Google jagter grøn strøm til storforbrugende AI

Hver dansker googler i gennemsnit otte gange om dagen. 1,8 mia. mennesker bruger Gmail, og Youtube har 2,1 mia. brugere.

Alle de data, der genereres fra Googles ni forretningsområder, samles i 33 datacentre i hele verden. Det løb sidste år op i et svimlende 21,8 terawatt-timer-stort elforbrug, hvilket svarer til over 13 mio. danskeres årlige energiforbrug. Og med en voksende befolkning på kloden og et stigende behov for intelligente løsninger, bliver Googles energibehov kun større, siger Jens Peter Clausen, der er direktør for datacenterinnovation i Google.

“Vi skal bygge rigtig mange nye datacentre. I USA kører det helt vildt hurtigt pga. vores træningsmodeller til kunstig intelligens, hvor millioner af parametre skal køres sammen i supercomputere,” siger han, da Børsen møder ham på kontoret i København på virksomhedens 25 års jubilæumsdag.

Streaming er bredt udskældt pga. energiforbruget, der er forbundet med det. Ifølge Det Internationale Energiagentur stod datacentre og datatransmissionsnetværk for knap 1 pct. af udledninger relateret til energi i 2021.

Siden 2021 har det været Googles erklærede mål, at elektriciteten, der driver Googles datacentre, skal være 100 pct. fossilfrit time for time i 2030, så vi kan søge på vores eget navn eller se kattevideoer med god samvittighed.

På verdensplan kommer 64 pct. af energien til datacentrene i dag fra fossilfri kilder på timebasis, mens tallet i Danmark er oppe på 90 pct. pga. leverancer fra fem danske solcelleparker.

Tilsammen har de fem solcelleanlæg en kapacitet på 167 MW, mens Googles datacenter i Fredericia kun bruger ca. 10 MW om året. En del af den producerede solenergi bliver derfor sendt ud i det danske elnet og er med til at matche Googles samlede elforbrug i resten af verden, så virksomheden opererer CO2-neutralt. Målet om at blive CO2-fri i 2030 betyder, at Google ikke må matche med køb af grøn strøm andre steder end der, hvor datacentret trækker det ud af stikkontakten. Det skal derimod være grøn strøm brugt direkte i datacentrene, time for time.

“

Vi har et af de kraftigste netværk i verden, så vi kan flytte arbejdsbyrden hen, hvor solen skinner, eller vinden blæser

Jens Peter Clausen, direktør for datacenterinnovation, Google

Så et af de ’trick’ Jens Peter Clausen og Google arbejder på, er at flytte hele it-arbejdsbyrden hen, hvor den grønne strøm er.

“Vi har et af de kraftigste netværk i verden, så vi kan flytte arbejdsbyrden hen, hvor solen skinner, eller vinden blæser – både så vi flytter til tidspunkter, hvor der er en overproduktion af grøn strøm, men også flytter data derhen, hvor vi ved, at vinden vil blæse ekstra meget om 72 timer,” siger han.

Det danske datacenter når ikke 100 pct. vedvarende energi, fordi der mangler en lagring af energien.

“Selvom man kalder det vedvarende energi, så er det der jo kun, når vinden blæser eller solen skinner. Så vi har brug for teknologier som batterier eller power-to-x, eller for andre energikilder som vand- eller atomkraft,” siger Jens Peter Clausen, der derfor ville sætte pris på en eventuelt kommende brintinfrastruktur i Danmark.

For at omstille de sidste 10 pct. i Danmark nu og her, har Google netop lanceret et samarbejde med Danfoss, Microsoft og Schneider Electric, hvor man håber på at kunne mødes med datacenteroperatører, forskere, energiudbydere, ngo’er og netværksudbydere om at reducere datacentres klimaaftryk.

“F.eks. vil vi gerne sikre os, at hr. og fru Danmark rent faktisk får den varme, de genererer, når de søger i vores søgemaskine,” siger han om brug af overskudsvarme fra datacenteret som en af de ting, der kan komme ud af samarbejdet.

Helt overordnet er Googles budskab, at den grønne omstilling i høj grad afhænger af digitalisering.

“Vores rolle er helt klart at hjælpe den grønne omstilling, når vi arbejder på at organisere al information i verden og gøre det tilgængeligt og brugbart,” siger Jens Peter Clausen.

Ifølge en ny rapport, Implement Consulting Group har lavet for Google, kan intelligent brug af data skære 20-25 pct. af CO2-udledningen i Danmark inden for de fire sektorerer byggeri, landbrug, produktion og transport.

Digitaliseringen er bl.a. en del af omstillingen, når droner, satellitter og analyseværktøjer kan give landmanden det bedste udbytte. Eller apps kan hjælpe os med at bruge strømmen, når den er grønnest, og kunstig intelligens (AI) kan skære energiforbruget ned i bygninger og produktioner.

“Vores vækstforventninger er lige nu meget præget af udviklingen af AI, som kommer til at betyde meget for energiforbruget. Så lige nu er vi i gang med at indgå mange flere kontrakter om vedvarende energi – måske også i Danmark,” siger Jens Peter Clausen.

Et andet eksempel på brug af AI kunne være, at man som elbilejer giver Google adgang til bilens data og får en rabat på 20 pct., hvis man lader, når der er adgang til grøn energi. Og hvis Google så desuden kunne sætte et par batterier op i elbilejerens hjem, ville Googles analyseværktøjer bruge kunstig intelligens til at optimere hele systemet, så man lagrer noget af den grønne strøm, der så kan trække ens køleskab m.v.

“Jeg har selv sådan et system derhjemme, hvor jeg har solceller, batterier og elbil, og så styrer jeg det hele selv, så jeg ved, jeg altid bruger mest grøn energi. Det får jeg en stor tilfredsstillelse ved,” siger Jens Peter Clausen – eller JP, som han kaldes internt efter ti år over there. Oprindeligt er han uddannet produktionsingeniør fra Aarhus Universitet.

Hans egen drivkraft ligger i den grønne omstilling og blev vækket, da hen efter 13 år i Lego blev ansat i Tesla og i fire år arbejdede direkte sammen med Elon Musk som ansvarlig for Teslas Gigafactory i Nevada.

Det varede, lige indtil valget mellem familiefar eller arbejde hele tiden.

“Jeg besluttede at gå med familien og gik i stedet ind i biotek,” siger innovationsdirektøren.

“Det gjorde jeg for at arbejde med fermentering, fordi man kan bruge det til at lave nye materialer. Men jeg er produktionsmand, og de der små petriskåle … det gik ikke,” smiler han.

I 2019 ringede Google, og siden har han haft sin gang i Sunnyvale i Californien, hvor han som ansvarlig for al udvikling af datacenterdesign lige nu arbejder på, hvordan man kan få mere data ind i den samme mængde bygninger, “for de bedste bygninger er dem, du ikke bygger”.

“Hvis vi kan bygge mere kompakt, skal vi bruge mindre stål, beton osv., og samtidigt arbejder vi på at erstatte stål med svensk CO2-fri stål og beton med træ f.eks.,” siger Jens Peter Clausen, hvis fokus i høj grad er på AI, der sammen med cloud-services som forretningsområde stiger allermest i virksomheden lige nu.

“Kunstig intelligens kommer til at hjælpe os med nogle problemer, vi har i hele verden, og som vi ikke selv kan løse. Men det er vigtigt, vi gør det respektfuldt, så det ikke kommer ud af kontrol,” siger han.