To brødre har arbejdet sammen siden 1980'erne: Nu hælder de millionstrategi i 100-årig ismaskine

Mejeriet har eksisteret i 100 år. Halvdelen af tiden har det ligget i de nuværende hvidkalkede bygninger, og flere maskiner samt køleanlægget ligeså længe.

Men de seneste to år er millionerne rullet fra Hansens Is ind i en ny strategi, hvor en gennemgribende modernisering er i gang på indersiden af isfabrikken i Jægerspris. Pengene er ikke sat i ismaskiner eller vaffeljern, og målet er ikke at blive en leder på markedet, som Hansens besidder omkring 3 pct. af.

I stedet skal de to brødre og ejerledere, Rasmus Hansen, 52 år, og Anders Hansen, 46 år, nu skabe den mest klimaeffektive produktion, mens de sætter ord som “aftryk” og “samfundsansvar” i sammenhæng med alt fra råvareleverandører til transport af isen.

Det er i hvert fald planen.

Som fjerde generation i mejeristfamilien kender de rejsen indefra fra lokal enkeltmandsvirksomhed i 1920'erne til det landsdækkende ishus Frederiksborg Is, som oldefaderen startede. Som unge i 1990'erne så de til fra sidelinjen, mens den europæiske “iskrig” rasede, og store spillere som Nestlé og Unilever dominerede markedet.

Konkurrencen førte til, at virksomheden blev solgt i 1997, mens bygninger og produktionsanlæg blev i familiens varetægt. I 2003 blev det tydeligt, at faderen, Hans Jørgen Hansen, ikke kunne holde sig fra at lave is. Dermed blev Hansens Is skabt, som en hyldest til oldefaderen, Hans Hansens mejeri.

På det tidspunkt var Rasmus og Anders Hansen ellers hoppet ud af familiens mejeritradition og havde henholdsvis uddannet sig og arbejdet som reklamemand og grafisk designer. På faderens opfordring rejste de to sønner hjem til mejeriet, hvor de nye kompetencer blev brugt til at skabe både en visuel og intern identitet.

“

Med den kommende CO2-afgift, så er detet politisk spil, hvor vi ikke er med

Rasmus Hansen, direktør og ejer, Hansens Is

Et univers omkring Hansens, der skulle blotlægge kontrasten mellem is uden bagtanke og et dyrere alternativ med økologiske råvarer. I 2011 slap faderen endegyldigt tøjlerne og lod de to sønner overtage driften.

Siden har opgaven været at sætte deres eget præg – uden at hælde 100 års familiehistorie ud. Samtidig skal forretningen også løbe rundt, og bruttoresultat er mere end fordoblet, siden brødrene tog over. Den landede på 20,14 mio. kr. i 2020, og bundlinjen har også været sort på nær et underskud i 2017.

Mens forbrugere i stigende grad træffer købsbeslutninger ud fra klimapåvirkning og bliver påvirket af grøn markedsføring, er der langt fra blot tale om et sjæleprojekt. Det er stadig benhård business, for i dag bliver det opfattet som et kvalitetsstempel, hvorvidt man er grøn eller sort, mener Rasmus Hansen.

Og målet står klart.

“Jeg kunne godt tænke mig, at vi var CO2-neutrale hurtigt. Med de toner, man hører i øjeblikket, med den kommende CO2-afgift, så er detet politisk spil, hvor vi ikke er med. Vi ved jo ikke, hvad der kommer til at ske, og så vil vi hellere være forberedte,” siger han.

Hos Hansens Is strækker vejen sig primært over to ruter: Et særligt fokus på de råvarer, der lander i forbrugernes hænder forklædt som ispinde, vafler og is i plastikbokse.

Den anden – og klimamæssigt lettest at måle – er investeringer i mindre belastende produktion. Det vigtigste træk har indtil videre været købet af et nye kølesystem til 3 mio. kr. Det sænker elforbruget med 70 pct. i mejeriet, fortæller de to brødre.

For et år siden lukkede mejeriet desuden en crowdfunding gennem Coop, hvor danskere har bidraget med 50.000 kr. til investeringen i et nyt rørsystem. Et anlæg, der blev taget i brug for et halvt år siden og gør det muligt at bruge køleanlæggets overskudsvarme til at producere is.

