Flere virksomheder kan ånde lettet op.
En afgørelse i en klagesag rev for to måneder siden tæppet væk under markedet for jordvarme, også kendt som geotermi.
Fra den ene dag til den anden stoppede flere kommuner med at behandle tilladelser til at installere såkaldte lodrette jordvarmeanlæg, der udnytter varmen i jorden til både at nedkøle og opvarme huse og bygninger.
Der var de facto tale om en nedlukning, påpegede flere kilder fra branchen til Børsen. Blandt dem var Søren Skjold Andersen, adm. direktør for selskabet Geodrilling, der siden har kunnet sænke skuldrene.
For godt tre uger siden kom Miljøstyrelsen nemlig med meldingen om, at der nu var fundet en løsning. Ved at ændre bekendtgørelsen på området kan behandlingen af tilladelser igen komme i gang.
Den hurtige reaktion fra styrelsen bliver godt modtaget hos Søren Skjold Andersen, der glæder sig over, at markedet nu kan forholde sig til den oprindelige tolkning af bekendtgørelsen, så “folk kan komme videre”.
De seneste måneder har ifølge Søren Skjold Andersen været en “nødsituation”.
“Jeg har haft kontakt med en del mennesker, der var pressede på forskellige måder,” siger han og peger på husprojekter, hvor ejerne pludselig ikke vidste, hvilket varmesystem der skulle bruges.
Byggesagen kunne nemlig ikke behandles, hvis de valgte jordvarme, fortæller Søren Skjold Andersen.
Andre kunne ikke overholde deadline for, hvornår de skulle installere et varmesystem for at modtage et tilskud.
“Meget havde jeg faktisk ikke fantasi til at overveje, da jeg så afgørelsen,” siger han med henvisning til sagens begyndelse i sensommeren.
Netop derfor var det så vigtigt, at det skulle gå hurtigt, påpeger han.
Håb om nye regler
Sagen handlede kort fortalt om, hvordan bekendtgørelsen for jordvarmeanlæg bliver fortolket. I Næstved klagede et vandforsyningsselskab over et jordvarmeprojekt, som ifølge selskabet ikke overholdt kravet om afstand, hvilket Miljø- og Fødevareklagenævnet gav dem ret i.
Men der er slet ikke et afstandskrav til husstande i de nuværende regler.
I regelsættet for jordvarmeboringer er det et krav, at boringerne holder mindst 50 meters afstand til drikkevandsboringer.
I Næstved afgjorde Miljø- og Fødevareklagenævnet imidlertid, at det også gælder hoved-, forsynings- og stikledninger – altså ledninger ind til husstanden. Afgørelsen fik branchen til at reagere. Det ville gøre det stort set umuligt at installere løsningen. Og det er også den, der nu er blevet korrigeret af Miljøstyrelsen i en ændring af bekendtgørelsen.
Den nye lovgivning tager dog ikke højde for de sager, der allerede er afgjort i Miljø- og Fødevareklagenævnet, eller som bliver det i den nærmeste fremtid. Disse skal nemlig fortsat behandles efter den nu omgjorte fortolkning på klagetidspunktet, påpeger Søren Skjold Andersen.
Dermed risikerer sagerne at skulle igennem endnu en sagsbehandling og klageforløb.
Børsen har spurgt Miljøstyrelsen, hvordan man forholder sig til de sager, der er afgjort med henvisning til klagesagen fra Næstved, og hvorvidt branchen kan føle sig sikker på, at et lignende scenarie ikke bliver en realitet igen. Styrelsen er ikke vendt tilbage på spørgsmålene.
Hver gang vi søger om at lave termonet, skal vi hakke en hæl og klippe en tå
Søren Skjold Andersen, adm. direktør, Geodrilling
Søren Skjold Andersen håber, at der fremadrettet kommer en helt ny hovedbekendtgørelse, der kan håndtere to emner, som i dag er udfordret. Det ene er køling, hvor man bruger jordens temperatur til at nedkøle huse og bygninger.
Det andet er kollektive systemer for jordvarme, som går under navnet termonet. På den måde kan man sikre varme i områder af landet, hvor fjernvarme eksempelvis ikke er muligt. Men i dag er det ifølge direktøren for Geodrilling forbundet med en masse bøvl at lave netop de projekter, forklarer han.
“Hver gang vi søger om at lave termonet, skal vi hakke en hæl og klippe en tå for at passe ind i nogle formularer, der er skrevet til noget andet,” siger han.
“Det er i virkeligheden det, jeg har oplevet igennem mange år med den lodrette jordvarme, at hvis du skal starte fra bunden hver gang, så er risikoen for, at nogen ser spøgelser, bare alt for stor.”
