Britisk minister har vendt havvindflop til succes. Her er hendes råd til dansk kollega

Der udbrød ikke ligefrem kamp blandt vindselskaberne, da den danske regering satte tre nye havvindmølleparker i udbud i Nordsøen. 

Faktisk var der lige præcis nul, der bød på det, som ellers var danmarkshistoriens største udbud af havvind. 

Klima- og energiminister Lars Aagaard (M) var “skuffet”, sagde han. 

Men branchen havde længe råbt op om, at det ikke var økonomisk attraktivt at byde på områderne, fordi prisen for at bygge parkerne er steget markant de seneste år.

Aagaard kunne også have spejdet over på den anden side af Nordsøen for at få en indikation af, hvad der var i vente. Lige omkring et år tidligere var det nemlig i Storbritannien, at politikerne stod med en lang næse og nul interesserede. 

“Det var meget skuffende,” siger den britiske klimaminister Kerry McCarthy i et interview med Børsen.

Hun tilhører partiet Labour, som ikke sad i regering, da det britiske havvindudbud floppede. Men det gør de nu. 

Og siden magtskiftet i Downing Street i juli 2024, hvor Kerry McCarthy overtog posten som klimaminister, er der sket en del. Det er blandt andet lykkedes at lokke virksomhederne til at byde på at opføre havvind ved at tilbyde dem flere penge.

“Vi har virkelig forsøgt at forstå, hvor markedet står henne, og vi kunne se, at det var nødvendigt, hvis det skulle blive en succes,” siger Kerry McCarthy. 

Usikre tider 

Den britiske støttemodel for havvind er skruet sammen sådan, at selskaberne er sikret en bestemt pris for den grønne strøm.

Hvis prisen i markedet er lavere end den pris, så punger statskassen ud til virksomhederne. Og omvendt – hvis prisen er højere, så er det vindselskaberne, der må til lommerne. Den model kalder man for contract for difference (CfD). 

Kerry McCarthy peger på, at det i sig selv er en attraktiv måde at skrue et udbud sammen på.

Men i første runde var prisen, som den britiske regering lovede selskaberne, “alt for lav”, ifølge ministeren. 

Efter Labour-regeringen kom til magten blev budgettet til den nye udbudsrunde løftet med knap 50 pct., så støtten endte på 13 mia. kr. 

Og så blev der indgået kontrakter på 5,3 GW, som blandt andet Ørsted skal stå for at bygge en stor del af.

Den britiske regering har også et ambitiøst mål at leve op til, når det kommer til havvind. Endda i en tid, hvor mange grønne projekter kæmper. Målet lyder på mellem 43 og 50 GW i 2030, hvilket er nok til at forsyne op mod 50 mio. britiske hjem med grøn strøm. 

Til sammenligning er ambitionerne i Danmark nu at opstille mellem 2 og 3 GW havvind i 2030. 

Kerry McCarthy vil ikke sætte et konkret tal på, hvor store investeringer den britiske regering skal foretage for at få deres havvinddrøm til at gå i opfyldelse. 

“Det kommer meget an på markedet. Og lige nu lever vi jo i meget usikre tider, så det er svært at sætte et tal på,” siger hun med henvisning til krigen i Ukraine og Donald Trump, som skruer op og ned for tolden på den globale handel fra den ene dag til den anden. 

Meget optimistisk 

I skrivende stund er der 16,1 GW havvind opstillet i Storbritannien. 16 GW er enten i gang med at blive bygget eller i en forberedende fase. 

Med andre ord: Der er stadig et godt stykke vej før, Kerry McCarthy er i mål. 

“Lige nu arbejder vi på at fjerne nogle af de forhindringer, der bremser udrulningen. Det er f.eks. planlægningsproblemer eller problemer med at tilkoble sig elnettet,” siger hun.

Og selvom, der er flere eksempler på en grøn industri i knæ, hvor projekter bliver droppet og udskudt, så mener den britiske klimaminister ikke, at målet er for ambitiøst. 

“Jeg er meget optimistisk,” siger hun. 

Faktisk genkender ministeren slet ikke billedet af en grøn sektor i problemer. 

“Når man taler med virksomheder og befolkningen, er det min oplevelse at opbakningen fortsat stærk. Vi må afvise den fortælling om, at støtten er ved at forsvinde, og sørge for at formidle, at det grønne skifte rummer muligheder, som vi misser, hvis ikke vi handler nu,” siger Kerry McCarthy. 

Lyt til aktørerne, Lars

Efter det fejlslagne danske udbud har Lars Aagaard åbnet for statsstøtte, når regeringen for anden gang forsøger at få selskaber til at byde på arealerne i Nordsøen. 

Hvordan modellerne helt konkret skal skrues sammen, står ikke klart endnu. 

Men den britiske klimaminister har et råd til Lars Aagaard. 

“Det, vi gjorde, var, at analysere markedet og lytte til, hvad aktørerne sagde, der var behov for. Så han skal bare lytte til vindsektoren. Man er nødt til at forstå sit marked, hvis man vil udvikle en ordning som denne. Der er mange faktorer, der skal tages højde for,” siger hun.