Novo-fonden, Gates og industrikæmper er med: Forskere vil omdanne CO2 til fødevarer

I en ikke så fjern fremtid kan CO2 vise sig som en kilde til at fremstille proteiner, der kan bruges i fødevarer til en anselig andel af Jordens befolkning og samtidig frigive store områder af landbrugsjord.

Sådan lyder tankerne fra et spritnyt samarbejde, hvor forskere fra universiteter i såvel Danmark som USA har slået kræfterne sammen med virksomhederne Novozymes og Topsøe. Samtidig har de fra start millioner i ryggen fra to store fonde – Novo Nordisk Fonden og Bill and Melinda Gates Foundation – til at føre planerne ud i livet.

“Idéen er at have dette konsortium af eksperter, som i fællesskab ved, hvordan man tager en opdagelse fra laboratoriet ud i praksis hurtigt,” fortæller Alfred Spormann, stiftende direktør for Novo Nordisk Foundation CO2 Research Center (CORC), som er blandt partnerne.

Planen er at komme op med teknologier, der i større skala kan producere proteiner via fermentering, hvor CO2 forarbejdes og omdannes til eddike eller acetat. Det kan bruges til at fremstille proteiner og dermed give et reelt alternativt til animalsk protein.

Ved at forskere går sammen med virksomheder blandes mange forskellige tilgange og kompetencer, og det skal tage projektet til det næste niveau, forklarer Alfred Spormann, der ikke er bleg for at sætte niveauet ekstra højt.

“Det er ligesom Apollo-projektet (månelandingen, red.). Alle i rummet bidrager med deres ekspertise til at finde en brugbar løsning. Vi prøver forskellige ting af og smider dem ud, hvis de ikke virker og forfølger andre tilgange. Men det er et samarbejde.”

Der er en stor opgave i at omstille fødevarebranchen, og partnerne bag projektet taler om et regulært “paradigmeskifte” i forhold til fødevaresikkerhed verden over. Konkret anser man det for muligt, at teknologierne på et tidspunkt kan levere nok protein til mere end 1 mia. mennesker hvert år.

“

Vi lever i en verden, hvor
vi er nødt til
at gentænke for at blive mere effektive og bæredygtige

Alfred Spormann, stiftende direktør,
CORC

“Når vi ved, hvad der virker, og hvad der ikke gør, er næste skridt at producere pilotanlæg, der producerer betydelige mængder af proteiner, så vi får viden i, hvordan vi skalerer det her op, og hvordan vi kan lave nye fødevarer,” siger Alfred Spormann.

Tanken er desuden, at metoden vil kunne frigive landbrugsjord, der i stedet kan bruges til skov og natur og på den måde forbedre biodiversiteten.

“Vi lever i en verden, hvor vi er nødt til at gentænke for at blive mere effektive og bæredygtige. Og dette er et nøgleprojekt i disse bestræbelser, fordi det vil frigive dyrebar jord, landbrugsjord, som kan bruges på en anden og mere bæredygtig måde,” siger Alfred Spormann.

De to store fonde har i første omgang øremærket op til 200 mio. kr. til konsortiet. Pengene skal dække de næste to år, hvor muligheder og begrænsninger skal undersøges nærmere. Her skal tre mulige produktionsteknologier vurderes med mål om at løfte dem til demonstrationsskala inden for to år.

Alfred Spormann lægger ikke skjul på, at det kommer til at kræve betydeligt større investeringer at nå til et punkt, hvor det vil være muligt at levere proteiner til over en milliard mennesker, som konsortiet anser for værende muligt.

“Det kommer helt an på, hvad vi finder ud af efter to år. Fondene har tilkendegivet en interesse, hvis der ikke er nogen iboende begrænsninger i at komme videre og bygge et pilotanlæg.”

Hos Novo Nordisk Fonden, der står bag halvdelen af støtten, giver direktør på det bioteknologiske område Claus Felby et perspektiv på, hvor langt ude i fremtiden det vil være muligt at levere protein til over 1 mia. mennesker om året med teknologierne.

“Lad os antage, at det her kører helt fantastisk. Så tager det 20-25 år, hvis vi giver det en ordentlig spand kul. Men det kræver rigtig meget, selvfølgelig gør det det,” siger Claus Felby.

Fonden har store forventninger til projektet og de kommende år, hvor der skal sættes ordentligt skub i teknologierne for at modne dem. Claus Felby afviser ikke, at flere midler herefter kan tilføres for at tage de næste skridt på vejen.

“Det her har altså potentiale. Vi går ind i det, ikke bare fordi det kan gøre en lille smule. Hvis det lykkes, kan det virkelig skubbe til noget,” siger han.

De 200 mio. kr., der i første omgang er sat af, er blot en brøkdel i de samlede investeringer, der skal til for at føre de langsigtede planer ud i livet.

“Det bliver rigtig mange penge. Det er klart, at det er multi-milliarder, men det er også mega impact. Vi bliver nødt til at tage de her første skridt på at prøve at skubbe vores teknologier,” siger Claus Felby.