ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Konsulenthus vil udfordre den traditionelle måde at tænke HR på

PR Foto

Med et nyt tiltag er det nu muligt for virksomheder at hyre HR via en abonnementsordning. 

Administrerende direktør Tomas Ballisager ser en underskov af det, han kalder misforstået HR, hvor HR ses som medarbejdernes ”mand”, som skal holde ledelsen i ørerne, og hvor man lidt ukritisk ser på ”modeluner” inden for HR.

Dagsorden sættes nogle gange af den, der taler først på møderne, eller den, der har bedst adgang til HR-personen. Det kunne vi godt tænke os at ændre på og gøre de virksomheders beslutninger om HR mere datadrevne, siger han. 

Ifølge ham er det første, man bør gøre, når man arbejder med HR at kigge på strategien. 

HR bør i min verden tage afsæt i virksomhedens strategi: hvor er det, vi gerne vil hen, og hvordan kan HR bedst understøtte det? Det gør man blandt andet ved at hjælpe lederne med at kunne fokusere på deres kerneopgaver.

For mig er det altid et afsæt fra strategien. Vi skal kigge på, hvad det er for et team og hvordan vi sammensætter det her team, siger Tomas Ballisager og fortsætter: Besøger man HR-messen i Øksnehallen, er der rigtig mange oplæg, der handler om, hvad virksomheder skal gøre for medarbejderne. Jeg hører ikke nogen tale om værdikæden, strategiudviklingen eller virksomhedens kunder.

Virksomhederne skal imødekomme medarbejdernes større forventninger

Vi kan se i vores kandidatanalyse, hvor vi spørger potentielle nye medarbejdere, hvad det er, de kigger efter, når de ser efter en arbejdsplads, at der er færre, der ønsker at være ledere, fortæller Tomas Ballisager.

Han tror blandt andet, at det hænger sammen med, at presset fra HR og det ydre pres med markedsomstillinger er stigende. Han ser, at i de perioder hvor en startup vokser til en scaleup, begynder der at være nogle krav og forventninger fra medarbejdere. Det kan for eksempel være til et onboardingprogram eller en personalehåndbog, som ikke findes. Det skaber usikkerhed, en masse spørgsmål og et pres på lederne, som gør, at de mister fokus på deres kerneopgaver.

Vi ser eksempler på, at man forsøger at løse det ved at give ansvaret til en administrativ medarbejder, en lønbogholder eller en fra marketing, der også arbejder med HR. De er ikke nødvendigvis kvalificerede til det, fortæller han.

Men hvis man får styr på sit HR-setup på det rigtige tidspunkt, så kan det skabe de helt rette forudsætninger for en fortsat vækst. Og det er her, vores nye løsninger kommer ind i billedet. Dels kommer vi med afprøvede koncepter, der kan skaleres til den enkelte virksomhed, dels får man adgang til vores team af HR-eksperter, og dels sikrer vi et datagrundlag som udgangspunkt, når virksomhederne skal prioritere mellem forskellige initiativer.

God rekruttering er essentielt for at nå de strategiske mål

De fleste virksomheder kan styrke deres indsats, når det handler om at sætte det rette hold.

Dels arbejde med employer branding for at kunne tiltrække de rette, og dels rekrutteringsprocessen for at kunne vælge den rette.

Det mest afgørende for om du lykkes med strategien, siger Tomas Ballisager, er rekrutteringen. Hvis du har det rigtige team, så er dine forudsætninger for at lykkes med en strategi markant højere.

Og for at lykkes med en vellykket rekruttering, er der ifølge Tomas Ballisager tre ting, du skal have styr på. For det første er et semistruktureret interview væsentligt. For det andet handler det om at opstille en god og relevant case, som får medarbejderne til at præsentere den, da det viser mere om fagligheden end et interview. Det er også et af de steder, hvor man kan sidestille den ekstroverte og den introverte kandidat i processen. Det tredje element er den kognitive test og at være opmærksom på de forskellige former for intelligens. Man bør for eksempel tillægge emotionel intelligens større værdi, når man ansætter ledere, end man gør i dag.

Når man skal vælge, om man selv ønsker at gennemføre sin rekruttering eller hyre en ekstern, skal man spørge sig selv, om man har tiden til at gøre det ordentligt selv, og om man egentlig har råd til en fejlslagen rekruttering, der med et estimat kan koste op mod 500.000 kr.

HR på abonnement

Ønsker man HR, der tager udgangspunkt i virksomhedens strategi og spiller lederne gode, behøver man dog ikke ansætte en HR-person. Gennem Ballisager kan man hyre hjælp til HR gennem en fast abonnementsservice, hvor der vil være en konsulent tilknyttet én dag om ugen. 

I modsætning til en HR-person, der er ansat fem dage om ugen, men måske bruger 80% af tiden på udvikling og 20% på implementering, kommer Ballisager med færdige koncepter, der er testet andre steder, som er skalerbare, altså fra en produktionsvirksomhed til en vidensvirksomhed med fra 20 ansatte til 400 ansatte.

Så vi har noget elastik i vores koncepter og kan i højere grad eksekvere. Vi starter med analysen, laver en handleplan og går i gang med at eksekverer på den, slutter Tomas Ballisager. 

Læs mere om Ballisager her

Forsiden lige nu