I Thisted sidder en tålmodig mand. Han hedder Torben Vinther, og når han ikke befinder sig i det nordvestlige og vindomblæste hjørne af Danmark, rejser han fra bomuldslandbrug til sojalandbrug i den brasilianske landbrugsstat Paraná.
Her fortæller han om sin virksomhed Wintex Agro ApS med 10 ansatte og omsætning på 5,9 mio. kr. og forsøger at sælge små maskiner, der på få sekunder kan tage en jordprøve og hjælpe den brasilianske landmand til at bruge mindre og mere præcis gødning – og dermed spare penge og forurene mindre.
Men hvor maskinen er hurtig, er brasilianerne det modsatte, og Torben Vinther forsøger på 15. år at få en god forretning kørende. Tålmodet har sine åbenlyse årsager.
“Potentialet er bare megastort i Brasilien. Formentlig også større end i USA og Canada, hvor jeg har 2000 maskiner kørende. Hvis vi får hul igennem i Brasilien, kan vi sælge 4-500 maskiner om året,” siger Torben Vinther, der indtil i dag har solgt 25 maskiner i landet.
Den vestjyske forretningsmand hører til en relativt lille skare af danskere, der både forsøger og bliver ved på det brasilianske marked. Hvor landet for 10-15 år siden var på de danske eksportlæber, og Udenrigsministeriet åbnede et innovationscenter i São Paulo, er fokus i dag drejet mod Asien, og centret er lukket.
Store virksomheder som Novo Nordisk og Vestas er i Brasilien,og sidstnævntes aftale med brasilianerne på 1,3 GW fra tidligere på året er selskabets største onshore-ordre nogensinde.Derimod kniber det med de små og mellemstore virksomheder. Og det er en skam, mener de kilder, som Børsen Bæredygtig har talt med, for landet har på mange områder samme intention om en grøn omstilling som Europa og USA.
En af årsagerne til den manglende interesse kan være den stillestående brasilianske økonomi, der ifølge Bloomberg er den primære grund til, at hele Latinamerikas økonomi er skrumpet en tredjedel over de sidste ti år. Her er det dog værd at bemærke, at Kinas indtog i Latinamerika og følgerne af Ukrainekrigen har genåbnet tyskernes øjne for Brasilien, og at kansler Olaf Scholz tidligere på året besøgte Brasília for blandt andet at indgå aftaler om bæredygtig energi.
En anden årsag kan derfor være, at det er møgbesværligt at bygge en forretning op, som Torben Vinther siger. Hans forsøg på egenhændigt at klare skatteregler, toldsatser og “dygtige, men flygtige” brasilianere har kostet dyrt, og først da han åbnede sit eget firma i Brasilien og ansatte en danskbosat brasiliansk kvinde i 2022, begyndte det at glide.
“Vi har lige sendt 10 maskiner derovre, og dem kan vi få solgt. Og så begynder vi at tro på det, selv om vi stadig kan få et chok. Nu har myndighederne for eksempel lige sagt, at de vil have en garanti på 150.000 dollar på bankkontoen i Brasilien. Altså havde jeg vidst det for 15 år siden, ville jeg nok aldrig været gået i gang,” siger han.
Brasilien er ikke for begyndere, lyder et brasiliansk mundheld. Fortsættelsen kunne lyde: men mulighederne er uanede. Den grønne omstilling i Brasilien kører også, om end den er ujævnt fordelt rundt i landet, fortæller chefkonsulent Per Ulrik Galindo Andersen fra Dansk Industri. Han nævner, at brasilianske byer som São Paulo og Rio de Janeiro forbød plastikbestik før Europa.
“Brasilien er jo et kæmpe land, og selv om store dele er fattige, så er der også en enorm middelklasse, der har penge og gerne vil købe. Brasilien har også høje krav og standarder inden for fødevarer og sundhed, og ligesom alle andre vil de gerne producere bedre og billigere og med mindre spild. Den grønne omstilling puster også dem i nakken,” siger chefkonsulenten og bruger regionens sparsomme ressource vand som eksempel:
“Vand er en kæmpe faktor i Brasilien. Hvis du kan effektivisere brugen af vand, har du en enorm fordel.”
Dog kræver Brasilien tålmod og tilstedeværelse, og derfor bruger Per Ulrik Galindo Andersen en del tid på at forventningsafstemme med danske virksomheder.
