Mindst 19 mio. britiske hjem står til gennemgribende energirenoveringer, hvis løftet om at være CO2-neutral i 2050 skal blive til virkelighed. En kold vinter kan sætte turbo på udviklingen, og det giver en unik mulighed for danske virksomheder i byggebranchen

Et kig ind i Londons boligmarked er ikke for sarte sjæle. Først skal du affinde dig med prisen på de dyre kvadratmeter: Hvad med en toværelses lejlighed på 41 kvm i det sydlige London for 5,9 mio. kr.? Eller et saneringsmodent rækkehus op ad en firesporet vej til 12,9 mio. kr.?

Det næste chok kommer, når du bevæger dig indenfor for at nærstudere tilstanden på boligerne: enkeltlagsglas i vinduerne, noget der føles som en let brise gennem murene og en tøffende varmekedel i et skur ude i baghaven, der ineffektivt omsætter gas til varme. Det er intet under, at energimærkninger bedre end kategori E er et særsyn hos byens ejendomsmæglere.

Det er ikke kun Londons boligmasse, men hele Storbritanniens ditto, der giver udtrykket “at fyre for gråspurvene” en meget konkret betydning. Ud af kongerigets ca. 27 mio. husholdninger skriger mindst 19 mio. hjem på gennemgribende renoveringer, viser regeringens egne tal. Nogle hjem er endda i så dårlig stand, at skimmelsvamp og mugangreb beviseligt har forkortet liv og i nogle grelle tilfælde kostet menneskeliv.

Det dårlige indeklima skader ikke kun folkesundheden, men trækker også unødvendige veksler på samfundsøkonomien. Da vinteren for alvor fik greb om de britiske øer den forgangne uge satte energipriserne ny rekord; det har aldrig været dyrere at holde køleskabet kørende eller at tænde for varmen. Som et land der officielt er på vej i recession, har mange i den lavere middelklasse svært ved at betale regningerne. “Eat or heat” er en afvejning, husholdninger reelt står i.

Faktaboks Klimarenovering i Storbritannien Boligmassen i Storbritannien er generelt i dårlig stand, men særligt energiforbedringer halter bagefter. Energirenoveringer er derfor et væsentligt emne i den politiske debat, både hvad angår energi- og klimapolitik og socialpolitik. Blandt andet møder nedskæringer af offentlige tilskud til energirenoveringer modstand. Efter at de blev gennemført, blev isoleringsprojekter skåret fra ca. 2,3 mio. projekter i 2012 til under 0,4 mio. i 2013. Kilde: Climate Change Committee m.fl.

Heller ikke i det store grønne regnskab, sætter boligmassen et kønt aftryk. Opvarmningen og energiforbruget i private hjem udgør 23 pct. af landets samlede CO2-udledning og overgås kun af transportsektoren, viser tal fra den britiske regering.

“Behovet for renovering er mere presserende i Storbritannien end i noget andet moderne land i Europa. Politikken har haltet, og der er mere, man kan gøre for at blive ledende på området,” konstaterer Anna Moore, bæredygtigheds- og strategipartner i konsulentvirksomheden McKinsey.

Men forfaldshistorien rummer også en positiv udgang for de industrier, der tør investere for at komme ind på det britiske marked, påpeger Anna Moore:

“Vi estimerer, at energirenovering såsom udskiftning af vinduer, klimatilpasning af boliger og efterisolering kan værdisættes til omtrent 240 mia. dollar globalt set. Vi kan også se, at nogle virksomheder går meget proaktivt ind i det marked for at vinde det. De har forstået, at den bæredygtige bevægelse kan være en kilde til økonomisk vækst.”

På trods af et historisk politisk efterslæb synes der nu at være bevægelse. Storbritanniens løfte om at blive klimaneutral i 2050 kan slet ikke nås uden at inddrage boligmassen. Denne sommer lovede den konservative regeringsleder Rishi Sunak, at han ville booste den grønne omstilling i byggeindustrien.

Det løfte har grønne investeringsfonde og organisationer, der kæmper for sundere og mere energieffektive boliger, ikke glemt, og presset på regeringen er stigende.

Uanset politisk velvilje spår Anna Moore, at middelklassens efterspørgsel på bæredygtige løsninger kun bliver større, og hun peger på netop den kolde vinter som en huskekage:

240 mia. dollar er størrelsen på markedet for energirenovering på globalt plan

“Efter denne vinter vil de fleste have forstået, at renoveringer ikke kun gør dit hjem mere behageligt, men at det også kan aflæses tydeligt på dine energiregninger. Lige nu er der et momentum, som byggebranchen kan tappe ind i. Selvom industrien på det her felt ikke er kendt som den, der rykker hurtigt, ser vi, at nogle virksomheder investerer nu for at få del i den værdi, der findes på længere sigt.”

Boligernes makeover er i øvrigt kun én af de strenge, danske virksomheder kan spille på. Ligesom resten af Europa er investeringer i vedvarende energi som et alternativ til gas, kul og olie attraktive, så der er også medvind for varmepumper og større fjernvarmeanlæg til boligblokke, påpeger Anna Moore.

“Mange bydele i London har eksempelvis stort fokus på det. Så det er et attraktivt marked at få del i. Derudover er der politisk fokus på solenergi, så det bør man også være opmærksom på,” siger hun

Selvom britiske brancheorganisationer godt nok efterlyser større politisk incitament som vedvarende hjælpepakker, der skal stimulere middelklassens lyst til at investere i blandt andet isolering, varmepumper og solceller, så kan den skandinaviske byggetradition også blive sin egen drivende kraft på markedet, påpeger Anna Moore.

“Man kan spørge sig selv, hvorfor vi stadig har 19 mio. britiske hjem, der har brug for at blive energirenoveret? Svaret er, at det er dyrt og besværligt. Jeg tror på, at virksomheder kan gøre en forskel ved at tilbyde finansiering på en måde, der giver folk mulighed for at afholde nogle af etableringsudgifterne over tid,” siger hun og peger på pakkeløsninger som noget, der med fordel kan udbredes på det britiske byggemarked samt en opdatering af “værktøjskassen”:

“Den britiske byggesektor er drevet ret traditionelt. Markedet her har ikke på samme måde eksperimenteret med alternative materialer, sådan som man har prøvet i de skandinaviske lande. At introducere eksempelvis nye isoleringsmaterialer eller nye påføringsteknikker kunne være ret succesrigt her.”