Fyrede esg-ansatte, omrokering i bæredygtighedsafdelinger og lønnedgang.
Det er nogle af konsekvenserne hos virksomheder, der reagerer på det skifte, som lige nu er i fuld gang i EU på bæredygtighedsområdet.
Allerede før jul annoncerede EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen et opgør med bureaukratiske byrder. Et skridt, der blandt andet skal sikre Europas konkurrencekraft, har formanden gang på gang slået fast.
I februar løftede Kommissionen så sløret for det konkrete lovforslag, der er blevet døbt “omnibussen” og vil ændre kravene til virksomheders bæredygtighedsrapportering markant.
For mere end 2000 danske virksomheder er rapporteringskrav i direktivet Corporate Sustainability Reporting Directive, CSRD, allerede blevet udskudt med to år. Samtidig er der forlydender om, at små og mellemstore virksomheder kan blive fuldstændig undtaget.
Hos revisions- og konsulenthuset Beierholm kan ændringerne mærkes. Både på opgaverne, men også blandt medarbejderstaben, fortæller Palle Moldrup, der er partner og chef for Beierholm Bæredygtighed, hvor virksomhedens rådgivende esg-funktioner er placeret.
“Det betyder ikke, at bæredygtighedsrapporteringen er helt død,” siger han.
Men med pauseknappen i bund kan en række virksomheder, især de små og mellemstore, som netop er Beierholms væsentligste kundegruppe, frigøre arbejdet med rapportering, hvilket flere har gjort.
8
pct. er ledelsen i Sustainbusiness gået ned i løn
I stedet efterspørger kunderne nu hjælp til at lave klimaregnskaber eller rapportere på den frivillige standard for rapportering om bæredygtighed, VSME, for små virksomheder, eller lejer Beierholms specialister ind til at sidde fast hos dem i driftsorganisationen.
“Inden omnibussen oplevede vi et voldsomt arbejdspres og en høj efterspørgsel på at få lavet den store CSRD-rapportering, men også på EU-taksonomien og CSDDD (EU’s due diligence-direktiv for værdikæder, red.). Så at det nu er andre opgaver, vil jeg faktisk mene, passer vores organisation og kunder meget bedre,” siger han.
Afdelingen har dog ikke været helt uden rokade. Tre konsulenter har mistet jobbet, hvoraf en har fået en ny rolle i organisationen, forklarer Palle Moldrup Thomsen.
Rapporteringskravene er indtil videre bare blevet udskudt. Har I gjort jer overvejelser om, hvorvidt I risikerer at blive for få, hvis kravene bliver genindført?
“Jeg tvivler meget på, at vi kommer tilbage i samme gænge. Lige nu tales der om en grænse ved 1000 medarbejdere, eller måske 500, hvis den kommer langt ned. Før havde vi jo kunder, der grundet deres omsætning og varebeholdning også rapporterede på CSRD, selvom der måske kun var 30 ansatte,” siger han.
Han tilføjer, at der i virksomhedens revisionsben sidder en “hær af esg-revisorer”, der de seneste år har efteruddannet sig inden for esg. En muskel, der med partnerens ord lige nu er “afspændt”, fordi omnibussen har udskudt mængden af arbejde.
“De sidder heldigvis så også med en masse andet, og derfor har der ikke været afskedigelser på tale for den del af forretningen,” siger han.
Fra optur til detour
Billedet så markant anderledes ud for mange virksomheder og specialister på området for et år siden.
Data fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (Star) viser, at efterspørgslen på folk med kompetencer inden for esg og csr på daværende tidspunkt boomede.
Revisions- og konsulenthuse oprustede afdelinger for at stå klar til det ventede rådgivningsmekka inden for bæredygtighed, ligesom der næsten var tale om en overflod af jobopslag og ubesatte stillinger på medarbejdere inden for esg.
Siden årsskiftet har mængden af opslag efter netop den type ansatte været faldende, viser en søgning i Jobindex’ database. Og Beierholm er ikke ene om at justere arbejdsgangen som en reaktion på den ændrede kurs i EU.
Både PwC Danmark og Deloitte har ladet esg-ansatte gå efter lanceringen af EU’s omnibuspakke, fremgår det blandt andet af opslag fra nu tidligere ansatte på Linkedin.
Hos Deloitte er der tale om “godt en håndfuld kolleger ud af ca. 100 medarbejdere inden for sustainability”, skriver bæredygtighedsleder Anne Kathrine Wennergren Holm i en mail til Børsen. Hun påpeger, at organisationen løbende bliver tilpasset, så den passer til efterspørgslen i markedet, og at omnibussen har ledt til afskedigelserne.
Hos PwC bekræfter Mads Melgaard, partner og direktør for bæredygtighed, at revisionshuset har tilpasset kapaciteten til “det reducerede antal virksomheder, der fremadrettet omfattes af CSRD.”
Området er fortsat strategisk vigtigt for selskabet.
“Vi oplever fortsat, at vores kunder efterspørger rådgivning i relation til bæredygtighedsrapportering, strategi og transformation. Det arbejde fortsætter – nu med større tryk på strategi og transformation,” skriver han i en kommentar uden at sætte antal på, hvor mange ansatte, der er tale om.
Gået ned i løn
Også den mindre konsulentvirksomhed Sustainbusiness og stålvirksomheden Give Steel har sagt farvel til esg-ansatte. Det er dog langt fra det eneste tiltag, virksomhederne har været nødt til at skrue på.
