I princippet er det 14 grupper, der repræsenterer hver sin sektor i erhvervslivet. Fra november 2019 blev de sat til at finde de bedste grønne greb, regeringen kunne bruge, når hver enkelt sektor skulle skære klimabelastningen.
Flere af partnerskabernes formænd pointerer, at ministerierne har lyttet til virksomhederne i langt højere grad end normalt. Det har samtidig minimeret risikoen for, at embedsværk og politikere skriver lovgivning, der fungerer på papir og skrivebord, men ikke ude i virksomhedernes virkelighed, lyder det.
Man skal ikke bevæge sig langt væk fra de tunge sekretariater i partnerskaberne for at høre vedholdende kritik. De små og mellemstore virksomheder har i flere år kritiseret, at de store virksomheders stemmer vejer tungest i partnerskaberne. Flere eksperter har også kritiseret, at virksomhederne har fået mulighed for at skrue deres egne ønskelister sammen til regeringen.
Ifølge kritikere som Klimarådet og flere økonomer har virksomhederne ikke haft fokus på den mest omkostningseffektive omstilling af erhvervet. De har i stedet fokuseret på lempelser og støtteordninger. Kun to af klimapartnerskaberne har anbefalet den CO2-afgift, der længe har været udråbt som det absolut bedste redskab i den grønne omstilling, og som Christiansborg nu er blevet enige om.
I løbet af 2022 vil regeringen præsentere sit bud på klimapartnerskaberne 2.0, der skal vise, hvordan grupperne kan bidrage til klimaindsatsen, når det oprindelige arbejdsmandat udløber i 2023.
