ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Jeres emballage sætter aftryk i hele sin livscyklus

PR Foto

Fremtidens fødevareemballage handler om langt mere end udskiftning af plastik. Hos Schur kigger man på hele emballagens rejse. Her er Schurs råd til, hvordan I starter jeres rejse mod emballage med mindre miljø- og klimaaftryk.

Hvis man hører begrebet bæredygtig emballage, tænker de fleste nok på pap og træ i stedet for plastik. Det er da også et skridt på vejen, som kan være en god løsning i mange tilfælde, men der er mange andre valg på emballagens rejse, der har betydning for jeres produktions samlede impact på klimaet. 

”Hvis man skal mindske emballagens klimaaftryk, er man nødt til at kigge på hele emballagens livscyklus fra produktion til produktholdbarhed til emballagen kasseres eller gerne genanvendes,” siger Jane Puggaard, der er Group Commercial Director hos emballagekoncernen Schur.

Schur fungerer som sparringspartner til at udvikle netop den emballage, der støtter op om jeres virksomheds produkter og overordnede ESG-mål.

”Schur er en familiejet virksomhed, og vi ser vores kunder som en udvidet del af vores familie. Kunden skal fokusere på deres kernekompetencer i deres forretning, og så udvikler vi sammen den emballageløsning, som understøtter kundens strategi. Vi spiller dem gode ved at rådgive omkring emballagens klima- og miljøaftryk og mulighederne på området,” siger Jane Puggaard.

Materialevalg

Første skridt er emballagevalg. Her bliver karton i stedet for plastik ofte set som det ansvarlige valg. Men i virkeligheden kan valget af materiale ikke sættes så simpelt op.

”Hvis alt emballage blev produceret i karton, ville vi ikke have nok træ, og så får vi pludselig et nyt problem. Man er nødt til at kigge på det enkelte produkt og vurdere, hvilken type emballage der er det bedste både i forhold til klimaaftryk, genanvendelse af materialer, holdbarhed og beskyttelse af produktet for at minimere madspild samt genanvendelse af emballagen, når den kasseres,” forklarer Jane Puggaard, Group Commercial Director.

Schur arbejder med forskellige løsninger. Ud over karton er genanvendelige materialer og fleksibel emballage også en del af deres materialerepertoire.

”Fleksibel emballage er løsninger i plast, hvor andre materialer ikke kan anvendes. Materialet forlænger produktets holdbarhed og er letvægt, hvilket har den fordel, at man kan fragte flere varer ad gangen og kan spare CO2-aftrykket på transportdelen i fødevarens samlede værdikæde,” fortæller Jane Puggaard. 

PR Foto
PR Foto

Mærkning og labels

Det nytter ikke noget, at emballagen er i genanvendeligt materiale, hvis der er påsat labels, som betyder, at emballagen ikke kan genanvendes i den relevante genanvendelsesproces. Derfor er mærkning og labels også et vigtigt fokusområde.

”Når det gælder labels, er korrekt materialevalg vigtigt. Et parameter kan være at vælge samme materialetype til label og emballage. Et andet fokus kan være at anvende en klæber på. Skal etiketten for eksempel kunne fjernes i en vaskeproces ved specifikke temperaturer, finders der en række løsninger til det formål,” siger Kirsten Kjær Olesen, CEO Schur Labels

Derudover bliver der brugt forskellige teknologier til at sikre den rette mærkning for det enkelte produkt.

Sporing af klimaaftryk 

Mærkning og labels kan også bruges til at dokumentere sporing af produktet og emballagen. Packaging and Packaging Waste Regulation (PPWR) og EU's Forordning mod Global Skovrydning og Skovforringelse (EUDR) er bare nogle af de forordninger, som fødevarevirksomheder skal leve op til. Derfor rådgiver og hjælper Schur virksomheder i at samle og dokumentere den rette data, så I kan skabe gennemsigtighed over for forbrugeren og jeres samarbejdspartnere.

”Vi arbejder målrettet hen med at kunne spore data gennem hele emballagens værdikæde og formidle det til forbrugerne gennem labels og mærkning,” siger Kirsten Kjær Olesen.

Automation 

Én ting er den færdige emballage. En anden er, hvordan produktionen af emballagen påvirker klimaet. Her spiller automation en vigtig rolle. Ud over at Schur selv har automationsanlæg på deres fabrik i Horsens, kan de også tilbyde at bygge det rette automatiserede emballageanlæg i jeres egen produktionshal. 

”Gennem automatiserede produktionsanlæg, sikrer vi højere effektivitet, som kan have betydning for CO2-aftrykket, minimere menneskelige fejl, undgå nedetid og øge produktionssikkerheden,” siger Jane Puggaard, Group Commercial Director.

Start et sted 

Det kan virke uoverskueligt at finde ud af, hvor man skal starte, når man ønsker en mere bæredygtig emballageløsning til sit produkt. I virkeligheden er det ikke så afgørende, for hos Schur tager man altid en tur hele vejen rundt. 

”Hvis man for eksempel starter med at ville have emballage i karton, tager vi en snak med vores andre afdelinger og får en tværfaglig vurdering, så vi kan komme med en samlet løsning. Der er mange brikker, som tilsammen skaber en mere bæredygtig emballage med mindre klimaaftryk.”

PR Foto
PR Foto


Læs mere her

Forsiden lige nu