Det er svært at ændre et forbrug, man først er bevidst om flere måneder senere.
Hvis en beboer først får at vide i januar, hvor meget varme der blev brugt året før, er muligheden for at reagere på et højt forbrug for længst forsvundet. Omvendt kan løbende information gøre det lettere at opdage, når noget afviger fra det optimale – og på den måde handle på det.
Det er tanken bag det krav til fjernaflæsning, som er på vej ind i de danske ejendomme.
Målere til varme, køling og varmt brugs-vand samt varmefordelingsmålere, der installeres, skal som udgangspunkt være fjernaflæselige. For eksisterende målere er fristen 1. januar 2027, hvor de skal gøres fjernaflæselige eller udskiftes.
På samme måde bliver det ikke længere lovligt at anvende fordampningsmålere.
Det betyder i praksis, at en stor del af de målere, der i dag kræver fysisk aflæsning og som baserer sig på fordampningsprincippet, skal erstattes af en teknologi, der kan sende oplysningerne digitalt.
Det kan måske virke som en omfattende proces for boligejere – men løsningen kan varetages af specialister, og faktisk kan operationen ende med at være en god businesscase. Både for den enkelte lejer, for udlejere og for miljøet.
For når der er tale om en knap ressource, kan det på mange måder være konstruktivt at synliggøre adfærden omkring den.
Fra fysisk aflæsning til digitale data
En fjernaflæselig måler gør det muligt at hente oplysninger om forbruget uden fysisk adgang til boligen eller ejendommen. Det kan eksempelvis ske via internettet.
For beboeren kan det betyde, at der ikke længere er behov for besøg af en person, der skal aflæse måleren årligt – men allervigtigst gør det informationen om el- og varmeforbruget langt lettere tilgængeligt.
Oplysningerne kan nemlig gøres synlige digitalt, og det får måleren til pludseligt at blive en kilde til løbende information – frem for blot et redskab til at lave forbrugsregnskab.
Netop her opstår der flere muligheder.
Kompleks opgave for boligejere
For en boligejer kan udskiftningen være en uoverskuelig opgave. For en ejer af flere ejendomme kan situationen virke endnu mere kompliceret.
En ejendomsportefølje kan bestå af hundredvis eller tusindvis af målepunkter, som skal fungere sammen – og det er boligejerens ansvar, at de lever op til lovkravene.
Det kan derfor være et puslespil, hvis man skal håndtere hele processen selv.
En måler skal købes ét sted, installationen skal håndteres af en VVS-installatør, data skal samles af en anden aktør, og forbrugsregnskabet kan ligge hos en fjerde.
Jo flere led der kommer ind i kæden, desto større bliver også behovet for koordinering.
Hos ISTA arbejder man derfor med en samlet løsning. Virksomheden ISTA producerer og sælger måleren, installerer den og indsamler derefter data, som bliver tilgængelige for slutbrugeren via en app, som er designet til at informere både private lejere og boligejerne løbende om deres forbrug.
”Med vores produkt forsøger vi at gøre processen så let tilgængelig og omkostningsbesparende som muligt,” fastslår Jens Lunding, der er Teknisk Chef hos ISTA Danmark.
Og det er ikke kun under installationen af fjernaflæseren, det kan give mening at samle værdikæden ét sted:
”Vi løser selvfølgelig koordineringsopgaven i den indledende fase, men det er også lettere for boligejerne løbende at håndtere ændringer i ejendommene, når vi holder overblik og varetager løbende ændringer,” fortæller Jens Lunding.
Det kan eksempelvis være når beboere flytter ind eller ud af ejendommen, hvor der skal håndteres compliance omkring datahåndteringen – eller når en måler skal udskiftes og den nye måler skal kobles på det eksisterende system.
For ejendomsejeren handler det dermed ikke kun om at opfylde et krav inden en bestemt dato. Det handler også om at etablere et system, der kan fungere efterfølgende.
Når forbruget bliver synligt
Jo bedre og mere tilgængeligt, man kan gøre informationen om forbrugerens adfærd - jo mere tilbøjelig er forbrugeren til at ændre adfærden, fortæller Jens Lunding.
For beboeren kan en digital løsning gøre det muligt at følge forbruget løbende og se, hvordan det udvikler sig – og dermed opdage uhensigtsmæssige udgifter, før det bliver for sent.
Hvis en bolig eksempelvis bruger markant mere varme om sommeren, end man ville forvente af denne årstid, kan det give anledning til at undersøge hvorfor. Det kan for eksempel være en radiator, som ikke er slået ordentligt fra.
På samme måde kan det være relevant at undersøge, hvis forbruget ændrer sig markant fra en dag til en anden.
Hos ISTA har man derfor et stort fokus på at gøre dataen lettere at forstå hos de forskellige typer kunder:
”Mange har svært ved at forstå, hvad det kan betyde for deres økonomi, hvis man eksempelvis reducerer elforbruget med 10%. Derfor arbejder vi også med at omsætte data til noget, der er konkret og let at handle på,” siger Jens Lunding.
Det kan eksempelvis være at oversætte forbruget til kroner og øre frem for kun at vise en procentvis ændring, fortæller han.
På den måde bliver data ikke et mål i sig selv, men et brugbart redskab til at træffe bedre valg – og det samme gør sig gældende for boligejerne.
Når problemet sidder i bygningen
For højt energiforbrug handler ikke altid om, at nogen har skruet for højt op for varmen. Det kan også være et tegn på, at selve bygningen eller varmeanlægget ikke fungerer, som det skal.
