BØRSEN BÆREDYGTIG
Bæredygtig
Da Thomas Thune mødte mønstervirksomheden
Tak, fordi du læser med

Denne artikel kræver normalt abonnement, men er gratis for dig, fordi Danske Bank har finansieret adgang til Børsen Bæredygtig for alle i dansk erhvervsliv.

Danske Bank har ikke haft indflydelse på selve artiklen.

Læs mere om Danske Banks involvering.

Thomas Thune Andersen var taget fra kontoret i London og nået frem til hjemmet, da opkaldet kom. Der havde været en arbejdsulykke på en olieplatform i Nordsøen, hvor en medarbejder var kommet slemt til skade. Han havde oplevet ulykker før som chef for A.P. Møller-Mærsks olieaktiviteter i Storbritannien, men situationen var alligevel anderledes. Den første tanke var forfærdelse. Bagefter gik han operationelt ind i situationen, men så kom opringningen til de pårørende, som han skulle informere om ulykken, der ville ændre deres liv.

Oplevelsen har fulgt Thomas Thune Andersen de seneste 25 år i hans karriere og formet hans syn på bæredygtighed, fortæller han fra lokalerne hos VKR Holding i Hørsholm, moderselskabet for bl.a. Velux. I foråret overtog han posten som formand for bestyrelsen. Hvis vi ikke er villige til at indse, at det kommer til at koste os alle sammen noget, tror jeg ikke, vi har modet til at tage de svære beslutninger Thomas Thune Andersen, bestyrelsesformand, VKR og Ørsted

“Det er et hjørne af bæredygtighed, men et meget vigtigt et, at vi skaber et sikkert miljø for vores medarbejdere. Det har påvirket mig hele vejen igennem. Ud af sådan en oplevelse er der ting, der stråler ud, så man måske lettere kan se, hvordan nogle ting kan have indflydelse for mennesker og miljø uden for mødelokalet,” siger han.

De tre kasser

De sidste 11 år har han trukket tunge bestyrelsesposter i både det danske og britiske erhvervsliv med formandsposten i bl.a. Ørsted, hvor han sammen med adm. direktør Henrik Poulsen var en af drivkræfterne bag omstillingen fra sort til grønt.

Når Thomas Thune Andersen arbejder med bæredygtighed i selskaberne, han er involveret i, deler han det op i tre kasser. Den første handler om at drive selskabet anstændigt med diversitet i medarbejderstaben, inklusion og transparent rapportering. Det skaber tillid og forståelse fra det omkringliggende samfund af, hvad virksomheden gerne vil gøre. Den anden drejer sig om at lave et produkt eller en service, der er relevant for samfundet og samtidig har et lavt aftryk både på miljø og sundhed. F.eks. et større brug af træ.

“Når vi f.eks. laver vinduer, er det relevant, fordi det er praktisk, men også fordi det skaber lys og et rart indeklima,” siger han. I øjeblikket er der en risiko for, at mange sidder og venter på at lave investeringer, fordi man ikke ved, om det er til højre eller venstre Thomas Thune Andersen, bestyrelsesformand, VKR og Ørsted

Den sidste kasse er set med hans øjne også den mest spændende i forhold til bæredygtighed og lægger sig op ad klima og ressourcer: Hvordan en virksomheds produkter kan være med til at hjælpe andre selskaber til at reducere deres mål for CO2 – multiplikationseffekten, kalder han det.

“De tre kasser gør, at man har en berettigelse og også en mulighed for at skabe produkter, som er yderligere eftertragtede, fordi man kan få en højere multiplikator på det, man gør,” forklarer han.

Mønstervirksomheden

Selv har Thune tidligere fortalt, at hans rejse med bæredygtighed også tog sin start med arbejdet i VKR, hvor han de sidste ti år har været en del af bestyrelsen. Herfra udsprang arbejdet med de tre kasser, da han lærte begrebet mønstervirksomhed at kende. På mange måder samlede det hans erfaringer med bæredygtighed i løbet af den 32 år lange karriere hos A.P. Møller-Mærsk, hvor han i en periode var personlig sekretær for Hr. Møller og sluttede som chef for Maersk Oil tilbage i 2009.

