I Danmark er der stor efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft i både det private og det offentlige. Alligevel overses ofte en gruppe, der både har erfaringen, motivationen og kompetencerne til at træde til: seniorerne.
En ny undersøgelse fra PFA Pension og analysehuset Wilke viser, at 58 procent af danskerne gerne vil arbejde efter pensionsalderen. For bare to år siden var tallet 42 procent.
Ifølge Ældre Sagens administrerende direktør Bjarne Hastrup er spørgsmålet derfor ikke længere, hvorvidt seniorerne vil arbejde – men hvordan vi skaber de rette rammer, så de faktisk kan og bibeholder lysten til at være en aktiv del af arbejdsstyrken i længere tid.
70 er det nye 60
For bare et årti siden var det mere reglen end undtagelsen, at man trak sig tilbage, når man nåede folkepensionsalderen.
”I dag ser billedet helt anderledes ud,” fortæller Bjarne Hastrup med henvisning til en analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening, der viser, at danske seniorer mellem 70 og 74 år har haft den største stigning i beskæftigelsen i EU de seneste år.
”Det er i højere grad blevet almindeligt, at seniorer bliver på arbejdsmarkedet.
Vi skal huske på, at når vi rammer folkepensionsalderen, har vi i gennemsnit mange år tilbage at leve i. Den forventede restlevetid for en 60-årig er i dag 23,5 år for mænd og 26,3 år for kvinder. Det er derfor, jeg siger, at 70 er det nye 60.”
Et opgør med fordomme
Ifølge Bjarne Hastrup er potentialet for at finde den manglende arbejdskraft blandt seniorerne stor. En af de store problematikker er dog, at flere oplever, at de skal sende flere ansøgninger af sted end de yngre for at få et job.
”Vi skal væk fra forestillingen om, at alder er en svaghed. Det er personen og kvalifikationerne, der tæller. Seniorer skal have samme muligheder for opkvalificering som alle andre. Det går ikke, at de mister pusten og vælger pensionen til, fordi det bliver for svært at komme i betragtning,” siger Bjarne Hastrup og peger på, at fordommene ofte handler om en antagelse om, at ældre alligevel snart vil forlade arbejdsmarkedet.
”Jeg tror, det er vigtigt at huske på, at vi taler om medarbejdere, der jo har mange år tilbage at bidrage i, og som virkelig gerne vil det. Så hvis arbejdspladsen er god og formår at skabe den rette fleksible ramme, så bliver de fleste seniorer i deres job,” understreger han.
Fleksibilitet er nøglen
For en ting er, at flere seniorer ønsker at blive længere på arbejdsmarkedet. Noget andet er, hvordan virksomhederne formår at skabe en ramme, der rent faktisk gør det attraktivt for dem at blive.
Ifølge Bjarne Hastrup er det vigtigt, at ledelserne tør at stille seniorerne spørgsmålet direkte.
”Spørg dem: Hvad skal der til, for at du bliver hos os? På den måde åbnes der op for dialog om konkrete løsninger,” fortæller han og påpeger, at seniorer også kan have behov for fravær i forbindelse med pårørendes sygdom.:
”Der er jo noget, der hedder barnets første sygedag – hvorfor ikke også have bedstes første sygedag? Mange seniorer har gamle forældre eller andre nære pårørende, som har brug for hjælp. Det skal man kunne håndtere, uden at det går ud over ansættelsen,” uddyber Bjarne Hastrup og forklarer, at det at skabe plads til seniorerne ikke kun handler om at udfylde et hul i bemandingen – men om at værdsætte de kompetencer og den livserfaring, de bringer med sig:
”Der ligger et kæmpe potentiale. Kavaleriet kommer, og det er seniorerne,” afslutter han.
FAKTA
Om Bjarne Hastrup
Bjarne Hastrup er administrerende direktør i Ældre Sagen og en markant stemme i debatten om seniorers rolle på det danske arbejdsmarked.
Han er cand.polit., tidligere lektor på Københavns Universitet og forfatter til flere bøger blandt andet Senior Cool og Forbandede alderdom.