Brintgigant advarer: Politikerne gambler med grøn omstilling

Jacob Krogsgaard holder sig ikke tilbage med billedsproget. 

“Vi har et straffespark, hvor vi kan vælge at score eller skyde langt over mål med hul i buksen.”

“Det virker, som om de gambler med den grønne omstilling,” lyder det fra topchefen i brintfirmaet Everfuel.

Politikerne har investeret milliarder af kroner i at sætte gang i det spirende marked for grønne brændstoffer, som klima- og energiminister Lars Aagaard (M) har kaldt for et “nyt dansk eksporteventyr”.

Flere gange har ministeren understreget, at markedet skal op i gear, hvis Danmark skal nå klimamålene og gøre sig uafhængig af russisk gas. 

Men nu lægger Klima- og Energiministeriet op til noget, som ifølge Jacob Krogsgaard og brancheorganisationen Brintbranchen modarbejder regeringens egne ambitioner på området. 

“Vi stiller os meget måbende over for det. Det er fuldkommen galimatias,” siger han. 

Den gordiske knude

I sommer nåede Everfuel en milepæl, da firmaet langt om længe kunne sende den første portion grønne brint afsted fra anlægget Hysynergy i Fredericia. 

Brinten bliver leveret til raffinaderiet Crossbridge Energy, som, lidt simpelt forklaret, forædler det til traditionelle brændstoffer, der så bliver grønnere.

Men Jacob Krogsgaard frygter, at en stor del af forretningen forsvinder for selvsamme anlæg, hvis ministeriets planer bliver til virkelighed.

Vi skal et smut forbi Bruxelles for at forstå problematikken.

Det drejer sig nemlig om et krav fra EU i det såkaldte VE-III direktiv. 

Her står, at 5,5 pct. af medlemslandenes anvendte brændstoffer i 2030 skal bestå af det, man kalder “avancerede biobrændstoffer” eller “RNFBO”. Det betyder altså, at der skal blandes 5,5 pct. grønne brændstoffer i traditionelle brændsler. 

“Avancerede biobrændstoffer” dækker over brændsler, der er baseret på f.eks. palmeolie eller halm, mens “RNFBO” dækker over brændstoffer, der er produceret med vedvarende energi – altså f.eks. grøn brint. 

Det er op til landene selv at bestemme, hvor meget de to forskellige slags brændstoffer skal fylde ud af de 5,5 pct. 

Det er her, filmen begynder at knække, ifølge Jacob Krogsgaard. 

Klima- og Energiministeriet har nemlig sendt en bekendtgørelse i høring, hvor den lægger op til en absolut minimumsimplementering af RNFBO. Det betyder, at blot 1 pct. skal være brændstoffer, der er produceret på vedvarende energi. 

“Det giver ingen mening, at man ikke vil skubbe på efterspørgslen af grøn strøm og brint. Man har mulighed for at løse den gordiske knude, vi har med den grønne omstilling i Danmark, hvor det er meget svært at få en god businesscase i at bygge flere solcelleparker og vindmøller, fordi markedet for grønne brændstoffer ikke følger med,” siger Jacob Krogsgaard. 

Men udfordringerne stopper ikke der. 

Oven i hatten siger ministeriet, at anlæg, der har modtaget støtte, ikke må tælle med i at opfylde direktivet fra EU. Det betyder, at mange anlæg bliver dømt ude, herunder Everfuels’, som har modtaget støtte under EU’s IPCEI-program. 

“Det vil de facto betyde, at en stor del af vores forretning forsvinder. Halvdelen af vores brint er beregnet til raffinaderiet, som vi risikerer, ikke længere vil tage imod det,” siger Jacob Krogsgaard. 

En lang nedtur 

Det er langtfra første gang, at markedet for grønne brændstoffer støder på problemer. 

Det seneste år kan bedst beskrives som en lang nedtur for power-to-x og grønne brændsler, hvor flere projekter er blevet udskudt og droppet. 

Markedet udvikler sig langsommere end ventet, produktet er blevet dyrere, og aftagerne har ikke været villige til at betale prisen for de grønne dråber. 