“Hvis vi kan gøre nytte af den energi, vi allerede har I vores eget univers så at sige, er det ret logisk, at det både går op på bundlinjen, mens det forbedrer vores klimaprofil,” fortæller Anders Hansen.

Et nyt, mere moderne, effektivt og større frysehus med samlet prisskilt på 8 mio. kr. er også bygget ved mejeriet i Jægerspris.

“Tidligere skulle vi leje ude i byen, når vi havde pladsmangel. Det er bare dumt, fordi vi bruger energi på at transportere isen længere og kræfter på at styre logistikken,” siger Anders Eibye Hansen.

Selvom bæredygtighed fylder meget i snakken med Hansen-brødrene, er der lang vej tilbage.

Der ligger stadig ingen bæredygtighedsrapport fra virksomheden, og et CO2-regnskab finder man heller ikke.

Men med hjælp fra konsulentvirksomheden Climaider har brødrene alligevel fået kortlagt tilpas meget af mejeriets direkte klimabelastning til at træffe beslutning om den seneste investering.

Et solcelleanlæg, der i gennemsnit kommer til at dække energiforbruget til det nye køleanlæg og frysehus. Prisen er 2 mio. kr., og investeringen er formentlig først tilbagebetalt om 11 år.

Virksomheder

Invasion har ramt verdens kornkammer: Sådan rammer det dig

“Det er genialt, for vi er jo et ismejeri. Vi sælger og producerer klart mest om sommeren, hvor solen banker afsted,” lyder det fra Anders Hansen.

Så langt, så godt. Når solcellerne er sat på mejeribygningernes tage, er selskabets egen drift altså mere eller mindre klimaneutral.

“Vi er en fødevarevirksomhed, og en der arbejder med dyr, så vi vil altid lave et aftryk,” fortæller den ældste af brødrene.

Og så var der det med virksomhedens råvarefokus. Her er det begrænset, hvor stor indflydelse Hansen-brødrene kan få på klimaaftrykket, men der er en række håndtag at justere på. Både for klimaet og den brede bæredygtighedsdagsorden.

Alle råvarer er økologiske, og de fleste kommer fra Danmark.

F.eks. fra det nærliggende Svanholm Gods, hvor mælken bliver til. Literprisen er høj, men pengene går bl.a. til, at godset kan eksperimentere med mindre klimabelastende produktionsmetoder. Begreber som “holistisk græsning” og “regenerativt landbrug” går igen, mens brødrene taler.

Men det bedste for klimaet vil vel være, hvis I ikke solgte is lavet af komælk?

“Faktisk ser vi på det på den måde, at tingene skal være i balance. Det afhænger også af, hvad kunderne vil købe. Hvis vi kun producerer is af havremælk, så køber folk hos et andet mejeri. Derfor mener vi, at vi skal lave is, der først og fremmest smager godt,” siger Rasmus Hansen.

“På den måde har vi kunderne med, også når vi udvikler og markedsfører plantebaserede alternativer,” fortæller Anders Hansen.

Salget af plantebaseret is går egentlig også meget godt, bemærker han. I dag udgør det ca. 10 pct. af den samlede omsætning, og Rasmus Hansen ser et klart momentum, der skal gøre andelen endnu større.

Det stod helt klart, da 22 unge amerikanske udvekslingsstudenter i februar besøgte mejeriet. Plantebaseret landbrug og klimapåvirkning var det store samtaleemne, og der kom en særlig interessant pointe frem, husker Rasmus Hansen.

“Hvis man først har vænnet sig til at drikke havremælk, så synes mange, at en flødeis smager mærkeligt. Det samme gælder den anden vej, og det var alle de studerende enige om.”

Derfor forudser han en stor vækst i det plantebaserede salg hos den unge generation, der i højere grad er opvokset med mælk lavet på soja, havre, ris og mandler.

“Om vi skal lave is, der er havre- eller flødebaseret, det er sådan set ikke det vigtige. Det er ikke hellige køer,” tilføjer den yngste.

frvi@borsen.dk