Bæredygtigt byggeri kommer med en pris – og den er høj

Brede fyrretræsplanker, enkelt skandinavisk design og modeller i alle regnbuens farver. Sådan kan man beskrive den norske møbelproducent Vestres udendørsmøbler, som står i byer verden over.

Snart håber Vestre dog også at blive kendt for at have bygget verdens mest miljøvenlige møbelfabrik, som går under navnet The Plus, der refererer til bygningens form.

Fabrikken er tegnet af arkitekter fra Bjarke Ingels arkitektvirksomhed BIG og har modtaget den meget anerkendte Breeam-certificering “Outstanding”.

Breeam er verdens førende miljøvenlige klassisficeringssystem for bygninger, og i teorien opnår 1 pct. af bygninger graden “Outstanding” – i realiteten lever langt færre dog op til den.

“For det her projekt var målet over alt andet at opnå “Outstanding”, og Vestre gjorde det klart for hele holdet fra start,” siger Viktoria Millentrup, som er arkitekt hos BIG og var projektleder på The Plus og tilføjer:

“Processen var meget anderledes på den måde, at det rent faktisk var kunden, som pressede på for at opnå certificeringen. Normalt er det den anden vej rundt.”

Viktoria Millentrup har arbejdet hos BIG i syv år, og hun bekræfter, at efterspørgslen efter bæredygtigt byggeri er eksploderet.

Den rivende udvikling kan direktør i Arkitektforeningen Lars Autrup også genkende fra sit indgående branchekendskab.

“Der er flere og flere bygninger, som bliver miljøcertificerede, og det er samtidig blevet vigtigt for flere bygherrer at bygge bæredygtigt, fordi det for mange virksomheder er det en del af deres virksomhedsstrategi,” siger han.

The Plus har med sine 7000 kvm kostet omkring 217 mio. kr. at bygge, hvilket svarer til en kvadratmeterpris på 31.000 kr.

“Det lyder til at være over gennemsnittet, særligt for fabriksbyggeri, men hvis man vil være innovativ, så koster det ekstra,” siger Lars Autrup og tilføjer, at det er vigtigt med den type foregangsprojekter, som han mener The Plus er, for at bæredygtigt byggeri kan blive mere mainstream.

“Måske har de afprøvet nogle materialer eller byggemetoder for første gang, som næste gang kan blive masseproducerede og derfor billigere. Samtidig kan der også være noget, som viser sig at være mere teori end praksis eller for dyrt at opnå, som man ikke går videre med.”

Viktoria Millentrup vurderer, at en normalisering af bæredygtige materialer og byggemetoder vil gøre det mere prisvenligt.

“Jeg håber, at ordet bæredygtighed ikke skal være noget specielt længere, fordi det burde bare være standarden. Hvis det var standarden, så ville priserne også tilpasse sig den,” siger hun.

Breeam var ikke udviklet til industribyggeri før The Plus, men det ændrer sig formentlig baseret på erfaringerne herfra, så det i fremtiden vil blive mindre besværligt og mindre dyrt.

Pris er et springende punkt for at få flere til at bygge bæredygtigt, forklarer Harpa Birgisdottir, forsker i bæredygtigt byggeri ved Aalborg Universitet.

“Det må helst ikke være dyrere at bygge klimavenligt og bæredygtigt end at bygge, som man hidtil har gjort. Vi har dog virkelig også brug for at reducere vores CO2-udledning, så spørgsmålet er: Har vi virkelig ikke råd til at reducere vores klimaaftryk?”

Samtidig erkender hun dog, at pris er centralt for at få ikkevestlige lande med på udviklingen.

“Det er totalt alfa omega, at vi får udviklet materialer, som er miljøvenlige til en fair pris.”

Bæredygtigt byggeri er måske ikke dyrere at bygge, hvis man kigger længere frem end selve anlægssummen, mener Lars Autrup.

“Oftest vil det være sådan, at hvis man laver en livscyklusanalyse for byggeriet og ser på driften og det CO2-aftryk, der sættes på sigt, så er det ikke dyrere,” siger han.

Viktoria Millentrup mener, at mange kunder tror, at det er langt mere krævende at bygge bæredygtigt, end det er. Hun erkender dog også, at processen omkring The Plus har været usædvanlig smertefri, netop fordi de høje krav kom fra kunden selv.

“

Spørgsmålet er: Har vi virkelig ikke råd til at reducere vores klimaaftryk?

Harpa Birgisdottir,forsker i bæredygtigt byggeri, Aalborg Universitet

“Det er helt sikkert mere dyrt end at bygge en fabrik, som er en gennemsnitlig sort kasse, men Vestre besluttede fra starten, at The Plus skulle være et flagskib for fremtiden,” forklarer hun.

Vestre er familieejet og var indtil 2021 ledet af grundlæggerens barnebarn Jan Christian Vestre. Han er i dag erhvervsminister i Norge, og af samme årsag måtte han gå af som adm. direktør i Vestre, men inden da nåede han at lancere The Plus.

Netop det faktum, at virksomheden er familieejet, har været essentielt for, at man har kastet sig ud i så ambitiøst projekt, mener David Zahle, som er partner i BIG og også har været ledende arkitekt på The Plus.

“Det kan man tillade sig, når man er en familievirksomhed, fordi man har eksisteret i lang tid, og fordi man ved, at man kommer til at eksistere i mange år fremover. Rigtig mange andre virksomheder har kun et fireårigt perspektiv, og det gør, at man ikke er villig til at investere det, som skal til,” afslutter han.