Bestyrelser tvivler på, at bæredygtighed når bundlinjen

Bestyrelser mangler kompetencer inden for blandt andet klima og diversitet, har det i årevis lydt fra virksomheder og rekrutteringskonsulenter. En ny undersøgelse bekræfter manglen, men peger samtidig på, at mange bestyrelser ikke selv mener, at de såkaldte esg-kompetencer har betydning for virksomhedens bundlinje.

“Det overrasker mig, at der er så mange, der ikke er kommet længere i deres tanker om vigtigheden af at have esg-kompetencer i bestyrelsen, særligt fordi det er blevet et konkurrenceparameter,” siger Pernille Dixen om undersøgelsens resultat.

Hun er konsulent i rekrutteringshuset Heidrick & Struggles, hvor hun til daglig oplever virksomhedernes efterspørgsel efter netop kompetencerne inden for de tre felter, der udgør esg-området: miljøhensyn, sociale hensyn og ledelsesmæssige hensyn.

“Esg-området er et af de væsentligste for bestyrelserne at forstå i dag. Jeg tror ikke på, at virksomheder bliver økonomisk bæredygtige fremover, hvis de ikke kan følge med på denne agenda og kan gøre den til en del af de kommercielle strategier,” vurderer hun.

Dermed lægger hun sig på linje med de utallige opfordringer fra esg-professionelle til at tage området alvorligt i bestyrelserne, også af hensyn til bundlinjen. Netop denne pointe understøttes imidlertid ikke af de bestyrelsesmedlemmer fra en række lande, der har besvaret undersøgelsen fra Boston Consulting Group.

I undersøgelsen peger hele 10 pct. af bestyrelsesmedlemmer på, at esg kan få negativ betydning for virksomhedens resultater på sigt. Hertil kommer, at 68 pct. mener, at betydningen for de finansielle resultater er “mindre”.

Pernille Dixen peger på store forskelle inden for esg-området som forklaringen på, at ikke alle ser den økonomiske værdi i en stærk esg-ledelse. Eksempelvis har klimaområdet fået meget opmærksomhed de seneste år, mens de sociale aspekter af esg er mindre modne og sværere at omsætte til forretningsmæssige fordele, vurderer hun.

“Hvis man spurgte om specifikke emner, ville svarene nok være nogle andre, særligt på grund af det fokus, de fleste virksomheder har på klimaet lige nu,” vurderer hun.

Eksempelvis oplever mange virksomheder klimakrav fra kunder, samarbejdspartnere og finansielle institutioner, hvilket nemt kan manifestere sig på virksomhedens bundlinje. Omvendt er der længere mellem kravene til eksempelvis ligestilling på ledelsesgangen eller til diversitetspolitikker.

“Hvis du lever af grøn omstilling, eller du møder konkrete krav fra en bank, er det ligetil at mærke det økonomisk, men for en stor børsnoteret virksomhed går der formentlig et stykke tid, før man har omstillet sig til den nye virkelighed,” vurderer hun.

Hun sammenligner det med tendensen på csr-området, som på mange måder betragtes som forgængeren til esg. Her var koblingen mellem virksomhedens csr-indsats og bundlinje også et vedvarende stridspunkt.

Pernille Dixen rekrutterer til bestyrelser og ledelser og oplever her, at det særligt er personer, der kan koble bæredygtighed kommercielt og strategisk til forretningen, der er eftertragtet i virksomhederne.

Hun fremhæver, at det – modsat mange andre områder – endnu ikke er klart defineret, hvornår en kandidat har en tilstrækkelig faglighed inden for esg-området. Derfor er der også stadig regionale forskelle på, hvad man betragter som en esg-kandidat, og hvornår medarbejdere selv betragter sig som kvalificerede på esg-området.

“Mange kandidater i dag vil gerne have et esg-prædikat. Vi oplever, at nogle greenwasher sig selv. Vi ser for eksempel kandidater, som har været i “sorte” virksomheder hele karrieren uden at arbejde med esg, men som peger på, at de går meget op i esg. Der bliver vi nødt til at se nærmere på deres forudsætninger,” siger hun og fremhæver, at den optimale esg-kandidat typisk har truffet afgørende valg i en virksomheds omstilling og dermed har set, hvad en ambitiøs indsats kan gøre.

“En, som knows what good looks like,” som Pernille Dixen formulerer det.