ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

“HR har udviklet sig fra at være støttefunktion til strategisk partner”

PR Foto

Uforudsigelighed og forandringer præger både verden og arbejdsmarkedet. Det stiller nye krav til HR, som mere end nogensinde før bliver nødt til at arbejde transparent og skabe samarbejde på tværs af organisationen.

Organisationer opererer i en tid præget af konstant forandring; en forandring, der ovenikøbet bliver tiltagende uforudsigelig. Geopolitisk uro, økonomiske udsving, hybridarbejde og nye lovkrav stiller krav til ledelse og organisering på tværs af sektorer og niveauer.

I denne nye virkelighed er beslutningstagning i siloer ikke længere tilstrækkeligt. Transparens, smidighed og fælles forståelse er afgørende for, at organisationer kan agere hurtigt og præcist. Når information ikke deles på tværs af afdelinger, bremses beslutninger, og risikoen for fejl øges markant.

”HR har udviklet sig fra at være støttefunktion til strategisk partner. Et kollaborativt HR er afgørende for, at hele organisationen bevæger sig i samme retning,” siger Elina Blach, produktchef hos Sympa.

HR som strategisk partner

HR spænder bredt – fra rekruttering og kompetenceudvikling til daglig ledelse. Men potentialet udnyttes kun, hvis initiativerne understøtter samarbejde og helhed frem for isolerede processer. Effektivt tværgående samarbejde kræver både villighed og systemer, der er bygget til formålet.

Sympas HR-platform er netop det: En helhedsorienteret samarbejdsplatform. Dets scenarieværktøj samler alle relevante data ét sted – tilgængeligt i realtid for ledere, HR og øvrige nøglepersoner.

Fra platformen kan HR igangsætte processer og invitere ledelse, teamchefer og økonomiafdelingen ind til fælles planlægning og kvalificeret beslutningstagning.

”Værktøjet giver overblik over den aktuelle situation og synliggør de forskellige retninger, nye forandringer kan tage. Når organisationsdiagrammer og kompetencekort opdateres i realtid, får vi mulighed for at lede med blikket rettet mod fremtiden,” siger Elina Blach.

Transparens bliver afgørende

Når information, kontekst og beslutningskraft deles åbent, styrkes organisationens evne til at forudse og tilpasse sig forandringer, hurtigt og præcist. Samtidig frigøres HR fra rutineprægede opgaver og får plads til det, der virkelig tæller: Strategisk partnerskab og menneskelig ledelse.

”Synlighed i kompetencer, proaktiv planlægning og hurtig handlekraft bliver afgørende for organisationers konkurrenceevne. Sympa udvikles med dette for øje; visuelle værktøjer, AI og datatransparens skal understøtte ikke kun HR, men hele ledelsen. Det skaber et samlet billede, hvor mennesker, evner og mål bindes sammen,” siger Elina Blach.

Forsiden lige nu