Et eksempel er fjernvarmens afkøling.
Når fjernvarmevandet kommer ind i en bygning, skal det afgive varme, inden det sendes retur, og hvis afkølingen er dårligere end forventet, kan det udløse en ekstra omkostning.
Den regning ender ofte ude hos lejerne, siger Jens Lunding og fortæller, at de eksempelvis så det i en stor bygning i Roskilde:
”Det drejede sig om en lejlighed på blot 80 kvm – men fordi fjernvarmerørene blev afkølet med 10 grader for lidt, kom det til at koste omkring 800 kr. ekstra årligt for lejerne.”
Her kan målerdata give ejeren mulighed for at lede efter årsagen.
Det kan eksempelvis være, at enkelte radiatorer ikke bliver brugt, at varmen ikke fordeler sig som forventet, eller at der er andre forhold i installationen, som bør undersøges.
På den måde kan dataoplysningerne også være med til at pege på, hvor en bygning kan fungere bedre – og det kan give mening på bundlinjen:
Et forskningsstudie fra 2023, der fulgte 137 flerfamiliebygninger over 14 år, er et af eksemplerne på undersøgelser, der peger på netop dette.
Her fandt man, at varmeforbruget til varmt brugsvand faldt med 14 pct., efter at der blev indført individuel måling og forbrugsbaseret afregning. Samtidig faldt bygningernes forbrug af varmt vand med 32 pct.
Fra måledata til energistyring
Når informationerne fra mange målepunkter bliver samlet i ét system, åbner det samtidig for et større perspektiv.
For ejeren af én bygning kan data give et mere detaljeret billede af ejendommens energiforbrug. For en ejer med en større portefølje kan det blive muligt at sammenligne bygninger og identificere, hvor energiforbruget er højest, eller hvor der er størst potentiale for forbedringer.
Det kan eksempelvis bruges som en del af arbejdet med energistyring og CO₂-opgørelser.
Her bliver kvaliteten af data afgørende.
Hvis oplysninger fra forskellige målere, systemer og leverandører skal samles, skal de kunne kobles sammen og behandles på en ensartet måde. Samtidig skal personoplysninger håndteres korrekt.
Det er en del af den opgave, ISTA kan løse med en samlet digital platform.
”Når vi har den samme datakæde fra måleren og hele vejen op gennem systemet, får vi også en større sammenhæng i oplysningerne. Det styrker validiteten og gør det lettere at bruge data både til forbrugsregnskabet, til beboeren og til den overordnede energistyring,” siger Jens Lunding.
Det grønne aspekt rækker udover selve forbruget
Det kan være nærliggende at spørge, hvor stor betydning det egentlig har at spare på energien, når al energiforsyningen bliver grønnere.
Men lavere energiforbrug handler ikke kun om, hvor grøn den enkelte kilowatt-time eller megawatt-time er.
Det handler også om at spare på infrastrukturen omkring den.
Historisk har energibesparelser også handlet om at begrænse behovet for at udbygge infrastrukturen. Hvis efterspørgslen kan holdes nede, er behovet for overdimensionerede rør, kabler og anden kapacitet tilsvarende mindre.
Den logik gør sig stadig gældende. For når flere bygninger skal opvarmes med elektricitet, flere biler skal oplades, og flere processer skal elektrificeres, vokser presset på elnettet.
”Det er ikke i nogens interesse, at der bliver etableret kraftværker og installeret elkabler i et større omfang, end der egentlig er behov for – det er både dyrt og ressourcekrævende,” fortæller Jens Lunding.
Derfor handler den grønne omstilling ikke kun om at producere mere energi fra vedvarende kilder, men også om at bruge den energi, der allerede er til rådighed, så effektivt som muligt.
For ejendomsejeren betyder det, at en investering, der i første omgang udspringer af et lovkrav, også kan blive et redskab til at forstå bygningernes drift bedre.
Næste skridt er at gøre data anvendelige
Fjernaflæsningen løser ikke i sig selv udfordringen, men den skaber adgangen til informationen.
Og for ISTA bliver deres opgave med at formidle data til slutforbrugeren kun lettere, når al data bliver tilgængelige fra januar.
”Førhen var vi indimellem begrænset, når vi stødte på ejendomme, hvor man anvendte fordampningsmålere – nu kan vi gå direkte til det konstruktive arbejde med at informere brugerne om deres forbrug,” fortæller Jens Lunding.
Opgaven for ISTA går derfor nu på at gøre informationen anvendelig for de mennesker, der skal bruge den. Og det tager man hos ISTA alvorligt.
For beboeren kan det være en enkel oversigt over forbruget og en forståelig forklaring på, hvad udviklingen betyder. For ejendomsadministratoren kan det være et samlet overblik over en portefølje. For den tekniske drift kan det være data, der gør det lettere at identificere afvigelser og finde bygninger, hvor der bør sættes ind.
ISTA ser overgangen til fjernaflæsning som mere end en udskiftning af gamle målere.
Teknologien gør det muligt at gå fra den enkelte aflæsning til løbende data. Og når dataene bliver samlet, struktureret og gjort forståelige, kan de bruges til mere end at dokumentere et forbrug.
For ejendomsejeren bliver spørgsmålet dermed ikke længere kun, hvordan man når i mål med kravet om fjernaflæsning inden 2027.
Det bliver også, hvad man vælger at gøre med de oplysninger, målerne giver adgang til.
