ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Når rejsen bliver en del af destinationen

Shanghai urban skyline and the bund, China.
Shanghai urban skyline and the bund, China. Comezora

For den moderne rejsende er tid, komfort og valgfrihed blevet lige så vigtige som selve destinationen. Med et omfattende globalt rutenetværk og nye oplevelser hos Lufthansa og SWISS vil Lufthansa Group gøre hele rejsen mere personlig, fra den første forbindelse i Europa til de sidste timer over skyerne. Resultatet er en rejse, der begynder længe før den endelige ­destination.

Nogle rejser begynder med et sted, man længe har drømt om at opleve. Andre begynder med et møde, en mulighed eller et ­menneske på den anden side af verden. Fælles for dem er, at forventningerne til vejen derhen har ændret sig. En flyrejse bliver ikke længere kun vurderet på, om den bringer os frem til tiden. Den skal også føles enkel, behagelig og gennemtænkt ­undervejs.

Det er en udvikling, Flemming Nordestgaard, General Manager Denmark & Norway hos Lufthansa Group, genkender tydeligt.

Ambitionen ses i nogle af Lufthansa Groups største satsninger netop nu. Hos Lufthansa bliver kabiner og service gentænkt gennem Allegris og Future On­board ­eXperience. Hos SWISS skaber SWISS ­Senses en ny langdistanceoplevelse, mens nye ruter åbner verden yderligere. 

Fem europæiske indgange til verden 

For en dansk rejsende er den gode forbindelse ofte afgørende. Lufthansa Group samler Lufthansa, SWISS, Austrian Air­lines og Brussels Airlines som netværks­selskaber med hver deres nationale ­identitet. Euro­wings supplerer med direkte forbindelser på korte og mellemlange ruter.

Via knudepunkterne i Frankfurt, München, Zürich, Wien og Bruxelles får rejsende adgang til mere end 300 destinationer. Det giver flere veje til samme sted. Forretningsrejsen kan planlægges omkring dagens møder, mens ferien kan begynde i den by og på det tidspunkt, der passer bedst.

De enkelte flyselskabers særpræg bevares, så rejsende fortsat kan mærke forskellen på tysk, schweizisk, østrigsk og belgisk gæstfrihed. De forskellige identiteter bindes sammen af det fælles netværk.

Mere plads til individuelle ønsker 

På langdistancerejser bliver timerne ­ombord en væsentlig del af oplevelsen. Ofte er det summen af ro, privatliv, god mad og muligheden for selv at bestemme tempoet, der gør forskellen.

Lufthansa Allegris er udviklet med netop den individualitet for øje. På tværs af Economy Class, Premium Economy Class, Business Class og First Class løfter Allegris komforten og giver flere muligheder for at tilpasse rejsen. Uanset om turen går til et kundemøde, en storbyferie eller en længe ventet rejse med familien, er målet, at den enkelte gæst i højere grad kan vælge den oplevelse, der passer til anledningen.

Men nye fysiske rammer kan ikke stå ­alene. Derfor har Lufthansa også udviklet Future Onboard eXperience, som gentænker serviceelementer og arbejds­gange på selskabets langdistanceflyvninger. Konceptet omfatter alle fire rejseklasser og fly med og uden Allegris. Det handler blandt andet om større valgfrihed, højere komfort og de særlige øjeblikke, Lufthansa kalder Signature Moments.

Future Onboard eXperience er udviklet over to år med mere end 110 testflyvninger og input fra over 9.000 gæster og 500 besætningsmedlemmer. Det er en vigtig pointe, at forbedringerne ikke alene er formet ved et skrivebord. De bygger på erfaringer fra mennesker, som enten arbejder eller tilbringer mange timer ombord.

PR foto
PR foto

 Læs mere om Future Onboard eXperience

Når middagen følger gæstens rytme 

I Business Class bliver valgfriheden ­meget konkret. Med Sky Selection kan gæsten fremover selv bestemme, ­hvornår det andet måltid skal serveres. Morgen­maden kan vælges aftenen før og nydes i det tempo, der passer til søvnen, tidszonen og planerne efter landing. Frisk kage ombord og nyt, tidløst service skal tilføje både genkendelighed og kvalitet.

I First Class er fine dining blevet gentænkt af den tostjernede kok Christoph Kunz. Menuen er bygget op omkring mindre, kuraterede serveringer, og den klassiske kaviarservering er videreudviklet med blinis og skeer af perlemor. La Grande Dame fra Veuve Clicquot bliver en fast del af champagneudvalget, mens en individuel amenity-menu med produkter fra BABOR lader gæsten vælge den pleje, der passer bedst.

Også Premium Economy Class og ­Economy Class får flere valgmulig­heder. I Premium Economy Class vil der blandt andet være tre hoved­retter at ­vælge imellem ved den første ­servering, ­opgraderede måltider, nye tekstiler og flere drikkevarer. På de længste flyvninger i Economy Class udvides valget til tre varme hovedretter, og små detaljer som sovemaske, ørepropper, trykte menuer, snacks undervejs og en chokolade ved afskeden skal skabe mere ro og omtanke.

PR foto
PR foto


Schweizisk ro i nye rammer 

Hos SWISS er den samme bevægelse samlet under navnet SWISS Senses. Her bliver den schweiziske tilgang til ­kvalitet og gæstfrihed omsat til en ny ­lang­distanceoplevelse med et moderne ­kabinedesign, stemningsfuld belysning og gennemtænkte detaljer i alle rejseklasser.

Designet er roligt og præcist, men ­oplevelsen handler om mere end ­æstetik. SWISS Senses skal skabe velvære fra start til landing gennem de nye ­fysiske rammer og service­elementer på SWISS' langdistanceflyvninger til og fra Zürich og Genève. Hver ­detalje skal føles som en naturlig del af schweizisk gæstfrihed.

Flere rejsende får snart mulighed for at opleve SWISS Senses ombord på Airbus A350. Efter Boston og Seoul bliver ­Shanghai betjent med flytypen fra september 2026. I vinterprogrammet 2026/2027 følger ­Johannesburg. På begge ruter er ambi­tionen at skabe et harmonisk rum til hvile samt arbejde. 

Læs mere om SWISS Senses

En ny direkte vej til Sydindien 

Rutenettet udvides samtidig med en ny destination, der forener internationalt erhvervsliv og store rejseoplevelser. Fra den 27. oktober 2026 flyver SWISS fem gange om ugen direkte mellem Zürich og Bengaluru. Den sydindiske metropol bliver selskabets tredje destination i Indien efter Mumbai og Delhi.

Bengaluru er kendt som Indiens Silicon Valley og er et naturligt mål for rejsende med relationer til teknologi og innovation. Men byen er også indgangen til en anden side af Indien. Her mødes en kosmopolitisk café- og restaurantkultur med historiske templer, grønne parker og Sydindiens paladser, kyststrækninger og natur.

For danske rejsende skaber ruten en ny mulighed for at fortsætte via Zürich til regionens vigtigste teknologiby. Det er relevant for erhvervsrejsen, men også oplagt for ferierejsende, der vil kombinere storby og rundrejse.

PR foto
PR foto


En rejse, der passer til mennesket 

Lufthansa Groups nye oplevelser og ­ruter udspringer af samme tanke. En god rejse skal give plads til, at vi rejser af ­forskellige grunde, med forskellige rytmer og forventninger til timerne ­undervejs.

For nogle begynder ferien med den første servering ombord. For andre er det roen til at afslutte arbejdet eller friheden til at vælge en ny forbindelse til et sted, der før virkede langt væk.

Læs mere her

Forsiden lige nu