Lapland Resorts byder på ekstraordinære fjeldoplevelser og to af de mest berømte og spektakulære skisportssteder i Sverige. Her klæder vi dig på til en ferie på fjeldet, og dykker ned i hvilke vintersportsaktiviteter, du med fordel kan opleve.
En beliggenhed i særklasse
Midt i de smukke Kiruna-bjerge ligger Lapland Resorts – en skøn naturperle, der er omgivet af høje bjerge og majestætiske søer så langt øjet rækker. Den smukke beliggenhed i vildmarken er derfor særligt ideel til dem, der drømmer om en ferie med storslået natur og et unikt sted at lade op i de arktiske bjerge. Som et ekstra plus er Lapland desuden kendt for sin magiske stjernehimmel og det smukke nordlys, som du kan se næsten hver uge.
Når ferien går mod Lapland Resorts, kan du først og fremmest se frem til skioplevelser i særklasse. Skisæsonen starter for alvor op i februar måned – og med et skipas til Lapland Resorts kan du få adgang til de populære skiområder omkring Björkliden og Riksgränsen, der byder på enorme mængder sne og et varieret og indbydende sneterræn. Mod et tillæg kan du med dit skipas desuden også få adgang til Narvikfjellet. Foruden de mange gode muligheder for skiløb byder Björkliden også på oplevelser som en guidet tur iført snesko, ligesom du med fordel kan nyde en tur hen over sneen på hundeslæde i Kiruna. Hvis du derimod trænger til en luksuriøs afslapning eller en lækker bid mad, kan du med fordel besøge spaen i Riksgränsen eller udforske nogle af resortets hyggelige restauranter, der alle er omringet af skønne omgivelser og en hyggelig atmosfære.
Eksklusive ophold og konferencefaciliteter
Efter en dag på farten kan du se frem til afslapning i behagelige rammer. Her kan du vælge mellem flere forskellige overnatningsmuligheder under Lapland Resorts. Resortet i Riksgränsen byder blandt andet på det charmerende Meteorologen Ski Lodge, der tidligere har fungeret som byens gamle toldhus. Foruden de gode overnatningsmuligheder tilbyder Lapland Resorts også oplagte gruppe- og konferencefaciliteter med rig mulighed for at lave spændende gruppeaktiviteter. Både I Riksgränsen og Björkliden har man nemlig god erfaring med at arrangere store internationale og nationale events, konkurrencer og sammenkomster.
Fornyelse og fejring
Hos Lapland Resorts bliver 2025 et år med plads til både fornyelse og fejring. Lapland Resorts arbejder ud fra nye visioner og tiltag som en nydesignet lounge på Lapplandia restauranten. Loungen har til formål at skabe en ny atmosfære – ligesom du udover à la carte nu også kan vælge mellem et bredt udvalg af lækre pizzaer og andre favoritter. Som et ekstra plus kan du også se frem til opgraderingen af resortets wi-fi-installationer, der leverer bedre dækning og forbindelse. Sidst men ikke mindst vil du i år også kunne opleve den kommende 90 års fejring af Riksgränsen skiskole – en ganske særlig og hyggelig begivenhed. Læs mere i faktaboksen, og se hvordan du kan skræddersy din ferie.
Find yderligere information om Lapland Resorts her.
Lapland Resorts
Med tre af Sveriges mest berømte og spektakulære skisportssteder samlet i samme familie, får du en unik frihed til at kunne vælge en rejse, der passer perfekt til dig og dine ferieønsker. Lapland Resorts driver feriestederne Björkliden Fjällby og Riksgränsen samt Sveriges populære og højst beliggende fjeldstation, Låktatjåkko, der ligger 1228 meter over havets overflade. Hos Lapland Resorts tilbyder man fjeldoplevelser med et strejf af noget ekstra – og giver dig mulighed for at sammensætte alt fra en afslappet familieferie eller en aktiv og eventyrlig getaway.