ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Sådan kan sundhedssektorens klimaaftryk reduceres

PR Foto

Sundhedssektoren spiller en rolle i klimakrisen. Men energieffektivt medicinsk udstyr kan reducere udledningerne markant.‘Vi vil gøre det nemmere for sundhedsudbydere at tage sig af patienten og planeten på samme tid’, forklarer Stephanie Sievers, CEO i Philips Nordics.

I takt med at klimakrisen forværres, stilles der hårdere omstillingskrav til alle industrier - også sundhedssektoren. Stephanie Sievers, CEO i Philips Nordics, der leverer højteknologisk medicinsk udstyr, understreger, at man ikke må undervurdere sundhedssektorens udledninger og påvirkning af klimaet. Ifølge en rapport fra 2019* udgør sundhedsvæsenets samlede CO2-aftryk ca. 4,4 procent af den globale nettoudledning af drivhusgasser.

’Sundhedssektoren har en betydelig indflydelse på klimaet og bidrager i høj grad til klimakrisen. Faktisk er emissionsniveauet her næsten det dobbelte af flyindustriens*. Hele sundhedssektoren skal derfor nu for alvor planlægge og gennemføre sin omstilling, og der findes enorme muligheder i den proces’, forklarer Stephanie Sievers.

Philips tilbyder flere løsninger, der gør det muligt for hospitaler at levere sikker sundhedspleje af høj kvalitet, og som samtidig reducerer deres miljøpåvirkning. Med den nye bæredygtighedsplatform ‘Care means the world’* ønsker Philips at fremhæve den stærke forbindelse mellem en sund planet og en sund befolkning.

Et eksempel på, hvordan Philips hjælper hospitaler med at reducere deres klimaaftryk, er ved at anvende mere energieffektivt røntgenudstyr – fx Philips’ nyeste CT- og MR-maskiner, hvis energiforbrug er op til 62 procent lavere*. Et andet eksempel er emissionsanalyser og handlingsplaner, som Philips tilbyder hospitaler på globalt plan. På hjertehospitalet i Tammerfors i Finland accelererer man nu omstillingen til klimaneutralitet ved hjælp af netop dette analysearbejde.

’Bevidstheden om sundhedssektorens anselige klimapåvirkning øges ikke kun hos Philips Healthcare og andre globale virksomheder. Inden for sundhed, såvel som på miljø- og klimaområdet, giver politiske beslutningstagere og ledere emnet mere opmærksomhed. Dette blev især bemærket på FN’s seneste klimakonference, COP28, hvor sundhed for første gang var på dagsordenen’, fortsætter Stephanie Sievers.

Inklusionen af sundhedsspørgsmålet på COP28 resulterede i en erklæring, hvor ledere fra hele verden i fællesskab understregede det presserende behov for mere bæredygtige sundhedssystemer. Dette er en vigtig milepæl, der vil sætte fart på omstillingen, mener Stephanie Sievers. Hun ser, at flere hospitaler planlægger at gøre som på hjertehospitalet i Tammerfors, hvor man systematisk gennemgår og reducerer udledningerne.

’Hospitaler verden over ønsker at gøre, hvad de kan for at reducere deres klimapåvirkning, men de færreste ved, hvor de skal begynde. Nu ser vi et skifte, hvor forståelsen for sundhedssektorens store klimaansvar vokser. Vi ser frem til at gøre det muligt for flere sundhedsudbydere at tage hånd om patient og planet på samme tid’, slutter Stephanie Sievers.

Læs mere på:https://www.philips.se/healthcare


* https://www.bmj.com/content/366/bmj.l5560.full

* https://ourworldindata.org/co2-emissions-from-aviation

* https://www.philips.com/a-w/about/environmental-social-governance/care-means-the-world.html

* https://acc.philips.com/a-w/about/news/archive/standard/news/press/2023/20231019-philips-supports-tampere-heart-hospital-in-finland-to-decarbonize-its-clinical-operations.html

* https://acc.philips.com/a-w/about/news/archive/standard/news/press/2023/20231019-philips-supports-tampere-heart-hospital-in-finland-to-decarbonize-its-clinical-operations.html

* https://www.who.int/publications/m/item/cop28-uae-declaration-on-climate-and-health

Forsiden lige nu