CIP satser milliarder i Indien og Sydafrika

Mens sol- og vindbranchen i store dele af USA og Europa på det seneste synes kun at møde modvind, buldrer den grønne udvikling derudaf i flere af verdens hurtigt voksende mellemindkomstlande som Indien, Sydafrika og Chile. 

Her har en kombination af økonomisk vækst og stor efterspørgsel på billig strøm været med til at sætte fut under udbredelsen af vedvarende energi. 

Den udvikling har man også opdaget hos kapitalforvalteren Copenhagen Infrastructure Partners (CIP), der har et mål om at investere mere end 25 mia. kr. frem mod 2028 gennem sine to såkaldte growth markets-fonde og satser stort på mulighederne i verdens kommende middelklasser. 

“Når vi kigger 25 år ud i fremtiden, tyder meget på, at de her højvækstlande kommer til at udgøre et større marked for vedvarende energi end Nordamerika og Europa til sammen. Derfor ser vi et enormt potentiale i de her markeder,” siger Ole Kjems Sørensen, der er en af de to ledende partnere bag fondene. 

Siden 2019 har kapitalforvalteren investeret i en række vedvarende energiprojekter på tværs af Latinamerika, Asien, Afrika og det østlige Europa – og man satser på, at potentialet kun bliver større. 

Officielle tal fra det Internationale Energiagentur (IEA) understreger potentialet. 

I USA er forventningerne til mængden af kommende sol- og vindenergi halveret fra 500 gigawatt til 250 gigawatt frem mod 2030. 

Samtidig viser tallene, at Indien med en vækst på 10 pct. i vedvarende energiprojekter har kurs mod at blive det næsthurtigst voksende marked for vedvarende energi efter Kina. 

Og for Mellemøsten og Afrika er forventningerne frem mod 2030 steget med 23 pct. 

Den første af CIP’s to fonde har indtil videre investeret tæt på 6 mia. kr. i vedvarende energiprojekter i bl.a. Sydafrika og Indien. Det svarer til, hvad Danmark ved udgangen af 2024 har bygget af solceller og vindmøller på land. CIP’s anden fond, der i selskabet går under navnet GMF II, er med sit mål om at rejse mere end 19 mia. kr. på vej til at blive verdens største af sin slags. 

Fælles for de lande, CIP investerer i gennem de to fonde, er, at der er “godt gang i væksten”, hvilket driver et stadig stigende behov for en masse ny, billig energi. Samtidig sker der i disse år en stor udflytning af den globale produktion væk fra Kina til lande som Vietnam, Mexico, Indonesien og Filippinerne. Det er også med til at sætte fart på efterspørgslen efter billig strøm. 

Og den billigste strøm? Den er grøn, påpeger Ole Kjems Sørensen. 

“Engang var vedvarende energi et luksusprodukt forbeholdt de rigeste lande. I dag er det lige modsat. Vedvarende energi udkonkurrerer de fossile alternativer på pris og er blevet den billigste form for energi, man kan få,” siger han. 

Pris driver udviklingen

Netop prisen er afgørende for det potentiale, der er vokset frem i højvækstlandene for en spiller som CIP. 

For selvom overgangen fra fossile brændsler til vedvarende energi også giver et plus på klimakontoen i de lande, CIP investerer i gennem fondene, så er det ikke et ideologisk ønske om en grønnere verden, der driver udviklingen lokalt. 

Det er derimod et “desperat behov” for store volumener af billig elektricitet, der kan understøtte den vækst, som lande som bl.a. Indien og Sydafrika lige nu ser, fortæller Niels Holst, der også er ledende partner bag fondene. 

“Det er alfa og omega, at den grønne strøm er billigere,” siger han. 

“Det bliver dyrere og dyrere at producere kul og gas, mens sol og vind kun ser ud til at blive billigere. Samtidig kommer hele elektrificeringen af vores samfund, og det har også været med til at puste til udviklingen.”

Gennem fondene har CIP bl.a. investeret i projekter i lande som Chile, Sydafrika og Indien. 

Her kan man udnytte landenes store sol- og vindressourcer og kombinere det med batterier, der kan lagre energien lokalt og tæt på de steder, hvor der er brug for den. 

Samtidig har det været afgørende for CIP’s investeringer, at landene har energisystemer, der er lige så veludviklede – og i nogle tilfælde endnu mere udviklede – sammenlignet med de avancerede økonomier i Europa og Nordamerika. 

Ifølge Niels Holst er der tale om “meget sofistikerede energisystemer”. 

“I Indien leverer de f.eks. nu årligt mere ny vedvarende energi, end man gør i hele Europa tilsammen. Det betyder ikke, at det ikke er komplekst at investere i mange af de her lande. Men der er tale om meget sofistikerede markeder,” siger han. 

Det betyder også, at man ligesom i Europa og Nordamerika kan indgå langvarige kontrakter direkte med nogle af de store tech-, farma- og industrivirksomheder, og at det ofte er muligt at handle med energi direkte med slutbrugerne. 

Ikke en politisk diskussion

Niels Holst erkender, at nogle af de lande, GMF-fondene investerer i, politisk set er “lidt mere autoritære”, end man er vant til fra eksempelvis det vestlige Europa. Men overordnet set kræver investeringerne ikke mere finesse at navigere politisk i, end så mange andre markeder. Alle lande har deres egne helt særlige kompleksiteter. 

Det afgørende er at sikre, at man rammer den rigtige balance mellem udenlandsk investor og lokal udvikler. Det betyder også, at man i mange tilfælde etablerer store lokale teams, der kan være CIP’s forlængede arm on the ground. 

“Det handler om at bygge gode relationer til de lande, vi investerer i. Vi gør rigtig meget for at positionere os som nogen, der kan tilføre værdi til den lokale økonomi og være med til at skabe lokale job. Den model er også med til at adskille os fra konkurrenterne, vil jeg mene,” siger Niels Holst.

Mens havvind, grøn energi og andre emner inden for bæredygtighed har fået et gevaldigt modskub med den amerikanske præsident Donald Trumps tilgang, oplever CIP ikke omstillingen som politisk betændt i de andre markeder. Man diskuterer ikke, hvorvidt grøn energi er godt eller dårligt, men tager den billigste teknologi, forklarer Ole Kjems Sørensen. 

“Til gengæld er der et lige så stort fokus på at gøre sig mindre afhængig af importerede fossile brændsler – energiuafhængighed er blevet en lige så væsentlig del af ligningen som i andre dele af verden,” siger han.

Hvis det ikke efterhånden skulle stå lysende klart, så satser begge CIP-partnere på, at fremtiden også ser grøn ud på tværs af de lande, kapitalforvalterens growth markets-fonde retter sig mod. 

De markeder, GMF-fondene investerer i, er fra et makroøkonomisk perspektiv også blevet langt mere trygge for investorerne, fortæller Niels Holst. 

“Man bør ikke være så bekymret for vækstmarkederne. Verden har ændret sig markant siden starten af nullerne, og mange af landene er blevet langt mere integreret i det globale system og på nogle punkter endda blevet mere avancerede end os,” siger han.