Dan Jørgensen (S) drog et lettelsens suk, da den kinesiske chefforhandler Xie Zhenhua trykkede ham i hånden, sagde tak for samarbejdet og forsikrede ham om, at Kina ville sige ja til, hvad den danske minister kalder for en “historisk aftale” ved FN’s årlige klimatopmøde.
“Han sagde, at selvom de ikke var helt tilfredse med aftalen, så ville de ikke blokere den,” siger minister for global klimapolitik Dan Jørgensen, der i sidste uge kunne vende hjem efter to ugers hektiske forhandlinger ved COP28 i Dubai.
En gang om året mødes verdens lande til klimakonferencen COP for at indgå en fælles international klimaaftale, der skal reducere udledningen af drivhusgasser. Dan Jørgensen havde frygtet, at forhandlingerne ville trække i langdrag i år. Landene så ikke umiddelbart ud til at kunne blive enige om, hvad aftalen skulle indeholde i spørgsmålet om fossile brændslers fremtid.
Hvert år afholder FN en årlig klimakonference, der går under navnet COP – Conference Of the Parties. I år blev den 28. af slagsen afholdt. Den foregik i Dubai i De Forenede Arabiske Emirater. Årets forhandlinger var ledet af sultan Ahmed Al Jaber, der ud over at være minister for industri og teknologi i De Forenede Arabiske Emirater også står i spidsen for olieselskabet Adnoc. Topmødet løber som regel i ca. to uger, men har tradition for at gå over tid, fordi alle landene skal nå til enighed. Når topmødet slutter, plejer landene at have udformet en aftaletekst.
Men pludselig faldt brikkerne på plads, og for første gang nogensinde kunne verdens lande melde noget fælles ud om fossile brændstoffer – det er det, som Dan Jørgensen kalder historisk.
Helt konkret er formuleringen blevet, at landene skal lave en “omstilling væk fra fossile brændsler”. Det er dog ikke en forpligtigelse, men noget, der står at landene skal “bidrage til”.
“Det kunne godt have været endnu mere ambitiøst,” siger Dan Jørgensen.
EU-landene og østaterne havde gerne set, at aftalen omfattede, at fossile brændsler fuldstændig skulle udfases. Men når alle fra EU-lande til små klimatruede østater til Saudi-Arabien, Kina og Indien skal være enige om den aftale, der bliver vedtaget, så er det svært at få det lige præcis, som man vil have det.
“Og når alt kommer til alt, så er jo heller ikke de her FN-aftaler, der kan redde klimaet alene. Men de sætter vigtige rettesnore, som bidrager til, at vi kommer på rette vej,” siger han.
Dan Jørgensen kan pege på to punkter i aftalen, han er helt tilfreds med: At der skal ske en tredobling af vedvarende energi, og at der skal ske en fordobling af energieffektiviteten i 2030.
“Det kan blive en god forretning for det danske erhvervsliv
Dan Jørgensen (S), global klimaminister
“Det er først og fremmest vigtigt for klimaet. Men derudover kan det blive en god forretning for det danske erhvervsliv, fordi vi står så stærkt på det område,” siger Dan Jørgensen.
Noget andet, Dan Jørgensen fremhæver som en succes, er den såkaldte tabs- og skadefond. Den skal kompensere for den klimaskade, som de rigeste lande forårsager i de fattige dele af verden. Danmark bidrager med 171 mio. kr. til fonden.
“Det er en vigtig aftale, der skal hjælpe de lande, som er allermest påvirkede af klimaforandringerne,” siger Dan Jørgensen.
Udenrigsministeriet oplyser, at der lige nu er ca. 4 mia. kr. i tabs- og skadefonden.
Ifølge et videnskabeligt studie publiceret i tidsskriftet Nature Communications har omkostningerne forbundet med tab og skader på grund af klimaforandringerne i gennem de sidste 20 år været ca. 19.000 mia. kr. Samme studie viser, at klimaforandringerne vil koste mellem 11.500 og 21.000 mia. kr. i 2050.
Synes du, at der er nok penge i fonden?
“Det er ikke nok til at dække alle de skader og tab, som klimaforandringerne medfører. Men jeg forventer også, at vi løbende kommer til at tilføre flere penge,” siger Dan Jørgensen. Han vil ikke komme med et konkret bud på, hvor mange ekstra penge der kunne være tale om.
Dan Jørgensen har haft en særlig forhandlerrolle til årets COP. Sammen med sin sydafrikanske ministerkollega Barbara Creecy har han ledet det såkaldte “globale stocktake” – forhandlinger, som skal tydeliggøre, hvad der skal til for at nå Parisaftalens mål.
Før klimatopmødet sagde Dan Jørgensen, at vi ikke var på rette kurs mod at nå målet om 1,5 grader. Det skulle årets forhandlinger ændre på, men det har været en svær opgave, siger ministeren.
grader har verdens lande aftalt, at den globale temperatur maks. må stige
Er vi på rette kurs nu?
“Vi er kommet længere, end vi var før. Men nej, det er ikke bare en lige vej på skinner herfra, så vi er stadig ikke på rette kurs.”
Når du siger, at vi gerne så, at aftalen var endnu mere ambitiøs i forhold til fossile brændsler, betyder det så, at vi kommer til at gå endnu længere herhjemme?
“I Danmark er vi allerede et grønt foregangsland, der gør enormt meget. Men heller ikke her gør vi nok, så det er klart, at vi kommer til at være endnu mere ambitiøse.”
Kommer vi f.eks. til at udfase vores olie- og gasfelter hurtigere?
“Nej, vi er et af de eneste lande i verden, der har en slutdato for vores olie- og gasfelter. Det kommer vi til at levere på. Nu handler det om at få andre med til at gøre det samme.”
Hvordan kommer vi til at være mere ambitiøse?
“Jamen, vi gør allerede rigtig meget mere end det, der står i den her aftale. Men vi skal gøre mere herhjemme f.eks. i forhold til landbruget. Og ude i verden skal vi hjælpe endnu mere med at skubbe den grønne omstilling på vej. Både med ekspertise og penge.”
Et emne, der ikke blev berørt så meget under COP-forhandlingerne, var finansiering i forhold til den grønne omstilling i ulandene. Hvordan skal det finansieres ifølge dig?
“De rige lande skal bidrage mere til, at udviklingslandene kan omstille sig, både med direkte finansiel støtte og ved at mobilisere flere private midler. Det bliver hovedtemaet på næste års COP29,” siger Dan Jørgensen.
