BØRSEN BÆREDYGTIG
Bæredygtig
Løfterne fra C25-virksomheder er fire gange så store som Folketingets – men også mere usikre

Tak fordi du læser med

Danske Bank og PwC er partnere på Børsen Bæredygtig. Derfor kan vi gøre alle vores artikler på Børsen Bæredygtig frit tilgængelige for alle læsere. Det er medvirkende til, at Børsen Bæredygtigs artikler bliver diskuteret vidt og bredt.

Danske Bank og PwC er også parterne på Børsen Bæredygtig, når vi går live og fremhæver en række af de mest spændende grønne projekter i danske virksomheder i Børsen Bæredygtig Cases.

Danske Bank og PwC har ingen indflydelse på indholdet eller andre redaktionelle valg på Børsen Bæredygtig, der skabes af uafhængige og objektive journalister og i den samme høje kvalitet, som du kan finde i resten af Børsen.

Læs mere om partnerskab.

Store danske selskaber tilslutter sig på stribe det anerkendte SBTI-initiativ for at verificere deres klimamål. Målene er langt højere end det nationale mål, men stadig svære at stå til regnskab for

Danmarks største virksomheder udleder i dag otte gange så meget CO2, som landet udleder ifølge det nationale klimaregnskab. Virksomhedernes klimaløfter i det anerkendte Science Based Targets-initiativ (SBTI) rækker derfor også mange gange længere end den danske 70-procentsmålsætning.

Særligt store virksomheder bruger Science Based Targets Initiative til at sætte klimamål. 19 af de 24 virksomheder i C25-indekset har eksempelvis meldt klimamål ind til SBTI. Hver tredje danske virksomhed tilmeldt SBTI har mål om at nå nettonul, mens den største andel sigter mod en CO2-udledning, der kan bidrage til at holde temperaturstigningen under 2 grader. Hver fjerde tilmeldte virksomhed har endnu ikke sat et mål. Kilde: Kilde: Global Compact Network Denmark og Axcelfuture

De har ifølge SBTI’s database sat klimamål, der løber op i en reduktion på 167 mio. ton CO2 fra 2021 til 2030, eller hvad der svarer til fire gange hele Danmarks årlige CO2-udledning.

Sådan lyder regnestykket fra Global Compact Network Denmark, der er en af organisationerne bag SBTI, som sammen med erhvervstænketanken Axcelfuture har lavet analysen.

“Det her viser os, hvor stor en “impact”, de store virksomheder har. Der er 120 danske virksomheder, der har sat mål i SBTI. Det virker ikke af meget, men fordi de er store, har købekraft og kan påvirke underleverandører, kan de skabe enormt stor effekt,” siger Joachim Marc Christensen, programchef for klima og miljø i Global Compact Network Denmark.

Det helt store ryk kommer, når virksomhederne begynder at investere i omstillingen Joachim Sperling, direktør, Axcelfuture

Når virksomhederne kan reducere udledningerne langt mere end landets samlede udledninger, skyldes det to faktorer. Dels medregner man deres såkaldte scope 3-udledninger, der ikke foregår hos virksomheden, men hos leverandører, når de producerer varer og tjenesteydelser til en dansk virksomhed. Dertil kommer, at en stor del af virksomhedernes og leverandørernes aktiviteter foregår i udlandet og dermed tæller med i udenlandske, nationale CO2-regnskaber.

“Én ting er, at vi i Danmark har et politisk fastsat 70-procentsmål, men vi har virksomheder, som udleder rigtig meget, hvis man tæller deres udenlandske aktiviteter med. Dem har de også en forpligtelse til at reducere,” argumenterer Joachim Marc Christensen.

I Axcelfuture bekræfter direktør Joachim Sperling virksomhedernes centrale rolle i omstillingen.

“National klimapolitik har gjort elektricitet grønt osv., men det helt store ryk kommer, når virksomhederne begynder at investere i omstillingen,” mener han.

Klimanationalisme

Han vurderer derfor, at potentialet i at stramme nationale klimamål, som er blevet aktuelt i forbindelse med de verserende regeringsforhandlinger, er mindre end i at fremme virksomhedernes omstilling.

“Virksomhederne skal forstå, at de er nøglen til reelle forandringer, og politikere bør fokusere på at fremme omstillingen hos dem i stedet. Det hjælper også med omstilling i udviklingslande frem for at fokusere på nationale mål. Det bliver klimanationalisme,” mener han og henviser til, at billige reduktioner i udlandet kan gavne mere end færre, dyre reduktioner i Danmark.

167 mio. ton CO2 har danske C25-virksomheder lovet at reducere inden 2030

“70-procentsmålet er godt, men det er meget dyrt at stramme det. Så hellere investere, hvor det giver bedst mening, for jo tættere på nuludledning, man kommer, des dyrere bliver reduktionerne,” konstaterer han.

Beregninger fra Axcelfuture viser, at øgede reduktionsmål for C25-selskaberne på 10 procentpoint vil medføre reduktioner på 35 mio. ton CO2, mens et nationalt mål på 80 pct. CO2-reduktion frem for 70 pct. i 2030 vil medføre en reduktion på 7 mio. ton.

Virksomhedernes mål er imidlertid fortsat netop målsætninger. Nogle virksomheder er endda begyndt at sætte sig så store mål, at vejen til at opnå dem endnu ikke er klar, påpeger Joachim Marc Christensen fra Global Compact.

“Flere sigter nu mod at gå i nettonul i 2050. Det er store ambitioner, som de måske endnu ikke ved, hvordan de skal nå,” konstaterer han.

Mål skal verificeres

Og der er da også forskel på mål og resultater. De typiske reduktionsmål har skæringsdato adskillige år fremme i tiden og kan ikke evalueres endnu, og der er derfor ikke evidens for, om målene er på vej til at blive indfriet.

En analyse fra Nationalbanken konkluderede i oktober, at den øgede omtale af klimamål fra virksomhederne fra 2013-2019 ikke havde givet sig udslag i deres faktiske CO2-udledning.

Kan vi stole på, at de store mål fra virksomhederne bliver ført ud i livet?

“Vi bliver nødt til at stole på det, men det er sandt, at det er lige meget, hvis man ikke skal stå til ansvar for sine klimaløfter,” siger Joachim Marc Christensen.

Han peger på, at SBTI af samme grund arbejder på et verifikationssystem, hvor virksomheders løbende rapporteringer bliver offentligt tilgængelige.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Forsiden af Børsen Bæredygtig

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

BØRSEN BÆREDYGTIG
6. dec 2022