“Mange danskere tænker jo: Jeg har et godt produkt, så køb det dog! Men i Brasilien er virksomheder ofte familieejede – det er stærke grupper – og de skal kunne lide dig og kunne drikke en øl med dig, før de vil handle. Du skal skabe personlige relationer, og det koster penge og ressourcer. Emails, en konference og to besøg om året virker bare ikke,” siger han.
En vigtig lære, når man taler om Brasilien, er, at man aldrig skal bruge gennemsnitstal. Brasilien er dobbelt så stort som EU-landene sammenlagt, og mens fattige regioner i nord har rigeligt at gøre med at skaffe mad og uddannelse til deres befolkninger, er byer i syd i gang med en storstilet grøn omstilling.
De samme forskelle gælder sektorer, fortæller Lucas Barbosa, der hjælper danske virksomheder og er ansvarlig for energi og bæredygtighed hos det danske Trade Council i São Paulo. Vand og affald har en underudviklet infrastruktur, mens 84 pct. af den brasilianske elektricitet kommer fra vedvarende energikilder – et godt stykke over Danmarks niveau på knap 60 pct.
“Derfor har Brasilien også nogle af de laveste priser på bæredygtig energi i verden. Det kan godt være udfordrende for nye på markedet. Det gode er dog, at den brasilianske energisektor er meget fokuseret på bæredygtighed – sol, vind, vand – og at der er plads til alle,” siger han.
Energimarkedet er også noget, som to danskere i São Paulo og en i Slagelse har fået øjnene op for. Med mere end 15 års erfaring fra det brasilianske arbejdsmarked hver forsøger de at skabe en eksportbro mellem Danmark og Brasilien via deres nystartede virksomhed, Tr4nsform Energy. Selskabet består af fire fuldtidsansatte og omsatte i 2022 for omkring 1 mio. kroner. Ledelsen er optimister i forhold til de kommende år og forventer trecifrede millioninvesteringer allerede i år. Udgangspunktet er konkrete problemer, fortæller den ene af de tre grundlæggere, Niels Leidecker.
“Brasilien er ikke et traditionelt import-eksport-land, men hvis de har et problem, er de gode til at opfinde løsninger. Her fungerer det ikke sådan, at man bare dukker op med et færdigt produkt, sælger og trækker pengene hjem. Hvis man vil lykkes med noget, er man nødt til at tage udgangspunkt i konkrete problemer i Brasilien,” siger han.
De tre fortæller, at brasilianerne sjældent er de første til at hoppe med på den første nye grønne bølge, men at det til gengæld kan mærkes, når de gør. Flere statistikker underbygger den påstand: På 30 år er Brasilien gået fra stort set ingen vindenergi til 11 pct. af den samlede produktion, og mens Danmark skal nå at installere 9 gigawatt inden 2030, så installerer Brasilien for tiden é1 gigawatt solenergi om måneden,skriver det brasilianske pv margazine. Brasilianerne er en af verdens førende lande i bæredygtig brug af bioætanol til transport, ligesom landet genanvender 97 pct. af dets aluminiumsdåser svarende til 31 mia. dåser.
“Nogle gange i Danmark spørger folk sig selv, om den grønne omstilling overhovedet kan betale sig, når vores land er så lille. Svaret er, at vi skal forsøge at være forbillede for alle andre. Og her er Brasilien virkelig et sted, hvor vi kan være et forbillede, og hvor den grønne omstilling kan rykke noget,” siger Jesper Rhode fra Tr4nsform Energy og fortsætter:
“Danmark har modenheden og indsigten, mens Brasilien har potentialet.”
Jesper Rhode og Palle Kjær nævner også biogas, hvor Danmark er markedsførende, men hvor potentialet i Brasilien er rundt regnet 100 gange så højt. Tilmed kan restproduktet bruges til køretøjer eller gødning, og eftersom landet er en af de største landbrugsnationer i verden, er sidstnævnte interessant, siger den sidste tredjedel af trioen, Palle Kjær. I dag importerer Brasilien 85 pct. af deres gødning, og det gør dem selvklart sårbare overfor globale kriser og udsving.
Når alt det er sagt, så er det brasilianske marked langsommeligt, og to til fem års opstart er ikke urealistisk. Bare et udenlandsk nummer på visitkortet kan holde en brasilianer fra at ringe, som Jesper Rhode siger. Derfor nævner de tre partnere de samme krav til succes som alle andre: tålmod og tilstedeværelse.
Men, som Torben Vinther siger med 15 års lærepenge:
“Når vi først kommer i gang, så bliver det godt.”
