Den øverste chef i mejerigiganten Arla, Peder Tuborgh, mener, at Svarer-udvalgets anbefalinger til en CO2-afgift, som blev præsenteret i sidste uge, vil “dræbe landbruget”. Alle de tre modeller vil nemlig føre til både tabte arbejdspladser og en nedgang i produktionen. Derfor håber Peder Tuborgh, at man i den grønne trepart vil finde frem til en model fire eller fem, som ikke fører til en afvikling af landbruget.
Model 1:afgift på 750 kr. pr. ton CO2e. Vil reducere CO2e-reduktioner med 3,2 mio. ton i 2030. Fald i beskæftigelse på 8000 personer. Koster landbruget knap 6 mia. kr. ved uændret adfærd. Model 2:afgift på 375 kr. pr. ton CO2e. Vil reducere CO2e-reduktioner med mellem 2,6 og 2,8 mio. ton i 2030. Fald i beskæftigelse på 4800 personer. Koster landbruget mellem 2,5 og 3 mia. kr. ved uændret adfærd. Model 3:afgift på 125 kr. pr. ton CO2e. Vil reducere CO2e-reduktioner med mellem 2,4 og 2,6 mio. ton i 2030. Fald i beskæftigelse på 3000 personer. Koster landbruget mellem 1,3 og 1,9 mia. kr. ved uændret adfærd.
Hvad tænker du om de tre modeller, som Svarer-udvalget har præsenteret?
“Det her er regnearksmodeller, som bygger på nogle ret usikre antagelser. Det siger Svarer jo også selv. Det væsentlige for mig er, at den grønne trepart har øje for, at der er tale om et eksperiment, som ingen andre før har givet sig i kast med – nemlig at sætte en afgift på biologiske processer.”
Men hvilken model ser du som den mest hensigtsmæssige?
“Jeg ser, at der må være en model fire eller fem, som ikke bygger på at afvikle, men på at udvikle dansk landbrug. Det skal være langt mere ambitiøst og innovationssøgende. I Arla har vi faktisk bevist, at det er muligt. På en toårig periode har vi reduceret vores CO2-aftryk på gårdene med 1 mio. ton, hvoraf en fjerdedel er i Danmark.”
Hvad er det, der bekymrer dig ved modellerne?
“Det her er afviklingsmodeller, hvilket ikke er det, som regeringen heller lægger op til. Derfor må der findes en fjerde model, der lever op til regeringens ånd.”
Men nu har de jo siddet og regnet på det her i to år, er det ikke et udtryk for, at der netop ikke findes sådan en model, som også kan få os i mål med CO2-reduktionerne?
“Nej, det er det bestemt ikke. Svarer siger det jo også selv, at det her er en regnemodel. De har ikke taget hensyn til de teknologier, der rent faktisk allerede findes, som kan hjælpe landbruget med at nedbringe sine udledninger.”
8000 arbejdspladser står til at gå tabt i den hårdeste af de her modeller, hvordan lyder det tal i dine ører?
“Det er et dybt naivt lavt tal.”
Men det er jo det, som økonomerne har regnet sig frem til?
“Det er behæftet med stor usikkerhed. I det her tilfælde regner man med, at vi kan overføre store dele af skatten på vores produkter, men der er ikke nogen kunder i Bayern, der vil betale mere for flødeost, fordi vi har en høj skat i Danmark. Derfor kommer vi ikke til at kunne overføre den her skat på vores produkter uden for Danmark.”
Hvad vil så være et bedre alternativ til at få landbruget til at nedbringe sin udledning?
“Den fjerde model, som ikke handler om at dræbe landbruget og slå produktionen ned.”
Hvilke håndtag har jeres mælkebønder helt konkret at skrue på?
“Der er ca. 15-20 tiltag, og det er alt lige fra at se på fødevareproduktivitet, dyrenes robusthed, gødningseffektivitet, biogas osv.”
Hvorfor er I det eneste erhverv, der skal slippe for at betale for jeres udledninger?
“Jeg mener heller ikke, at vi ikke skal betale. Der skal være en CO2-skat, men det skal bare ikke være en af de her modeller. Det skal være igennem positive incitamenter, som skal reducere udledningen, men ikke produktionen.”
Men er det fair, at landbruget ikke skal betale på linje med industrien, der skal betale en afgift på 750 kr. pr. ton?
“Der er metoder, som landbruget ikke kan gøre brug af, fordi der er tale om biologiske processer og ikke fossile processer. Det er to forskellige verdener.”
