ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Forstå de forskellige hybridteknologier og deres betydning for din køreoplevelse

PR Foto

Hybridbiler er på alles læber, og der snakkes her om både mild hybrid, stærk hybrid og plug-in hybrid. Men hvad er egentlig forskellen på dem, og hvilken betydning har det for din køreoplevelse? Alt dette kan du blive klogere på her.

Mild hybrid (MHEV)

Mild hybrid-teknologien kombinerer traditionelle forbrændingsmotorer med elektrisk kraft. Den anvender en lille elektrisk motor, som fungerer som en hjælpemotor til brændstofmotoren i forbindelse med igangsætning og acceleration, hvilket reducerer belastningen på motoren og forbedrer brændstofeffektiviteten. Biler med denne form forhybridteknikkan ikke køre udelukkende på el.

Til gengæld er den ekstra vægt meget begrænset, og lithium-batteriet kan opsamle energi, når du bremser eller sænker farten. Trods sin anderledes teknologi, er køreoplevelsen med en mild hybrid-bil helt almindelig og sammenlignelig med konventionelle biler.

Stærk hybrid (HEV)

Stærk hybrid-teknologi, også kendt som full hybrid, kombinerer en forbrændingsmotor med en elektrisk motor og et batteri. Under kørsel skifter bilen automatisk mellem de to drivsystemer eller bruger dem sammen for at optimere brændstofforbruget og reducere udledningen af CO2.

Den elektriske motor kan også fungere som en generator, der oplader batteriet under kørsel, hvilket er med til at forlænge rækkevidden en hel del. Det betyder også, at biler med full hybrid heller ikke kræver ladekabler eller ladestander, og så er bilen altid med automatgear. Du vil ofte opleve, at køreoplevelsen med en stærk hybridbil er jævn og støjsvag, især i bymiljøer, hvor bilen kan køre på ren elektrisk strøm i kortere perioder.

Plug-in hybrid (PHEV)

En plug-in hybrid (PHEV) kombinerer en forbrændingsmotor med en elektrisk motor og et større genopladeligt batteri, som kan oplades ved hjælp af ladekabler og ladestander, hvilket er grunden til, at det kaldes for plug-in hybrid. Denne teknologi gør det muligt at køre endnu længere på el end eksempelvis full hybrid-biler, da elmotoren og batteriet også er kraftigere.

Det betyder også, at der oftest ikke er sparet på hestekræfterne i plug-in hybridbiler. Du har ligeledes mulighed for at køre på ren el, og du vil opleve, at køreoplevelsen egentlig er meget lige det at køre i elbil. Ligesom med en full hybridbil, har biler med plug-in hybridteknologi altid automatgear.

Så hvad er bedst? Mild, stærk eller plug-in hybrid?

Hvilken hybridteknologi, der er bedst, afhænger mest af alt af dine individuelle præferencer i forhold til blandt andet praktik og selve køreoplevelsen. Den bedste måde at finde ud af dette på er ved at besøge din nærmeste forhandler af hybridbiler og fornemme, hvordan de forskellige typer kører.


Forsiden lige nu