct. i det gennemsnitlige EU-land og over 20 pct. i Nederlandene.

“Hvis vi blev lige så gode til at genanvende materialer som hollænderne, ville vi i mindre grad skulle importere de råvarer og materialer, vi har brug for i vores produktion og til vores forbrug,” siger Iben Kinch Sohn, som er chef for cirkulær økonomi i Dansk Industri.

I dag står Kina for godt 70 pct. af den globale udvinding af kritiske råstoffer, der er uundværlige for Danmarks velstand – og for 90 pct. af forarbejdningen af dem.

“Der er mange eksempler på ting – coronapandemien, krigen i Ukraine eller USA’s toldkrig – som i løbet af de seneste år har skabt mere ustabile forsyningskæder. Og det er det, virksomhederne skal ruste sig selv til at kunne stå imod,” siger Iben Kinch Sohn.

Lighedstegn mellem genbrug og kvalitet

Men hvis virksomheder som Danfoss skal kunne realisere ambitionen om at genanvende mere, skal der skabes nogle overordnede rammer, som giver bedre mulighed for at afsætte produkter, der allerede har haft et liv, et andet sted.

“For det første skal vi som samfund udvikle en fælles forståelse for, at genbrug og kvalitet sagtens kan gå hånd i hånd,” siger Rasmus Jørgensen.

Han fremhæver, at der til produkter fremstillet af genanvendte materialer vil være samme krav som til nyproducerede.

Begge skal være pålidelige og sikre at håndtere.

“Men det kræver også, at vi får skabt et effektivt økosystem omkring håndtering af de produkter, kunderne er færdige med at bruge,” siger Rasmus Jørgensen.

Det kan starte hos virksomhederne selv med et øget fokus på indsamling af brugte produkter, som kan opsnappes ved enten at skabe opmærksomhed omkring det blandt sine kunder eller ved at indgå aftaler med nedbrydervirksomheder, der kan hjælpe med det.

“Og derefter handler det om at få udviklet kompetencerne til at adskille de produkter,” pointerer Rasmus Jørgensen.

Han forklarer, at materialer som aluminium og kobber – der som nævnt er centrale for Danfoss’ produktion – kan anvendes igen og igen, hvis man får dem tilbage og adskilt ud i nogle rene fraktioner.

En europæisk dagsorden

Flere af landets virksomheder – herunder Danfoss – gør allerede, hvad de kan på genanvendelsesfronten, men der mangler helt generelt en konkret efterspørgsel for at få skabt alvor af det, forklarer Iben Kinch Sohn.

“Der er ikke en tydelig strategi for cirkulær økonomi i Danmark.”

Og det er ifølge hende en klar politisk retning, der skal udgøre en betydelig del af sikkerhedsnettet for virksomhedernes investeringer og innovation ved at skabe en vished om efterspørgsel.

Hun fremhæver Nederlandenes både tidlige og langsigtede målsætninger som et godt eksempel herpå og påpeger, at der for øvrigt er et etableret EU-mål om 24 pct. genanvendte materialer inden 2030.

“Det ville være en oplagt vej for den kommende regering at gå herhjemme også,” siger hun.

Enige er Iben Kinch Sohn og Rasmus Jørgensen om, at man også i de offentlige indkøb bør blive bedre til at prioritere produkter bestående af genanvendt materiale.

Men når vi importerer eksempelvis metaller fra andre lande, fordi vi ikke kan udvinde dem herhjemme, er det så ikke ret umuligt at blive helt uafhængige på sigt – uagtet hvor gode vi bliver til at genanvende?

“Ambitionen er ikke at blive fuldstændig selvforsynende på alle fronter, men at tænke strategisk over, hvor vi har store afhængigheder; hvem vi er afhængige af, og hvordan vi i højere grad kan få de produkter og materialer, vi allerede har i spil, i brug igen, så vi reducerer den afhængighed,” svarer Iben Kinch Sohn.

Hun pointer, at det i høj grad er en europæisk og ikke blot dansk dagsorden at finde på løsninger i forsyningssikkerhedens navn.

“Mange af de metaller, vi ikke kan udvinde i Danmark, kan udvindes andre steder i Europa,” uddyber hun.

På den måde handler det som EU-medlem om at finde ud af, hvad man som land kan bidrage med hver især, så vi kan hjælpe hinanden og stå stærkere i perioder præget af tumult.

Og hvis vi som land og alliance accelererer samarbejdet om at indfri genanvendelsespotentialet, er vi ét skridt tættere på at reducere vores aftryk på klimaet, vores overtræk på naturressourcerne og på at stabilisere adgangen til de materialer, der er med til at holde vores samfund kørende, forklarer Iben Kinch Sohn afslutningsvis.