Et rekordoverskud i Novo Nordisk i løbet af årets første seks måneder er ikke kommet uden en omkostning.
For mens investorerne var skuffede trods det rekordhøje overskud i første halvår, har en anden rekord i regnskabet potentiale til at skuffe i andre kredse. Medicinalkæmpens CO2-udledninger fortsatte nemlig deres stigning i perioden og nåede 1,3 mio. ton – en stigning på 31 pct. siden samme periode sidste år.
Det står klart, efter selskabet aflagde halvårsregnskab i forrige uge.
Udviklingen strider mod ambitionerne hos medicinalgiganten. Her lyder målene, at selskabets egne udledninger – de såkaldte scope 1 og 2 – skal nå nul i 2030, og at udledningerne fra selskabets værdikæde skal gøre det samme senest i 2045. Det til trods stiger udledningerne i alle tre scopes sammenlignet med for et år siden.
Allerede dengang steg virksomhedens CO2-udledninger. I løbet af 2024 nåede de således at stige med 23 pct. i forhold til 2023.
Hos Novo Nordisk er stigningen ikke uventet. Selskabet har tidligere givet udtryk for, at CO2-udledningen “bliver værre, før det bliver bedre”. Det er også svaret fra vicedirektør for miljøstrategi Dorethe Nielsen fra Novo Nordisk, direkte adspurgt om stigningen bekymrer hende.
“Det er forventeligt at vores CO2-udledning stiger i takt med den store vækst, vi oplever, men vi arbejder målrettet på at afkoble vores CO2-udledninger fra vores vækst, som en del af vores klimaplan, så vi når vores mål om “net zero” i 2045. Vi anser stadig dette mål for at være realistisk, men det er også et ambitiøst mål, og vi er bevidste om, at vi ikke har alle svarene endnu,” skriver hun i en mail til Børsen.
Hun vælger ikke at svare på Børsens spørgsmål til, hvornår og hvordan udviklingen ventes at vende. For et år siden sagde selskabets bæredygtighedschef, Katrine DiBona, på Børsen Bæredygtig Summit, at udviklingen vil vende “inden for en begrænset årrække”.
Trods den forkerte retning i 2024 og begyndelsen af 2025 er opgaven da heller ikke ikke uoverkommelig, mener Christian Sparrevohn, medstifter og partner i The Footprint Firm, hvor han rådgiver virksomheder i grøn omstilling.
“De er jo gået et stort skridt den forkerte vej i 2024. Men man kan sagtens forestille sig, at de kan vende rundt på det og stadigvæk nå målet, hvis stigningerne skyldes de store anlægsinvesteringer og opkøb, som må forventes at være one-off,” vurderer han.
Kunne man forvente, at en virksomhed som Novo Nordisk var kommet længere, end de er i dag?
“Med den voldsomme vækst, de har oplevet, synes jeg ikke, det er overraskende, at de tager et skridt tilbage,” siger han.
Han vurderer, at selskabet “ligger i midten” blandt medicinalvirksomheder, når det kommer til klimatiltag. De procentvise stigninger er store, men kigger man på de absolutte tal, ligger Novo Nordisk i den lavere ende sammenlignet med andre produktionsvirksomheder eller industrier som skibsfart, påpeger han.
“Novo var jo faktisk rigtig langt i forhold til at sikre, at al produktion var på vedvarende energi. Så det her er et tilbageslag. Men også noget, man må forvente, at de ret let kan løse ved at købe certifikater eller noget andet.”
Tidligere har bæredygtighedschef Katrine DiBona peget specifikt på selskabets byggeprojekter som udslagsgivende for klimaregnskabet.
“Når man bygger for på den anden side af 40 mia., så bruger man stål, så bruger man beton, så bruger man cement, så bruger man glas. Det driver en emissionsudvikling, og det gør det over de næste par år,” sagde hun sidste år til Børsen.
Det er dog svært at gennemskue, hvad der er vækstrelateret udvidelse, og hvad der hæfter sig til råvarerne, bemærker Christian Sparrevohn. Det kunne have givet et bedre indtryk af, hvorvidt Novo Nordisk er på rette vej til at knække koden i forhold til leverandørerne, eller om det viser sig sværere end ventet, lyder det.
Efterlyser åbenhed
Generelt efterlyser Christian Sparrevohn en langt større detaljegrad fra virksomheden, hvis man skal kunne vurdere fremdriften udefra.
“Man kunne godt ønske sig, at de var mere transparente om, hvilke dele af dekarboniseringen der går den ene og anden vej. Man kunne også ønske sig, at de var lidt tydeligere på deres delmål på kort sigt, og hvordan de forventer at nå dem.”
Christian Sparrevohn peger på, at den manglende detaljegrad på området også kan skyldes udviklingen i USA, hvor den amerikanske præsident, Donald Trump, ikke kun har tromlet mod den grønne omstilling og andre agendaer inden for bæredygtighed, men også mod medicinalvirksomheder, og i særdeleshed Novo Nordisk, for at presse priserne.
“Man har ikke nødvendigvis markedsmæssigt et stort behov for at vise sig selv som en stærk frontrunner på grøn omstilling. Også selvom Novo faktisk på mange måder gør rigtig mange ting rigtig godt på den her agenda.”
Konkret hæfter Sparrevohn sig ved, at Novo Nordisk ikke uddyber, hvorvidt de vil sikre, at de nye opkøb, som fylder i klimaregnskabet, vil benytte vedvarende energi. Novo peger i halvårsregnskabet på opkøb af især det USA-baserede selskab Catalent som årsag til en del af stigningen.
Der bliver imidlertid arbejdet “målrettet” på, at også nyerhvervede produktionsfaciliteter skal benytte vedvarende energi, understreger Novo Nordisk.
“Vi har høje standarder i Novo Nordisk, og derfor tager det tid at få det integreret. Vi forventer, at vores fabrikker vil bruge 100 pct. vedvarende energi senest i 2030,” skriver Dorethe Nielsen.
Når der ikke tales højt om det i virksomhedens kommunikation, kan det handle om, at det ikke er et “opportunt” tidspunkt at gøre netop det om den omstilling, mener Christian Sparrevohn.
“Den slags overvejelser går mange virksomheder med lige nu. At gøre de rigtige ting uden at broadcaste det ud over det hele,” vurderer han.
Dorethe Nielsen har ikke besvaret Børsens spørgsmål om, hvorvidt selskabet har tilpasset kommunikationen på området til den politiske udvikling i USA, eller hvorvidt Novo Nordisk bevidst fortæller offentligheden mindre om området i dag.