Begrebet om mønstervirksomhed blev formuleret af VKR’s stifter og opfinder af ovenlysvinduet Villum Kann Rasmussen tilbage i 1965 og fastsatte standarden for virksomhederne i gruppen. Født 4. marts 1955. Bestyrelsesformand i Ørsted, VKR Holding, Lloyds Register Group og Lloyds Register Foundation. Bestyrelsesmedlem i BW Group, IMI PLC, Arcon-Sunmark A/S og Komitéen for God Selskabsledelse. Indledte i 1977 karrieren i A.P. Møller-Mærsk som shippingelev, blev i 2004 chef for Maersk Oil og skibsreder og stoppede i 2009. Uddannet HD i udenrigshandel i 1979 og bor i Charlottenlund, gift og far til to voksne børn.

De skulle arbejde med samfundsnyttige produkter og behandle kunder, leverandører, medarbejdere “af alle kategorier” og aktionærer bedre end de fleste virksomheder, lød missionen.

“Første gang jeg hørte det, tænkte jeg, det kan jeg godt lide, men det er da meget naturligt,” husker Thomas Thune Andersen.

“Men her er det en ting, der er indgroet i værdierne. Det er ikke kun et fokus på profit, som er en vigtig ting, men at man er fokuseret på alle de berøringsflader, man har. Når man arbejder med det og bruger det hele tiden i sit daglige liv, så er det en meget motiverende rejse.”

På mange måder synes Villum Kann Rasmussen forud for sin tid med den 65 år gamle definition. Det er ikke mere end et årti, siden at en virksomheds berettigelse udelukkende drejede sig om profit og optimering. Det fylder unægteligt fortsat og er en vigtig del, understreger Thune. Men diskussionen er skiftet.

“Den globale dagsorden er blevet meget mere skarp. Profit og optimering for aktionærerne er ikke den eneste del,” siger han med henvisning til klimadagsordenen.

“En af farerne i verden er, at vi pludselig har nogle populære ord. Bæredygtighed kan være et populært ord, hvor vi alle sammen lægger forskellig mening ind i det. Det er ofte vigtigt, at man definerer, hvad det betyder for en selv. Jeg behøver ikke at have den fuldkomne definition, så længe dem, jeg taler med, ved, hvad jeg tænker på og dermed undgår misforståelser. Det prøver jeg at få med i bestyrelsesarbejdet.”

Omstilling kræver mod

Alderen i en ledelse kan være en stor udfordring, mener den i dag 65-årige bestyrelsesformand. Den yngre generation er set med hans øjne længere fremme. Derfor skal lederne ikke være bange for, at valgene ikke bliver forstået af modtagerne. De er der allerede.

“Der er så mange i miljøet omkring os, både internt og eksternt, som udmærket godt ved, hvorfor vi skal de her ting, og nærmest insisterer på, at det skal ske. Så vi skal ikke være bange for vores egen skygge.”

Er der en tendens til det?

“Noget af det her kræver, at man er mere langsigtet, og så kommer man nogle gange til at skulle ofre den kortsigtede profit for den langsigtede værdiskabelse. Vi skal kollektivt blive bedre til at have mod til at gå ud og sige, hvad nogle af afsavnene er nu,” siger han og peger på Velux som eksempel.

Producenten af ovenlysvinduer vil betale den historiske CO2-udledning tilbage via bl.a. skovbevarelse. Det er “at læne sig ud”, mener Thomas Thune Andersen; at have ambitioner, også selvom det koster i kroner og øre på den korte bane. Da Ørsted traf valget om at skifte fra sort til grøn, lænede de sig også ud. For ham var det fulde skridt afgørende, så selskabet ikke endte som en “hybridbil”.

“Hvis vi ikke er villige til at indse, at det kommer til at koste os alle sammen noget, tror jeg ikke, vi har modet til at tage de svære beslutninger, som i virkeligheden er dem, der kommer til at være gode for os på den lange bane,” siger han og peger desuden på, at Danmark ikke længere har den grønne omstilling for sig selv.

En række lande som Holland, Kina og Israel ræser afsted, og lukker Danmark øjnene for udviklingen, bliver vi overhalet. Derfor er der brug for klare rammer fra politisk hold. Målet om 70-procentsreduktion af CO2 i 2030 er inspirerende, men nu skal der “sigtemærker i jorden,” siger han.

“I øjeblikket er der en risiko for, at mange sidder og venter på at lave investeringer, fordi man ikke ved, om det er til højre eller venstre. Hvis vi ikke får investeringerne nu, får vi ikke effekten om fem år, og så når vi ikke målet. Vi skal kollektivt være modige nok til at læne os ud.”

Forsiden af Børsen Bæredygtig