Steffen Max Høg er stifter og medejer af konsulenthuset Sustainbusiness. Sidste år blev majoriteten af firmaet købt af revisionshuset Martinsen og med forventninger om at udvide.
Det er en sorg over, at det momentum, der var opbygget, er ved at forsvinde
Steffen Max Høgh, stifter og medejer af Sustainbusiness
Siden er omnibussen gået som “en steppebrand” gennem markedet og har stoppet investeringslysten, fortæller han i dag.
Konsulenthuset, der nu tæller otte ansatte, har ud over at afskedige en medarbejder og droppe forlængelsen af en anden, også set sig nødsaget til at skrue på lønningerne.
Nærmere bestemt er ledelsen gået 8 pct. ned i løn, mens de ansatte er gået med til en nedgang på 7 pct.
Det er ikke kun omnibussen, der har sat sig i markedet, vurderer Steffen Max Høgh. Også den amerikanske præsident, Donald Trumps hug mod den grønne omstilling, har effekt.
“Kombinationen af de to gør, at folk holder igen. Ordrestørrelser bliver mindre. Interessen er der, men der er ikke længere en følelse af en kniv for struben,” siger Steffen Max Høgh og peger på, at især smv’erne har skåret ned.
Andre ting får forrang lige nu som emballagekrav. Og Steffen Max Høgh medgiver, at rapporteringskravene har haft en bagside. Fokus på forretning og innovation har været sendt til tælling, men tingene hænger sammen, påpeger han.
Rapportering vil skabe transparens og sikre evnen til at kunne konkurrere også om ti år. Derfor er det set med hans øjne “vanvittigt at afmontere” det.
“Det er ikke på vegne af forretningen, og at det er sværere at tjene penge lige nu, at jeg er ærgerlig. Det er en sorg over, at det momentum, der var opbygget, er ved at forsvinde. Det er jeg ked af,” siger han og tilføjer:
“Kina når grønne mål før planlagt. Vi bruger gammel økonomisk teori på at løse fremtidens problemer.”
Ny struktur
Hos Give Steel afskedigede den midtjyske virksomhed en esg-controller i økonomiafdelingen kort efter forslaget fra EU. En funktion, der sikrede, at virksomheden efterlevede rapporteringskravene i CSRD.
“Hun blev opsagt, fordi hun var i rapporteringsteamet, og vi fremadrettet kun skal rapportere på CBAM og emballagedirektivet,” skriver adm. direktør Torben Larsen i en mail og tilføjer:
“Uden compliancekrav på CSRD var der derfor ikke arbejde nok til en fuldtidsrapporteringsmedarbejder.”
Også rollen for bæredygtighedsafdelingen har ændret karakter. I dag er ansvaret for esg-data og bæredygtighed bredt ud til virksomhedens enkelte afdelinger frem for at ligge centralt hos bæredygtighedschefen.
Der er ingen tvivl om, at det her har været en stærk drivkraft
Lene Serpa, bæredygtighedschef i Mærsk
De forskellige afdelinger får støtte fra specialisterne til at indarbejde den grønne dagsorden i de daglige arbejdsgange, forklarer direktøren.
“Således kommer vi faktisk ud med styrkede og mere fokuserede ressourcer end før omnibus. På den måde har omnibus været en god disrupter til at se esg-strukturen på en ny værdiskabende måde,” skriver Torben Larsen.
Frygter nedprioritering
Mens Give Steel ser overordnet positivt på omnibussen, er vurderingen mere alvorlig i en ny analyse fra Djøfs esg-panel.
Her lyder konklusionen, at klimaet og den grønne omstilling risikerer at tabe på flere områder med lempelsen for rapportering inden for bæredygtighed. 19 ud af 37 medlemmer i panelet mener, at udskydelsen af CSRD-krav for store virksomheder og børsnoterede smv’er risikerer at forsinke eller nedprioritere esg-arbejdet i erhvervslivet.
Samtidig er der enighed i panelet om, at retning og stabilitet i reguleringen er afgørende for, at bæredygtighed forankres for alvor i virksomheders strategi.
Den holdning har blandt andre Lene Bjørn Serpa, der ud over at være bæredygtighedschef i Mærsk også er forperson for Djøfs esg-panel.
“Der vil være virksomheder, som primært har rapporteret på esg, fordi det har været et lovkrav. For dem kan konsekvensen jo være, at det ikke længere bliver en prioritet,” siger hun og tilføjer:
“Men jeg tror samtidig, man skal passe på med at skære alle over en kam. For der vil også være virksomheder, der fortsætter arbejdet, og som måske endda oplever, at det kan styrke indsatsen, at der ikke er fastsatte krav.”
Generelt mener hun, at virksomheder, der skal leve op til rapporteringskrav, mål for udledninger og konkrete planer for omstillingen, er med til at skubbe på klimadagsorden.
“Der er ingen tvivl om, at det her har været en stærk drivkraft for at få det højere op på dagsordenen i danske virksomheder. Derfor kan jeg godt være bekymret for, om det fortsat bliver en lige så stor prioritet.”
Mærsk er på grund af virksomhedens størrelse og børsnotering fortsat omfattet af kravene. Derfor har omnibussen ikke haft den store betydning, fortæller Lene Serpa.
