Mens elnettet er udfordret som aldrig før af langsom udbygning, elektrificering af industrien og opladning af en voksende elbilflåde, kan prismodellerne på det danske elmarked blive en akilleshæl.
Sådan lyder advarslen fra CIP Foundation, der i en ny rapport undersøger, hvordan elnettet kan stå i vejen for den grønne omstilling.
“Vi ser nogle markante udfordringer, når vi kigger på, hvordan små aktører som husholdninger og virksomheder lægger deres forbrug,” siger Charlotte Jepsen, ledende partner i CIP Foundation.
Problemet er, at elnettet i et givent område kun er dimensioneret til et vist forbrug. Kort fortalt skal alle husstande i et kvarter eksempelvis kunne tænde for eksempelvis fjernsyn og komfurer uden kabler, transformerstationer osv. bliver overbelastet.
Afbrydelser sker allerede
For at undgå den type problemer er der i dag skruet op for priserne i den såkaldte kogespids om aftenen, hvor forbruget topper, når der eksempelvis skal laves mad i de danske hjem.
Rapporten med CIP Foundations advarsel udkommer, lige efter at det statslige selskab Energinet mandag meldte, at alle godkendelser af nye tilslutninger til elnettet sættes på pause, efter kapaciteten løbende er blevet mere presset i det nationale elnet, hvor selskaber de seneste måneder har haft svært ved at få tilsagn om at blive sluttet til elnettet.
Det bringer os tilbage til kogespidsen. For belastningen fremover kommer ikke fra fjernsyn og komfurer, men fra apparater, der kan forbruge langt mere el, og som alle er programmeret til at gøre det samtidig – nemlig når det er billigst.
“I dag er der platforme, som skubber forbruget til, hvor det er billigst. Det kan give nogle høje effekttræk om natten, som kan udfordre elnettet,” konstaterer Charlotte Jepsen.
En kold periode i begyndelsen af januar førte eksempelvis til en overbelastning i N1’s elnet i Langå. Her måtte forbrugere have nødgeneratorer ud for at sikre el og varme, skrev blandt andre Randers Amtsavis. Det er denne type afbrydelser, der fremover kan følge med, når elbiler og varmepumper kæmper om de tilgængelige watt i de billige nattetimer, advarer Charlotte Jepsen.
“Det er en indikation på, at der findes udfordringer rundt omkring. Vi er blandt andet optaget af, at de udfordringer bliver kortlagt, så man kan reagere på dem,” siger hun.
Ny kogespids kan udskyde problemer
Mens lokale elnetselskaber arbejder på den fortsatte udbygning, ligesom Energinet gør det for det nationale elnet, er der altså i Charlotte Jepsens øjne grund til at kigge mod prisstrukturen i det danske elnet – ikke blot som en del af problemet, men som en løsning på det.
En løsning er eksempelvis, at opkræve en ekstra tarif for særligt højt forbrug på én gang – det såkaldte effekttræk. Hvis den ekstra tarif tager højde for kapaciteten i nettet, vil det kunne være med til at frigive plads i nettet. På den måde vil eksempelvis elbiler og varmepumper få en prismæssig straf, hvis de trækker særligt meget el på samme tid i de tidlige morgentimer.
Desuden findes der allerede elprodukter i udlandet, der gør det samme, påpeger Charlotte Jepsen.
“Hvis man kigger for eksempel til Storbritannien, findes der ganske netvenlige produkter til husholdninger,” siger hun.
Hun peger for eksempel på, at husstande med varmepumpe, solceller og elbil kan få sløjfet hele elregningen, hvis de stiller hjemmet til rådighed for at bruge og frigive el på de tidspunkter, der passer elnettet bedst. Til gengæld lover elselskabet så en vis opladning af elbilen og en temperatur i hjemmet inden for et aftalt spænd.
“Jeg tror på, at der kan være incitamenter for at få det op at køre, både for selskaberne og for forbrugerne,” konstaterer Charlotte Jepsen om en løsning, der set fra hendes perspektiv i så fald vil være både hurtigere og billigere end den – med tiden uundgåelige – udvidelse af elnettet.
Konsulentvirksomheden Rambøll vurderede i 2023, at udvidelsen af elnettet ville koste samfundet 110 mia. kr.
I dag kan virksomheder få kontrakter med såkaldt afbrydelighed, der skal nå samme mål. Her er virksomheden ikke garanteret el konstant, men må acceptere at blive afbrudt under spidsbelastninger.
Her har kritikken tidligere lydt, at det er svært at finansiere projekter, hvis man på papiret kan risikere, at der aldrig er forbindelse til elnettet – også selvom det ikke er en risiko i praksis.
