Fødevaregiganter som Danone, Nestlé og Kraft Heinz indgik i december en aftale om at styrke deres indsats mod metanudledninger. Den kraftige drivhusgas, der blandt andet stammer fra kvæg, udgør store dele af mejeri- og kødproducenters klimabelastning.
Mens seks andre selskaber gav håndslag på indsatsen på klimatopmødet i Dubai, afviste den danske mejerigigant Arla at deltage i alliancen. Det til trods for, at Arla ifølge en rapport fra den amerikanske tænketank IATP udleder samme mængde metan som Nestlé og mere end Danone.
pct. vil Arla mindske CO2-udledningen på gårdene pr. liter mælk
Bæredygtighedsdirektør i Arla, Hanne Søndergaard, peger på, at selskabet allerede har forpligtet sig til at reducere sin drivhusgasudledning generelt gennem den anerkendte standard Science Based Targets (sbti).
“Når man ser på vores sbti-mål, kan vi ikke levere på dem uden at levere på metan. Det kan ikke lade sig gøre, når det udgør så stor en andel af vores udledninger,” siger hun.
Her henviser hun til, at omkring 40 pct. af virksomhedens CO2-udledning stammer fra metan. Arla har forpligtet sig til at reducere udledningen af klimagasser med 30 pct. pr. liter mælk, når det kommer til scope 3, hvor gårdenes udledninger tæller med.
Virksomhederne i alliancen vil i løbet af det kommende halve år rapportere om deres udledninger, hvorefter de vil sætte mål for reduktioner. Det er derfor uklart, hvad alliancens ambitionsniveau bliver. Mejerigigantenvil reducere udledningerne fra sin egen drift – det såkaldte scope 1 og 2 – med 63 pct. fra 2015 til 2030. På gårdeneog andre steder i værdikæden – det såkaldte scope 3 – vil virksomheden reducere udledningen med 30 pct. pr. produceret liter mælk. Måleneer godkendt af sbti, der i dag er den mest anerkendte standard for virksomheders klimamål. Her sikres det, at målene er kompatible med FN’s mål om at holde den globale temperaturstigning på højst 1,5 grader celsius.
Netop sbti-målet gør, at Arla hellere skal fokusere på at føre planerne ud i livet, end at sætte flere typer mål, mener Hanne Søndergaard.
Målene hos sbti medregner både CO2 og andre klimagasser som metan. Metan er særligt i fokus, da hvert ton metan udgør samme klimaskade som 27 ton CO2.
“Vi kommer ikke til at løse problemer ved at komme med flere forpligtelser. Nye mål tager lang tid at administrere. Vi vil være en virksomhed, der leverer i stedet for at bruge energi på nye forpligtelser,” siger Hanne Søndergaard.
Er tiden løbet fra nye mål?
“Nej, de skal bare være additionelle. Det skal være på et felt, hvor vi selv har et behov for at opnå mere, end vi selv er på vej til. Når det gælder metan, har vi de mål, vi skal bruge for at guide arbejdet,” mener Hanne Søndergaard.
“Vi skal passe på, at klimamål ikke bliver et spørgsmål om den senesteshiny thing. Det skal handle om reelle reduktioner,” tilføjer hun.
“Personligt tror jeg ikke, at verden bliver meget bedre af det
Hanne Søndergaard, bæredygtighedsdirektør, Arla
Virksomhederne i alliancen er blandt verdens største mejeriselskaber og blandt de helt store udledere af metan. Hanne Søndergaard er imidlertid ikke bekymret for konkurrencesituationen, når konkurrenter indgår i en meget synlig alliance om metan.
“Vi føler stadig, at vi er lidt foran på dette her område. Det arbejde vi har lavet med at indsamle data og sætte mål osv. er industriledende. Det er vi helt trygge ved,” siger hun.
Burde andre også holde sig fra alliancen?
“Det er deres beslutning, men personligt tror jeg ikke, at verden bliver meget bedre af det. Vi skal bruge tiden rigtigt, og for os er det vigtigt, at landmænd og andre producenter kan se tydeligt, hvad de skal leve op til. Det gør man bedst ved at have så simple mål og indsatser som overhovedet muligt,” svarer Hanne Søndergaard.
Reelt kommer Arla til at hjælpe nogle af deltagerne i alliancen med at opfylde deres nye mål. Det skyldes, at en væsentlig del af Arlas forretning er såkaldt ingrediensforretning, hvor Arla er underleverandør til andre fødevareproducenter. Dermed indgår Arlas udledninger i beregningen af andre virksomheders udledninger.
Det skyldes, at leverandørers udledninger af eksempelvis metan tæller med i den såkaldte scope 3-udledning for en virksomhed.
“Vi kommer til at indgå i udledningerne fra alliancen, når de beregner scope 3-udledninger, fordi flere af dem er kunder hos os,” konstaterer Hanne Søndergaard.