Tidslinjen for en afgørende infrastruktur er også skredet. Brintrøret til Tyskland, hvor grøn brint skal flyde fra danske brintfabrikker ned til det tunge industriland, bliver tre år forsinket. 

Formen på brintrøret er også ændret, så det ikke længere skal løbe ud til Fredericia. Det var ellers planen, da Jacob Krogsgaard tog de første spadestik til sin brintfabrik. 

Det har rystet Everfuels forretning yderligere, da anlægget på sigt skulle sende brint til Tyskland.

Svækker muligheder

I brancheforeningen Brintbranchen er adm. direktør Tejs Laustsen Jensen ligeledes uforstående over for ministeriets planer. 

Ifølge ham svækker det muligheden for at få skub på grøn strøm i Danmark, indfrielsen af brintambitionerne og at få en gevinst ud af de investeringer, der allerede er lavet i området.

“Man skal have de venlige briller på for at forstå det logiske i det her,” siger han og tilføjer: 

“Der er behov for at få stimuleret aftageren og efterspørgslen af grønne brændstoffer, og det her er en oplagt mulighed for at gøre det. Men der vælger man i stedet at sætte kravet så lavt, som man overhovedet kan slippe afsted med.”

Han mener desuden, at ministeriet har misforstået reglerne i vurderingen af, at støttede anlæg ikke må tælle med. 

“Det er enormt problematisk og efter vores opfattelse en fejl,” siger han. 

I bedste fald kommer ministeriets forslag til at forsinke produktionen af grønt brændstof i Danmark, siger Tejs Laustsen Jensen. I værste fald misser Danmark chancen for at producere brændstofferne selv.

“Derfor håber vi også, at man vil gå tilbage til tegnebrættet og genoverveje det her,” siger Tejs Laustsen Jensen. 

Burde branchen ikke kunne klare sig på markedsvilkår? 

“Vi kan ikke konkurrere kostmæssigt med fossile brændstoffer. Punktum. Der er vi ikke endnu. Det gælder alle de grønne teknologier, du har i spil. Der er brug for regulering og støtte. Man kan ikke stille en veletableret fossil værdikæde op imod en ny grøn.”

En trinvis indfasning

Den bedste løsning vil være at indfase kravet om at iblande RNFBO gradvist allerede fra 2026, fordi markedet på den måde hurtigere kan komme i gang, lyder det fra både Jacob Krogsgaard og Tejs Laustsen. 

Ifølge Jacob Krogsgaard burde kravet presses helt op på, at 5 pct. ud af de 5,5 skal være brændstoffer baseret på vedvarende energi. 

Giver det ikke meget god mening, at regeringen ikke vil gøre det? Brint er dyrt, og det vil måske presse priserne på brændstof for meget op?

“Det er nok det politiske argument,” siger han, men henviser til en beregning, som Rambøll har udarbejdet for Brintbranchen, der viser, at sådan en implementering på 5 pct. vil få prisen på diesel til at stige en halv procent ud fra den nuværende markedspris.

“Så det er ikke vilde stigninger, vi kigger på, holdt op mod fordelene,” siger han. 

Rambølls beregninger, som er bestilt af Brintbranchen, er ikke offentligt tilgængelige, men Børsen har set dem. 

Her fremgår det, at implementeringen, som regeringen lægger op til, vil føre til en prisstigning på 0,0076 kr. pr. liter diesel i 2030, mens et krav om 5 pct. vil føre til en prisstigning på 0,075 kr. 

Børsen har foreholdt Klima- og Energiministeriet kritikken og efterspurgt et interview med Lars Aagaard. 

Ministeren har ikke haft mulighed for stille op til interview, men presseafdelingen har sendt et svar. Det forholder sig ikke til kritikken, men henviser til nogle af de andre initiativer, Folketinget har lavet på ptx-området, og skriver: 

“Baggrunden for beslutningen er et hensyn til at efterleve EU-kravene, men samtidig søge at nedbringe omkostningerne for branchen og borgerne i opfyldelsen af kravet.”