I en tid hvor landbruget med den grønne trepart for alvor skal i gang med at omstille sig herhjemme, har 32-årige Suzanne Zamany Andersen rejst et tocifret millionbeløb til at videreudvikle en løsning, der kan give erhvervet et skub i en mere grøn retning.
Hun er medstifter og adm. direktør i Nitrovolt, en dansk startup, der netop har hentet 26 mio. kr. fra seks forskellige investorer, herunder Bill Gates-fonden Breakthrough Energy Fellows.
Pengene skal bruges til at lave små anlæg, der kan producere en grøn gødning direkte på landmandens grund. Ifølge Suzanne Zamany Andersen kan det skære markant i et landbrugs udledninger.
Og interessen for Nitrovolt har været så stor, at virksomheden har måttet sige nej til flere investorer, fortæller stifteren. Ifølge hende handler det lige nu om at bevare ejerskabet og være i stand til at hente flere penge på et senere tidspunkt.
“Det her er en af de måder, vi kan gøre landbruget grønt på
Jørgen E. Olesen, der er professor og institutleder for agroøkologi på AU
“Men der er en grøn ammoniakbølge lige nu, og vi rider på den,” siger hun.
Grøn ammoniak. Det er det, Nitrovolts “grønne gødning” hedder i mere præcise termer.
Og med mandagens politiske aftale om den grønne trepart, der for første gang lægger en CO2-afgift på landbruget og stillere skrappere krav til sektorens udledning af kvælstof, kan det komme til at spille en vigtig rolle for landmændene, vurderer Jørgen E. Olesen, professor og institutleder for agroøkologi på AU.
“Det her er en af de måder, vi kan gøre landbruget grønt på,” siger han.
I dag bruger landmænd også ammoniak på deres marker, men den kaldes grå eller brun, fordi den er baseret på fossile brændsler, kvælstof og brint. Og så kommer den typisk fra Kina eller Rusland.
Ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA) anslås det at udlede mellem 1 til 2 pct. af de samlede energirelaterede udledninger globalt.
Nitrovolts grønne ammoniak er lavet på vand, luft og vedvarende energi, og så produceres den direkte på landmandens gård. Og så kan den, ifølge Suzanne Zamany Andersen, fjerne op mod 90 pct. af en landmands ammoniakrelaterede CO2-udledninger.
Professor Jørgen E. Olesen fortæller, at grøn ammoniak på sigt også kan bruges som brændstof i f.eks. skibe, hvis produktionen bliver effektiv nok.
Det undersøger flere selskaber allerede. I august åbnede selskabet Skovgaard Energy i samarbejde med Topsoe og Vestas en testproduktion af grøn ammoniak i den lille by Ramme ved Lemvig. Ammoniak, der skal bruges som grønt brændstof.
Virksomheden bruger teknologien power-to-x, der kan omdanne vedvarende energi til brint, som herefter kan laves til grønne brændsler som metanol eller ammoniak. Det er den samme metode, som Nitrovolt bruger til deres grønne gødning.
De seneste måneder er en række power-to-x-projekter gået i vasken eller blevet kraftigt forsinket, fordi høje renter, inflation og uro i forsyningskæderne har gjort alting meget dyrere.
Men de forfejlede projekter bekymrer ikke Suzanne Zamany Andersen.
Nitrovolts løsning adskiller sig fra de andre, fordi det er små, enkeltvise anlæg, der kommer ud på landmandens grund. Dermed er de en helt anden skala end de kæmpestore projekter på megawatt og gigawatt, der har været på tegnebrættet hos andre.
“Og det ændrer bare finansieringen fuldstændig,” siger hun.
De 26 mio. kr., startuppen har rejst, skal bruges til at bygge det første demonstrationsanlæg, som kan producere fem kilo ammoniak om dagen. Når det er færdigt, skal det testes hos en landmand, før selskabet kan tage næste skridt.
Hvis alt går efter planen, kan landmænd i Danmark, Tyskland, Holland og Sverige leje Nitrovolts løsning allerede i 2027. Når Suzanne Zamany Andersen siger “leje” og ikke “købe”, så skyldes det, at landmændene gerne vil teste, om løsningen rent faktisk virker, fortæller hun:
“Det synes vi egentlig er helt fair.”
Prisen på anlægget vil Suzanne Zamany ikke løfte sløret for, men hun siger, at det koster det samme som en “fancy John Deere-traktor” med henvisning til den amerikanske virksomhed.
På sigt er det planen, at Nitrovolt vil ud på endnu flere markeder i EU. Og hvis den adm. direktør skal se længere ud i fremtiden, er visionerne endnu større.
“Vi ser et stort potentiale i Afrika. Der masser af jord til at dyrke landbrug, men grunden til, at det ikke bliver gjort i dag, er, at de ikke har adgang til gødning. Desuden er der en masse investeringer i vedvarende energi på kontinentet, så alt i alt ser vi nogle muligheder her længere ude i fremtiden,” siger hun.
