Bæredygtig ordbog

B: 

Biodiversitet: Biodiversitet er overordnet set et begreb, der favner den brede mangfoldighed af liv i alle jordens naturtyper og levesteder. 

Bæredygtighed: Overordnet skelner man typisk mellem tre former for bæredygtighed – her kan du se, hvad de kort fortalt handler om: 

Miljømæssig bæredygtighed: At passe på Jorden, så den ikke tager skade af den måde, vi lever på. Det vil sige om at skabe de bedst mulige betingelser for mennesker og miljø – både nu og i fremtiden. 

Social bæredygtighed: At sikre social retfærdighed. 

Økonomisk bæredygtighed: At have styr på økonomien – også på længere sigt. 

C: 

Cirkulær økonomi: I en cirkulær økonomi cirkulerer materialer og produkter i stedet for at havne til forbrænding eller deponering. 

CO2-ækvivalenter: Alle drivhusgasser omregnet til deres effekt i CO2. 

CO2-kompensation/certifikater: Virksomheder kan vælge at kompensere for deres udledning ved at købe CO2-certifikater eller klimakreditter. Klimakreditterne kan bruges af virksomheder til at opnå frivillige klimamålsætninger, der ikke er bestemt ved lov eller videnskabeligt godkendte. Udfordringen er, at kvaliteten er svingende i forskellige projekter. Derfor bliver klimakreditters reelle effekt på klimaet løbende diskuteret. 

Csr: Csr er en forkortelse for Corporate Social Responsibility. På dansk betegnes csr som en virksomheds sociale ansvar, og begrebet dækker over alt fra miljømæssige hensyn til at udvise hensyn til samfundet generelt. 

Csddd: EU-direktivet stiller krav til virksomheders due dilligence i forhold til miljø og menneskerettigheder på tværs af deres globale værdikæder. Virksomheder skal identificere og adressere, hvis deres handlinger påvirker menneskerettigheder og miljø negativt i og udenfor Europa. 

Csrd: EU-direktivet Corporate Sustainability Reporting Directive, som gælder for de største europæiske virksomheder fra 2024, hvorefter flere virksomhedsklasser løbende vil blive indfaset. Direktivet skærper kravene til virksomheders rapportering om områder inden for bæredygtighed. 

D: 

Det dobbelte væsentlighedsprincip (Double Materiality): Det handler om at udpege de områder inden for bæredygtighed, der er væsentlige for virksomheden. Både hvor virksomheden har en negativ eller positiv indflydelse, men også hvor virksomheden er udsat. Det kan f.eks. være, at hyppigere perioder med regn øger risikoen for oversvømmelse i et område, hvor selskabet har en fabrik. Som en del af rapporteringen om bæredygtighed skal virksomheder omfattet af lovgivningen lave analysen ud fra det dobbelte væsentlighedsprincip. 

Drivhusgasser: En fællesbetegnelse for luftarter – kuldioxid, metan, lattergas og F-gasser – der bidrager til drivhuseffekten. En øgning i koncentrationen af drivhusgasser gør, at jordens temperatur stiger, og klimaet ændrer sig. 

E: 

Esg: Esg står for environmental, social and governance, altså miljø-, sociale og ledelsesmæssige forhold, som en virksomhed arbejder med. Forretninger kan bruge esg som et rapporteringsværktøj til at give et mere nuanceret billede af projekter/aktiviteter, som ikke kun handler om den økonomiske bundlinje. 

Esrs: Står for European Sustainability Reporting Standards og omfatter de standarder for bæredygtighedsrapportering, som virksomheder omfattet af csrd skal leve op til. 

F: 

FSC-mærket: Det står for Forest Stewardship Council og er din garanti for, at der ikke fældes mere træ, end skoven kan reproducere. På samme tid er FSC en sikkerhed for, at de mennesker, der arbejder i skoven, er uddannede og har ordentlige forhold, og at dyr og planteliv er beskyttet. 

G: 

Greenwashing: Når man lover mere, end man reelt set gør på klima- og miljøområdet. Der er stigende krav til, hvordan en virksomhed kan kommunikere om sine produkter og indsats i forhold til klima og miljø. Forbrugerombudsmanden har for nyligt udgivet en guide til grøn markedsføring, der blandt andet kræver en fuld livs-cyklus-analyse (LCA) af et produkt, der kan dokumentere miljøeffekten, hvis virksomheden vil kommunikere om netop dette i markedsføringen.  

R:  

Regenerativ: Betegnelsen dækker bl.a. oftest over en form for produktion, der tager naturen med og giver mere eller andet tilbage, når der bliver brugt ressourcer. Regenerativ ledelse handler bl.a. om at tænke virksomhed og ansatte som en levende organisme og komme væk fra mekaniske arbejdsmetoder, hvor effektivitet er i fokus, mens menneskene bliver glemt.  

S: 

Scope 1, 2 og 3: De tre scopes for drivhusgasudledning stammer fra Green House Gas Protocol (GHP) og definerer tre niveauer for, hvor virksomheden bør måle dens udledning af drivhusgasser. Scope 1 dækker over aktiviteter, der er ejet eller kontrolleret af virksomheden selv, altså de direkte udledninger, mens scope 2 og 3 gælder indirekte udledninger, hhv. for udledninger forbundet med forbrug af kollektivt forsynet energi og den udledning, som sker uden for virksomhedens egen kontrol i leverandørleddet, eller når andre virksomheder bruger ens produkt.