Europa udbygger i rekordtempo med vind og sol, men nye, energitunge forbrugere presser allerede systemet. En stigende del af den grønne energi går tabt, hvis vi ikke udbygger og optimerer det nuværende elnet via smarte løsninger.
Den grønne omstilling accelererer i hele Europa. Siemens og andre europæiske aktører peger på et elektrificeringsmål på mindst 35 pct. i 2030 for at kunne indfri REPowerEU-ambitionerne - et niveau, der vil stille markant højere krav til den samlede elinfrastruktur. Samtidig betyder planer om massiv udbygning af havvind, elektrificering af transport og industri og en stigende efterspørgsel fra energitunge datacentre, at elnettet bevæger sig ind i en ny fase.
Allerede i dag peger udviklingen på en central udfordring: En stigende del af den grønne energi bliver ikke udnyttet. Beregninger baseret på data fra Energinet viser, at 18 pct. havvindproduktionen gik tabt i sommerhalvåret 2025, fordi elnettet ikke kunne aftage den.
"Udbygningen af vedvarende energi har fået meget fokus i årevis, og det har været nødvendigt,” fortæller Andreea Balasiu, direktør for Siemens’ Electrification & Automation aktiviteter i Danmark.“Men uden en tilsvarende opgradering af den fysiske infrastruktur risikerer vi, at udviklingen bremses.”
Ifølge hende er presset på elnettet allerede tydeligt flere steder i Europa, hvor kapaciteten ikke kan følge med, mens behovet vokser eksplosivt, drevet af nye typer forbrugere.
“Der kommer markant flere henvendelser fra datacentre. Mange vil kobles på højspændingsnettet, og deres elforbrug ligger i megawatt-klassen. Det ændrer spillereglerne,” fortæller hun.
Grid First – elinfrastrukturen skal prioriteres
Hvor første fase af den grønne omstilling har handlet om at øge produktionen af vedvarende energi, peger udviklingen nu mod et strategisk skifte. For at realisere ambitionerne er det afgørende, at infrastrukturen følger med.
Siemens arbejder med princippet ‘Grid First’ – elinfrastrukturen skal prioriteres som en forudsætning for resten af omstillingen.
“Vi skal væk fra hønen-og-ægget-paradokset. Vi skal have motorvejene først - energimotorvejene, både de store og de små, ellers får vi ikke fuldt udbytte af investeringerne i vind og sol,” siger Andreea Balasiu.
Samtidig efterlyser hun et stærkere strategisk fokus på elektrificering af hele værdikæden.
“Vi mangler klare og mere ambitiøse elektrificeringsmål fra politisk side - både på europæisk og nationalt niveau. Det handler om at sætte en tydelig retning og sikre, at vi ikke kun taler om gigawatt vind, men også om, hvordan elnettet faktisk bliver udbygget og udnyttet,” siger hun.
Forbrugerne bliver nødvendige aktiver
Udbygningen af elnettet er en forudsætning for at realisere den grønne omstilling. Men ifølge Siemens er det ikke et enten-eller. For samtidig med at den fysiske infrastruktur skal udvides, rummer det eksisterende elnet et betydeligt – og ofte uudnyttet potentiale – som kan frigøres gennem digitalisering og intelligent styring.
Med andre ord skal der både bygges nyt – og tænkes smartere om det, vi allerede har.
Ved hjælp af data, kunstig intelligens og såkaldte digitale tvillinger kan elnettet i højere grad optimeres og drives tættere på sin kapacitetsgrænse – uden nødvendigvis at kræve omfattende nye investeringer i kabler og anlæg. Det handler om at skabe bedre synlighed i systemet og kunne simulere og forudsige belastningen i realtid.
Det ses allerede i praksis: i Finland bruger Fingrid digitale tvillinger til at teste dynamiske scenarier og dermed finde potentielle flaskehalse tidligt. I Norge optimerer Elvia udnyttelsen af kapacitet i elnettet med datadrevet algorithmer.
“Vi er nødt til både at udbygge og modernisere på samme tid, hvis de gode intentioner skal kunne mærkes i praksis. Med digitale løsninger kan vi få bedre indsigt i vores elnet og bruge det langt mere effektivt,” forklarer Andreea Balasiu.
Samtidig peger hun på, at fremtidens energisystem i stigende grad vil være kendetegnet ved fleksibilitet på forbrugssiden. Nye typer forbrugere – som datacentre, industrielle anlæg og energilagringsløsninger – kan i højere grad indgå aktivt i balanceringen af elnettet.
“Hvis vi begynder at se forbrugerne som fleksible aktiver i stedet for kun belastning, åbner der sig helt nye muligheder. De kan være med til at aflaste elnettet og skabe en mere stabil drift.”
Det gælder blandt andet gennem brug af batterier og intelligent, dynamisk styring, hvor forbruget forskydes i tid. Dermed bliver energisystemet ikke kun større – men også smartere og mere adaptivt.
Vi har alle byggestenene
For Siemens er konklusionen klar: Skal Europa lykkes med sine grønne ambitioner, kræver det et mere sammenhængende fokus på hele energisystemet. Det handler ikke kun om at producere mere vedvarende energi, men først og fremmest om at sikre, at den kan distribueres, anvendes og integreres effektivt på tværs af sektorer.
“Vi har byggestenene: Teknologierne er der og udgangspunktet er stærkt - også i Danmark. Men vi er nødt til at få investeringer, regulering og teknologi til at bevæge sig i samme retning,” siger Andreea Balasiu.
Ifølge hende rækker perspektivet videre end klima. Et resilient og intelligent elnet er også afgørende for Europas konkurrenceevne, energiuafhængighed og evne til at tiltrække nye investeringer.
Dermed bliver elinfrastrukturen ikke blot en teknisk nødvendighed – men en strategisk forudsætning for fremtidens samfund og erhvervsliv.
