Atomstartup efterlyser statsstøtte som andre grønne teknologier

Mens spørgsmålet om energisikkerhed stiger i Europa, fylder spørgsmålet om atomkraft stadig mere i debatten om en fremtid med langt mindre afhængighed af fossil, olie og gas. 

I lande som Frankrig, Finland og Sverige er statsstøtte til udbygning af kernekraft på tapetet, mens flere danske ordførere på området åbner for at debattere energiformen i det danske system igen.

En ændring af en politisk aftale tilbage fra 1985 vil være godt nyt for den danske atomkraftstartup Seaborg Technologies, som i sidste uge landede en kapitalindsprøjtning på 200 mio. kr. fra bl.a. Bestseller-direktør Anders Holch Povlsens investeringsselskab Heartland.

I dag udelukker den 40 år gamle aftale nemlig udviklingen af kernekraft som teknologi på dansk jord. Den betyder også, at virksomheden ikke kan søge offentlige støttemidler til at udvikle atomkraftteknologien, bl.a. fra EUDP, Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram, som støtter udvikling af nye, grønne energiteknologier.

Og det er et problem, der bør løses, mener adm. direktør i Seaborg, Klaus Nyengaard. 

“Vi bør kunne få støtte fra myndighederne på samme vilkår som andre virksomheder, der udvikler nye grønne teknologier,” siger direktøren og efterlyser et teknologineutralt perspektiv i fordelingen af midler fra staten. 

Seaborgs søsterselskab Hyme har tidligere modtaget 13,25 mio. kr. i støtte fra EUDP i 2021 til et projekt om energilagring baseret på flydende hydroxidsalte og altså ikke udviklingen af kernen i de små modulære atomreaktorer, som Seaborg arbejder på.

Politisk beslutning

Så længe atomkraft ikke er en del af de danske energipolitiske målsætninger, kan teknologien ikke støttes, understreger sekretariatschef i EUDP, Claus Meineche.

“Vi er et program, der er besluttet politisk til at understøtte de energipolitiske målsætninger. Det er dem, vi kan understøtte,” siger han.

Så snart de “politiske vinde siger noget andet”, kan finansiering sendes mod området, understreger han. Men lige nu støtter EUDP projekter, der hjælper det danske energisystem i en grøn retning og kan skubbe på udviklingen mod de danske klimamål om en reduktion af CO2 med 70 pct. i 2030. Desuden går støtten til projekter med teknologier, som har et dansk kommercialiseringspotentiale, fortæller Claus Meineche.

Netop det perspektiv er væsentligt for Klaus Nyengaard i Seaborg. EUDP bør se på virksomhedernes potentiale ud over landets grænser, når støttemidlerne skal fordeles, mener han.

“Uanset om vi ønsker at få atomkraft i Danmark eller ej, så er det noget, der har global indflydelse, som vi kan være med til at eksportere,” siger han og peger på, at andre selskaber med salg udelukkende til udlandet har modtaget støtte.

“Jeg tror, man evaluerer os gennem andre briller, og det er vi bekymret for,” siger direktøren.

“Der er jo masser af lande i verden, der gerne vil have atomkraft, inklusive masser af vores nære venner og allierede.”

Todelt regering

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) har tidligere afvist energiformen og henviser hertil på spørgsmålet om udsigterne til atomkraft, særligt efter at regeringen i januar måtte droppe udbuddet af de storstilede havvindmølleparker. Over for TV2 har ministeren påpeget, at teknologien fortsat er for dyr til at levere billig strøm til danskerne. 

Det samme mener Socialdemokratiets klima-, energi- og forsyningsordfører Jesper Petersen. Men det kan være en løsning for andre, udtaler han i et skriftligt svar.

“Atomkraft indgår i dag i det europæiske energimiks. Det kan det med fordel fortsætte med at gøre i relevante lande for at understøtte udfasningen af fossile brændsler og uafhængigheden af import fra Rusland.”

En anden holdning finder man til gengæld hos regeringspartiet Venstre, hvor klima-, energi- og forsyningsordfører Christian Friis Bach er åben over for atomkraft. Dermed ligger Venstre sig på linje med Konservative, hvis formand, Mona Juul, over for Jyllands-Posten har ytret samme holdning.

“Vi ser positivt på at ophæve det gamle forbud, men vi anerkender også, at det ikke er noget, man bare lige gør,” siger Christian Friis Bach og peger på flere problematikker. 

Blandt andet den dyre teknologi og det radioaktive affald, der allerede har givet hovedbrud hos testcenteret i Risø, hvor man siden 1958 har forsket i energiteknologi og atomkraft. Det tager desuden mellem 15-20 år at få et værk op at stå, viser erfaringerne hidtil.

Liberal Alliance har længe villet ændre aftalen fra 1985.

“Vi er en spøgelsesbilist, der kører i den forkerte vejbane i forhold til vores nabolande,” siger Steffen Frølund, energi-, forsynings- og klimaordfører.

Partiet har fremsat et lovforslag, der vil give tilladelse til testreaktorer samt nedsætte en Niels Bohr-kommission, der skal se på muligheden for at opsætte atomkraft i Danmark, men ifølge Steffen Frølund har regeringen været “stædige og stejle”. Set med ordførerens øjne bør EUDP kunne støtte atomkraft.

“De virksomheder, der arbejder med de tidlige teknologier, kan udvikle løsninger, der kan gøre en stor forskel internationalt og skaffe masser af arbejdspladser i udlandet. Alene det ville være argument nok til at støtte dem. Det handler om, at vi skal gøre hele kloden grønnere,” siger han.

Mod udlandet

Udlandet fylder i overvejelserne hos adm. direktør Klaus Nyengaard, når han vurderer næste skridt for at udvikle modulære atomreaktorer. 

I den ligning er udenlandske støttemidler også på bordet. Men de kommer ofte med en pris, fortæller direktøren.

“For at få adgang til støttemidler fra andre lande vil vi altid også skulle lægge flere af vores aktiviteter i de pågældende lande. Det er selvfølgelig en overvejelse værd, men vi vil jo helst kunne fastholde hovedparten af vores aktiviteter i Danmark,” lyder det.

Hvorfor skal I overhovedet have statsstøtte?

“Nye store energiteknologier er dyre at få udviklet og skaleret op, før det når et niveau, hvor det kan konkurrere på markedsvilkår. Det har taget årtier med vedvarende energi,” siger han.

“Vores form for teknologi kan hjælpe på den grønne transition samt energisikkerhed, som vi rigtig gerne vil have i den her del af verden. Vi opfylder nøjagtigt de krav, som politikerne har.”

Hvad betyder statsstøtte i forhold til at nå jeres ambition?

“Vi bygger ikke en plan på at få en eneste krone i støtte.”