ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Informationssikkerhed overses ofte i det hybride arbejdsmiljø

Uanset hvordan vi sikrer virksomheden, vil det aldrig være systemerne, der udgør den største sikkerhedsmæssige risiko – det vil være medarbejderne.
Uanset hvordan vi sikrer virksomheden, vil det aldrig være systemerne, der udgør den største sikkerhedsmæssige risiko – det vil være medarbejderne. Jan Schmidtsdorff, produktchef Canon Danmark A/S

Digitalisering af de manuelle processer i forbindelse med virksomhedens dokument flow kan være stærkt medvirkende til at øge sikkerheden, hvis man selvfølgelig anvender det rigtigt.

Med den enorme udbredelse af fjern- og hjemmearbejdspladser som især corona-19 har medført, har virksomheder øget deres fokus på de informations- og IT-sikkerhedsmæssige perspektiver. Hos Canon Danmark har man gennem det seneste halvandet år løbet stærkt for at følge med efterspørgslen på sikre IT-løsninger, der giver medarbejderne i landets virksomheder de bedste forudsætninger, så de sikkert kan udføre det daglige arbejde hvor end, de befinder sig.

“I det hybride arbejdsmiljø inddeler vi som oftest IT-sikkerheden i fire områder. Administrering af print og enheder – hvordan er de enkelte enheder sikret? Registrering af oplysninger – ender oplysninger på den ønskede destination? Kommunikation – hvordan administreres udgående kommunikation? Behandling af indhold – hvordan følsomme oplysninger bliver opbevaret, behandlet og destrueret. Disse områder er uhyre vigtige i spørgsmålet om, hvor sikkert virksomhedens hybride arbejdsmiljø er” fortæller Produktchef for softwareløsninger, Jan Schmidtsdorff fra Canon Danmark A/S.

Dokumenter og processer skal digitaliseres

Så længe en stor del af medarbejderne har ubegrænset adgang derhjemme til at gemme lokale kopier af dokumenter på computeren – vil der altid både være sikkerhedsmæssige risici samt muligheder for at overtræde persondataforordningen GDPR.

Dokumenter hører hjemme i et arkivsystem på virksomhedens back- end computersystem, hvor det er muligt at styre sikkerheden.

Med en portal, som styrer adgangen til og fra back-enden, kommer vi ud over en lang række sikkerhedsmæssige problematikker.

Intelligent indholdsgenkendelse øger sikkerheden

Der findes i dag systemer, som er i stand til at behandle scannede dokumenter, og derefter automatisk udtrække informationer til bestemmelse af dokumentets indhold.

Efterfølgende placeres de korrekt: HR-indhold til HR-afdelingens domæne, fakturaer til økonomiafdelingen osv. På denne måde undgår virksomheder, at forretningskritisk information ender et forkert sted.

“Intelligent genkendelse af dokumenter kan hente indholdet fra mange forskellige kilder: f.eks. scanner, overvågede mapper på arkivsystemer, en e-mail-indbakke eller en e-form på internettet. Det behøver altså ikke være fysisk papir, men enhver form for digital information” påpeger Jan Schmidtsdorff.

Informationer i de rette hænder

Det ses ofte, at medarbejderne ’lige’ scanner dokumenter til deres egen e-mailadresse for ’en sikkerheds skyld’ – den såkaldte ’Scan To Mail ’-funktion.

“Vores egne analyser viser, at over 90 % af alle scanninger er ’Scan To Mail’ og dér skal dokumenter aldrig ende. E-mail-indbakken er ikke noget arkivsystem – selv om det for nogle måske fungerer sådan. Her oplever man ligeledes en sikkerhedsrisiko for informationer, da dokumenter dermed opbevares både i mailsystemet og i arkivsystemet. Sikkerhed handler i dag mindre om maskiner og langt mere om begrebet set bredt” påpeger Jan Schmidtsdorff afslutningsvis.

Læs mere på https://www.canon.dk/business/solutions/

Forsiden lige nu