På et krydstogt kan I kombinere god underholdning med gastronomi, sightseeing og shopping – også selvom I kun er afsted i et par dage.
Der er noget særligt ved at gå om bord på et krydstogtskib. Allerede i det øjeblik, man træder ind i de elegante omgivelser, sænker tempoet sig, og en fornemmelse af frihed og forventning tager over. Her handler det ikke om at komme hurtigt frem, men om at nyde rejsen i sig selv.
Det gælder også, når turen kun varer et par dage. Med et MiniCruise til Oslo får I mulighed for at trække stikket og forkæle jer selv med gastronomiske oplevelser, underholdning, shopping og afslapning til søs.
Et MiniCruise er en todages returrejse mellem København og Oslo. Inkluderet er to overnatninger om bord, adgang til skibets mange faciliteter og en halv dag i Norges hovedstad. Det hele faciliteres af Go Nordic Cruiseline, tidligere kendt som Oslobåden.
FAKTA
Tag på et MiniCruise med Go Nordic Cruiseline
Oslobåden er blevet til Go Nordic Cruiseline. Det er dog ikke kun navnet, der er nyt – meget er nyt og forbedret hos Go Nordic Cruiseline, og det fejrer de med et skarpt tilbud.
Lige nu kan I nemlig spare 50 % på et 2-dages MiniCruise mellem København og Oslo.
Yderligere information:
- Afgang fra København hver dag kl. 16.30
- MiniCruise med 6,5 timer til at nyde Oslo
- 2 nætter i en kahyt efter eget valg (nyrenoverede kahytter)
- 4 restauranter om bord
- Gratis daglig underholdning
- Taxfree om bord med mindst 20 % rabat på populære brands
Se mere, og book jeres rejse med 50 % rabat her.
Gode muligheder for shopping
Har du et shoppegen, er der gode muligheder for at imødekomme det med et MiniCruise.
Efter at have checket ind, skålet over en drink og nydt havudsigten fra dækket, kan I bevæge jer mod skibets taxfreebutik på dæk 7. Her kan I handle ‘taxfree’ og finde et stort udvalg af luksusbrands for både mænd og kvinder samt gode tilbud på populære varer.
Gå om bord i butikkens parfumer, kosmetik, tøj, smykker, elektronik, spiritus og slik, der alt sammen kan shoppes med en besparelse på mindst 20 % sammenlignet med danske priser på land.
Desuden er Oslo blevet en yderst populær destination for shopping. Byen rummer alt fra små secondhand-butikker til populære kæder og high-end luksusbrands, så det er oplagt at gå på jagt, når skibet lægger til havn. På grund af kursen på den norske krone kan du desuden shoppe til yderst favorable priser.
Måltider til søs
Efter en shoppetur og en inspektion af skibet, trænger I måske til at nyde et godt måltid i ro og mag. Kigge hinanden i øjnene, vende dagens begivenheder og forkæle smagsløgene. Det er der rig mulighed for om bord hos Go Nordic Cruiseline, hvor flere restauranter ligger klar til at servicere jer – men det kan være en god idé at bestille bord inden afrejse.
Er I til klassiske à la carte-retter, kan I besøge skibets à la carte-restaurant, hvor I selv kan sammensætte 2- og 3-retters menuer. Restauranten byder på steaks og seafood grill med sæsosnspecifikke specialiteter og et godt udvalg af vegetariske retter; kort sagt noget for enhver smag.
Sukker I efter det italienske køkken, kan I i stedet kigge forbi den italienske restaurant på dæk 8, hvor I finder alt fra sprøde pizzaer til cremede pastaretter og lækre desserter.
Og foretrækker I et stort og bredt udvalg, kan I spise hos Skagerak Buffet Restaurant, der disker op med klassiske retter og nyfortolkninger med sæsonens bedste råvarer. I kan selvfølgelig også besøge Restaurant Nord, hvis kokke tager jer gennem en varieret 10-retters menu, hvor fællesnævneren er høj kvalitet og gode smage.
FAKTA
Vil du holde jul eller nytår på havet?
Skal dit MiniCruise være lidt ekstra magisk, kan du vælge at kombinere det med jul eller nytår. Lige nu kan du nemlig booke et JuleaftensCruise med afrejse 23. eller 24. december, eller du kan booke et NytårsCruise med afrejse 30. og 31. december. Inkluderet er selvfølgelig en jule- eller nytårsmiddag samt underholdning og morgenbuffet begge dage – og meget mere.
Find mere information om kommende events, og book jeres rejse her.
Underholdning for enhver smag
Er der mere energi på kontoen, kan I gå om bord i underholdningsprogrammet.
Forkæl øregangene, og tag en svingom til musikken hos Club Liva, hvor livebandet spiller alt fra 80’er-hits til klubklassikere. Er I mere til bodegastemning, kan I besøge Anker, der tilbyder guitarspil, sang og øl. På Anker er det desuden bingoaften hver aften, så her kan I få pulsen op, og, hvis I er heldige, gå derfra med en præmie.
Hvis I er til krimier og mordgåder, kan I også deltage i Mord Om Bord, hvor I sammen skal opklare en mordsag fra 1914.
Vil I hellere nyde aftenen og hinandens selskab på rolig manér, kan I deltage i en vin-, øl- eller ginsmagning eller blot læne jer tilbage og nyde en drink hos Salong, skibets cocktail- og vinbar, der har en både afslappet og stilfuld stemning.
Nye kahytter
Når aftenen slutter, kan I trække jer tilbage i nye og afslappende omgivelser. I foråret fik alle skibets kahytter et moderne løft, og i kahytterne er der nye møbler og en komfortabel seng med ny madras. Alt er skabt i et stilrent, nordisk design.
På skibet er der et bredt udvalg af både standardkahytter og premiumkahytter. De har alle eget badeværelse, sengetøj, håndklæder og aircondition. Efter renoveringen er der desuden installeret tv i alle kahytterne.
Altså er der gode forudsætninger for at være veludhvilet, når skibet næste dag ligger for anker i Oslo.
På guidet tur i Oslo
Med et MiniCruise får I 6,5 timer i Norges hovedstad. Tiden kan bruges på at udforske byen på egen hånd; og som sagt er her gode muligheder for shopping.
Vil I hellere på en guidet tur og blive klogere på Oslo, kan I vælge at bestille sightseeing med bus. Busturen kan bestilles online, når I booker jeres MiniCruise, eller om bord. Busserne afgår kl. 10.30, og I er tilbage igen i god tid, inden skibet atter sætter kursen mod Danmark.
Heldigvis er rejsen slet ikke forbi endnu, og på tilbagevejen kan I endnu en gang nyde godt af skibets mange faciliteter.