Den 23. februar kostede det 95 euro at udlede et ton CO2 for de industrier, der er omfattet af det europæiske system for CO2-kvoter. Kun en uge senere lød prisen på 68 euro, hvorefter den fortsatte faldet til 58 euro.
Faldet er knyttet direkte til den russiske invasion af Ukraine og er ikke så dramatisk, som det ser ud, mener seniorøkonom i den grønne tænketank Concito, Torsten Hasforth.
“Her og nu dominerer udviklingen omkring de fossile brændsler diskussionen totalt, og faldet i CO2-prisen er langt overskygget af ekstremt høje naturgaspriser, så jeg er ikke bekymret,” siger han og påpeger at prisen på CO2-kvoter i dag også er meget tæt knyttet til de generelle tendenser på de finansielle markeder.
Mens CO2-kvoterne tidligere alene har været et afgiftsværktøj, kan de i dag betragtes som egentlige aktiver, der også handles som sådan. Af samme grund betragtes kvoter også som et lager af værdi, der kan sælges ud af efter behov, vurderer Torsten Hasforth.
I hans øjne skyldes faldet, at virksomheder ikke vil ligge inde med CO2-kvoter i et presset finansielt marked, blandt andet fordi virksomhederne kan have brug for likvide midler netop nu.
“Bekymringen er, at man handler overilet politisk. Når gaspriserne eksploderer, har vi så tiltro til, at europæiske politikere vil stå vagt om høj kvotepris? Der har allerede været tale om et loft over kvoteprisen, og det kunne man måske forestille sig nu. Spørgsmålet er, om de europæiske ledere har stål nok til at fastholde kvoterne i et niveau, hvor man kommer ud af fossile brændsler nu. Det kræver et klart prissignal,” siger han.
Faldet skal ses i den kontekst, at kvoteprisen de seneste måneder har været hastigt stigende. Så sent som i august 2021 nåede kvoteprisen for første gang nogensinde de 58 euro, der i dag betragtes som et lavpunkt.
Hertil kommer, at prisen må forventes at stige – og allerede viser tegn på det over de seneste dage. Siden den 7. marts er prisen steget igen og ligger nu på 79 euro pr. ton. For mens CO2-kvoteprisen i mange tilfælde følger bevægelser i markederne generelt, er der argumenter for, at den i dette tilfælde burde reagere modsat, mener Torsten Hasforth.
Når gasprisen stiger, som det er tilfældet i dag, stiger efterspørgslen på kul som alternativ. Blandt andre Tyskland har overvejet at forlænge brugen af kul som en del af planen for at udfase russisk gas. Da kul er mere CO2-intensivt, burde det give større efterspørgsel på kvoter og drive prisen opad, argumenterer han.
“For nylig er gasprisen steget samtidig med kvoteprisen, selv om det burde være omvendt. I en lang periode har vi kunnet se en sammenhæng mellem den relative forskel mellem gas og kul og så kvoteprisen. Det er blevet afkoblet nu”, konstaterer han.
Fordi kvoteprisen i høj grad er styret af de finansielle markeder generelt, er det endnu for tidligt at spå om, hvor hurtigt prisen retter sig, mener han.
“Hvis det er begyndelsen på en større finanskrise, så vil jeg tro, at kvoteprisen også sætter sig mere permanent, men hvis den generelle finansielle situation vender tilbage til før januar, kan det sagtens rette sig igen,” vurderer Torsten Hasforth.
Kvoteprisen har haft stor betydning i debatten om den grønne skattereform, der netop nu er til debat blandt Folketingets partier. Eksempelvis har Dansk Industri foreslået at undtage brancher, der er omfattet af kvotesystemet for en fremtidig CO2-afgift og i øvrigt lade afgiftens niveau følge prisen på CO2-kvoter, blandt andet med det argument, at kvoteprisen har været støt stigende.
