Arv udløste regning på flere millioner kr.: Nu sikrer søskendeparret næste generation

 Da Mette og Mads’ mor døde i 2015, arvede søskendeparret værdier for flere millioner. Men for at beholde dem måtte de først skaffe et større millionbeløb.

Pengene havde de ikke.

”Vi vidste jo godt, at der var nogle værdier, og at vi skulle betale 15 pct. i boafgift. Men vi var ikke klar over, hvor stor skatten af værdistigningen samtidig ville være. Da vi fik regnestykket, blev vi lidt blege i ansigterne,” fortæller Mads.

Historien begyndte mange år tidligere. Mette og Mads’ far stiftede sammen med et erhvervsnetværk et mindre investeringsselskab. Selskabet investerede i andre selskaber. Et forholdsvis beskedent indskud voksede med tiden til en betydelig formue.

Da faren døde i 2011, sad moren i uskiftet bo. Knap fire år senere døde hun tidligere, end familien havde regnet med, og de unoterede aktier og ejerandele gik videre til Mette og Mads. 

Problemet var, at formuen lå i værdier, som de ikke umiddelbart havde lyst til at sælge. Unoterede aktier handles ikke frit på en børs, og der er ikke nødvendigvis en køber klar, når pengene skal bruges.

Søskendeparret var altså på papiret millionærer, men manglede kontanterne til skatteregningen.

Erfaringen blev senere en del af baggrunden for de samtaler om familiens formue og næste generation, som Mette og Mads i dag har med deres bank, Ringkjøbing Landbobank.

Lånte penge i banken

Valget stod mellem at sælge ejerandelene eller låne pengene og dermed beholde familiens investeringer. Søskendeparret søgte råd hos flere banker og mennesker fra netværket omkring investeringsselskabet.

”Vi talte blandt andet med vores fars tidligere kolleger og nogle af de andre medlemmer i investeringsselskabet. De mente, at vi skulle beholde værdierne. Det var vigtigt for os at få råd fra netværk og venner, inden vi til sidst besluttede os,” fortæller Mette.

De valgte at beholde værdierne.

Og låne til skatteregningen.

”Det er et stort beløb pludselig at stå med. Til at begynde med stod vi jo egentligt med et stort minus på en konto. Men vi havde tillid til de mennesker, der rådgav os, og til at der fortsat ville komme udbytter fra investeringerne,” fortæller Mads.

Siden har udbytterne fra investeringerne været med til at nedbringe gælden, mens værdierne samtidig er vokset.

Men udviklingen har også rejst et nyt spørgsmål: Hvad skulle der ske, hvis søskendeparrets tilsammen fem børn en dag arvede den samme udfordring?

Børnene skal ikke stå i samme situation

Den pludselige store regning blev begyndelsen på Mette og Mads’ egne overvejelser om generationsskifte. Erfaringen med skattegælden og boafgiften fik dem til at tænke over, hvordan de selv kunne give værdier videre uden en dag at efterlade deres børn med et akut behov for en stor finansiering.

”Vi kom til at tænke på den mur, vi selv ramte, da vores mor døde. Den situation synes vi selvfølgelig ikke, at vores børn skal stå i,” fortæller Mads.

Mads har tre børn, mens Mette har to. Selvom søskendeparret ikke er nået en alder, hvor et generationsskifte føles påtrængende, har deres egen historie lært dem, at familiens planer pludselig kan blive overhalet af det uforudsigelige.

Og de er langt fra de eneste, der i de kommende år skal tage stilling til, hvem der skal overtage værdierne. En analyse fra Center fra Ejerledede Virksomheder på CBS fra 2023 anslår, at knap 40.000 ejerledede virksomheder står over for et ejerskifte over en tiårig periode.

Uden en plan risikerer de fem børn dermed selv at stå med en millionregning fra den ene dag til den anden. Og de kunne potentielt ende med at skulle træffe beslutninger om et fælles ejerskab på et tidspunkt, de ikke selv havde valgt.

Derfor begyndte Mette og Mads sammen med blandt andre deres private bankingrådgiver, revisor og advokat at undersøge, hvordan værdierne kunne gives videre gradvist, samtidig med at de selv beholdt økonomisk sikkerhed og indflydelse.

Planlæg, mens I stadig selv bestemmer

Den toneangivende rådgiver i processen har været Carina Kronborg, Private Banking Kundechef i Ringkjøbing Landbobank i Aalborg. Hun har fulgt Mads og Mette gennem en stor del af forløbet og kender både deres værdier, finansiering og situationen efter morens død.

For Mads har den løbende rådgivning været afgørende for, at de er nået så langt med planerne for næste generation.

