Skal “uagtsom greenwashing” være tilladt eller ej? Det er centrum for en debat i den finansielle sektor netop nu. Flere europæiske myndigheder forsøger nu at slå fast, hvornår den finansielle sektor gør sig skyldig i greenwashing.
Mens branchen frygter, at en for bred definition kan gøre banker ansvarlige for greenwashing, de ikke har kendt til, kalder aktivister det nødvendigt, at bankerne selv tager ansvar for at underbygge deres markedsføring, når de for eksempel lancerer grønne investeringer.
“Hvis greenwashing er defineret så bredt, som der bliver lagt op til, svarer det til, at der kan uddeles bøder, hvor fartgrænsen ikke er fastsat endnu. Der er ingen tvivl om, at der skal slås hårdt ned på greenwashing, hvis det er bevidst, eller reglerne er klare, men i vores øjne handler greenwashing om, at nogle klare rammer overskrides,” siger Birgitte Søgaard Holm, direktør for Investering og Opsparing i bankernes interesseorganisation Finans Danmark.
Det har fået brancheorganisationen til at sende et høringssvar til de europæiske finansielle tilsynsmyndigheder, der tilsammen går under akronymet ESA (European Supervisory Authorities), hvor de advarer mod at definere greenwashing så bredt, at selv velmenende banker og pensionsselskaber kan blive fældet for at have tolket regler forkert eller for problemer, de ikke er opmærksomme på.
“Vi mener, at udtrykket greenwashing bliver brugt for bredt, og at de karakteristika, ESA beskriver, indebærer adskillige risici,” skriver Finans Danmark blandt andet i høringssvaret.
Hos ngo‘en Mellemfolkeligt Samvirke, der blandt andet fører kampagner for at gøre den finansielle sektor mere bæredygtig, mener Eigil Johannisson, der er ansvarlig for organisationens arbejde med netop dét, at ansvaret bør ligge hos de finansielle institutioner, også når de ikke selv er opmærksomme på greenwashing.
“Vi vægter hensynet til forbrugerne højt. De skal være sikre på, at et produkt reelt er bæredygtigt. Hvis man i en finansiel institution er i tvivl om, noget er bæredygtigt, kan man jo bruge et forsigtighedsprincip,” siger han.
Når banker eller pensionsselskaber bliver ramt af beskyldninger om greenwashing, går det ud over institutionens vilje til at forsøge sig med bæredygtige produkter, argumenterer Birgitte Søgaard Holm.
“Jeg tror, at det vil betyde, at man vil være mere tilbageholdende med at lancere grønne produkter fra sektorens side – og dermed at vi risikerer at misse det overordnede formål med reglerne, nemlig at skubbe til den grønne omstilling. Omdømmerisikoen vil blive for stor. Derfor er kernen, at vi skal definere klart, hvad der er godt nok,” siger hun og fortsætter:
“Man bruger meget tid på at tale med hinanden om, hvordan det giver fagligt mening, og implementerer reglerne efter bedste evne og viden, men hvis man så stadig ender med at blive beskyldt for at have lavet greenwashing, skaber det et kæmpe dilemma for branchen.”
Hos Mellemfolkeligt Samvirke deler Eigil Johannisson ikke bekymringen for, at indsatsen bliver sløvet af en bred definition af greenwashing.
“Jeg kan godt forstå logikken, men vi har ikke brug for, at flere penge bliver kanaliseret ind i bæredygtige investeringer, der ikke reelt er grønne. Måske bliver nogle sorteret fra, men til gengæld vil forbrugerne kunne stole på, at noget er grønt,” siger han.
Og netop det – at forbrugerne ikke kan stole på de grønne produkter – er et reelt problem i dag, mener han.
“Greenwashing er et udbredt problem og en stor udfordring for branchen i dag. Et øget fokus på det er rigtig tiltrængt,” vurderer han.
Eigil Johannisson peger blandt andet på nylige historier om Danske Banks investeringer og om, hvordan pensionskasser opgør deres grønne investeringer.
Birgitte Søgaard Holm vil ikke tage stilling til, om enkeltmedlemmer har gjort sig skyldige i greenwashing, men ser ikke et væsentligt problem i sektoren i dag.
“Jeg synes generelt, at sektoren har taget dagsordenen til sig. Jeg har set masser af overskrifter, hvor det blot virker som beskyldninger, og hvor man forsøger at gøre det efter bedste evne og med de bedste intentioner,” siger hun og peger igen på, at det tyder på mangel på klare retningslinjer for greenwashing i sektoren.
