Med åbningen af Nuuk International Lufthavn i november 2024 og et udvidet rutenetværk har Air Greenland revolutioneret adgangen til verdens største ø. Nu kan du nemlig flyve direkte fra København til Grønlands unikke ferieoplevelser.
Her ser vi nærmere på to af de populære destinationer, som du nemt kan komme til.
Nuuk: Hvor modernitet møder arktisk tradition
Første stop på turen kan med fordel gå til Grønlands pulserende og charmerende hovedstad Nuuk, som klart er et besøg værd. Om vinteren forvandles landskabet omkring Nuuk til et sneklædt eventyrland, og byen bliver et naturligt udgangspunkt for at udforske den arktiske natur på ski, snowboard eller snescooter langs fjeldene og fjorden.
Her kan du den ene dag opleve en traditionel kaffemik hos lokale og den næste udforske kulturhuset Katuaq eller byens små caféer. I centrum ligger den levende gågade, og ikke langt derfra kan du stadig købe friskfangede råvarer, som et bevis på, at traditionerne lever side om side med byens udvikling. Om aftenen falder roen over byen, og du kan nyde udsigten til de farverige huse og den moderne arkitektur, der smukt blander sig med vinterlandskabet.
Ilulissat: Verdens mest spektakulære isfjord
En anden magisk destination er Ilulissat, der byder på en rejse, du sent vil glemme. Her sætter den UNESCO-verdensarvslistede isfjord scenen for et vinterlandskab af kælvende gletsjere og majestætiske isfjelde, der driver ud gennem Diskobugten og skaber en stemning, som føles næsten uvirkelig.
I Ilulissat kan du glide lydløst gennem sneen på hundeslæde, vandre til Sermermiut-bopladsen for panoramaudsigt over fjorden eller lade dig opsluge af nordlysets farvespil, når det danser hen over vinterhimlen. Byen rummer også et charmerende kulturliv med museer, caféer og historiske steder som Knud Rasmussens mindesten, der giver et fint indblik i områdets kulturarv.
Sidst men ikke mindst kan gastronomien være med til at løfte oplevelsen yderligere. Nogle af Grønlands bedste gourmetrestauranter findes netop her, hvor menuerne er skabt af lokale råvarer fra hav og fjeld. Blandt dem skiller Restaurant Ulo på Hotel Arctic sig ud med en sæsonbaseret tastingmenu på 12–15 serveringer, der forener grønlandske råvarer med moderne gastronomi og kan suppleres med cocktails afkølet med is fra Indlandsisen. Det giver en smagsoplevelse, der er lige så autentisk og mindeværdig som landskabet selv – og fuldender indtrykket af en destination, der bliver hos dig længe efter hjemrejsen.
Sov under nordlyset: De mest unikke overnatninger
Når tiden er inde til at ramme puden, byder Grønland på overnatninger, der hurtigt kan blive en naturlig del af eventyret. I Ilulissat kan du blandt andet vælge mellem to helt forskellige måder at opleve vinteren på.
På bjergsiden ligger Hotel Arctics Aurora Cabins som små, eksklusive oaser med panoramaudsigt over Diskobugten. De er ikke bare hytter, men vinduer til vinterhimlen, hvor du kan ligge i ro og varme, mens nordlyset væver sine mønstre over landskabet. Her går luksus og natur op i en sjælden harmoni.
15 kilometer inde i det vinterstille bagland venter Igloo Lodge: en autentisk nat i en ægte iglo. Her sørger guider for alt, så du blot kan nyde stilheden, mens en varm hytte med backup-værelser står klar, hvis kulden bliver for intens. En enkel og fortryllende måde at opleve Grønlands vinter på.
FAKTA: En ny lufthavn i 2026
Med Air Greenlands voksende rutenetværk er det lettere end nogensinde at udforske Grønlands byliv, isfjelde og grønne fjeldlandskaber. Men fremtiden ser endnu lysere ud. I oktober 2026 åbner der nemlig en ny international lufthavn i Ilulissat, hvilket vil øge fleksibiliteten og gøre det endnu nemmere at kombinere oplevelser på tværs af Grønland.
Her kan du se alle de destinationer, du kan flyve til med Air Greenland i Grønland.
Læs mere her: https://www.airgreenland.com/destinations/