”Carina har været en kæmpe støtte i processen og i vores rådgivning generelt. Havde det ikke været for hende, er jeg ikke sikker på, at vi var kommet så langt, som vi er,” siger han.

For Carina Kronborg begynder et generationsskifte med nogle helt grundlæggende spørgsmål: Hvor mange penge skal den nuværende generation selv bruge resten af livet? Hvor meget kan gives videre? Og hvornår skal næste generation inddrages.

“Det er vigtigt som rådgiver at kende familiens behov og ønsker til fremtiden. Ellers er det svært at lave en formuestrategi. Arveplanlægning er en naturlig del af vores rådgivning sammen med blandt andet investering, bolig, udlån og pension,” siger Carina Kronborg.

Forældrenes egen økonomi skal fortsat hænge sammen, samtidig med at der skal tages stilling til blandt andet arv, skat, ejerskab og familiens fremtidige roller. Derfor foregår rådgivningen også i samspil med familiens advokat og revisor, når der er behov for det.

“Når værdierne vokser bør man overveje, hvor mange penge man selv får brug for resten af livet, og hvad der kan gå videre til næste generation. Det er altid en god idé at være i god tid med et generationsskifte, for det giver mulighed for selv at bestemme og have indflydelse på eventuelt ejerskab og familiens fremtidige roller i eventuelle driftsselskaber,” siger Carina Kronborg.

Det er spørgsmål, som Mette og Mads nu tager stilling til, før deres børn er tvunget til at gøre det for dem.

“Har familier med store formuer ikke fået rådgivning om arveplanlægning og taget stilling til det, kan næste generation pludselig komme til at stå med både stor formue og nogle meget svære beslutninger. Derfor er det vigtigt for os, at vi har en god relation til hele familien,” siger Carina Kronborg.

Næste generation kommer gradvist med

Et generationsskifte er ifølge Carina Kronborg ikke kun relevant for virksomhedsejere, der nærmer sig pensionsalderen. Hvis værdierne vokser kraftigt, eller en virksomhed nærmer sig et salg, kan planlægningen allerede være relevant for ejere i 30’erne eller 40’erne. 

Det afgørende er ikke alderen, men om værdierne er blevet så store, at en del af dem med fordel kan begynde at gå videre til næste generation.

For Mette og Mads blev konklusionen, at de ikke skulle overdrage det hele på én gang. I stedet har de valgt en model, hvor børnene bliver inddraget gradvist, mens søskendeparret fortsat bevarer både økonomisk sikkerhed og indflydelse.

Søskendeparret har derfor oprettet hvert sit familieselskab og gjort deres børn til delvise medejere. På den måde kan fremtidige værdistigninger i højere grad tilfalde næste generation, mens Mette og Mads fortsat bevarer indflydelse og værdier til deres eget liv.

Rammerne for generationsskifter er samtidig blevet ændret. Siden oktober 2024 har visse erhvervsvirksomheder kunnet overdrages med en bo- eller gaveafgift på 10 pct. mod normalt 15 pct., hvis en række betingelser er opfyldt. Men mulighederne afhænger blandt andet af selskabets aktiviteter og sammensætningen af værdierne. Derfor findes der ikke én model, som passer til alle familier.

For de to søskende handler generationsskiftet imidlertid ikke kun om selskaber, procenter og afgifter. De ønsker også, at deres børn skal forstå, hvor værdierne kommer fra, og hvilket ansvar der følger med dem.

“Hjemme hos os kalder vi dem altid morfars penge. Det gør vi for at minde børnene om, hvor de kommer fra og for at kunne tale med dem om, hvad det er rigtigt at bruge dem til,” fortæller Mette.

Pengene har blandt andet givet mulighed for at tage på længere rejser og få oplevelser sammen. Men målet er ikke, at børnene skal leve af den formue.

Selvom grundlaget blev skabt af Mette og Mads’ far, har søskendeparret selv arbejdet for at forstå investeringerne, videreføre dem og få formuen til at vokse frem for blot at sælge værdierne, forklarer de. Det er den tilgang til pengene, de nu gerne vil give videre til deres børn. 

Mette og Mads vil snarere give deres børn frihed og en god start, samtidig med at de lærer, at pengene har en historie. 

I år er det 11 år siden, at arven kom til Mette og Mads sammen med en regning, de ikke havde været forberedt på. Nu forsøger de at sørge for, at pengene og værdierne kommer videre til tredje generation på en anden måde: Planlagt, gradvist og mens de selv kan være med til at bestemme hvordan.
Overvejer du et generationsskifte? Se, hvordan Ringkjøbing Landbobank kan hjælpe dig med at planlægge næste generation her.

Annoncen er produceret af Børsens Brands i samarbejde med Ringkjøbing Landbobank