Energisektoren skal genopfinde sig selv med data

Forsyningsselskaber står fanget i komplekse it-systemer. Elektrificeringen buldrer frem, borgerne forventer gennemsigtighed – og samtidig kæmper mange selskaber stadig med systemer fra en anden tid. Den grønne omstilling kræver mere end gode intentioner. Den kræver data, der arbejder for forretningen.

Den grønne omstilling er ikke længere et mål, men en nødvendighed. Mange forsyningsselskaber er dog fanget i forældede systemer, hvor kritiske data er spredt, og teknisk knopskydning forhindrer skalering. Behovet for digitalisering vokser – men systemerne kan ikke følge med.

“Mange forsyningsselskaber er fanget i komplekse systemlandskaber, der begrænser dem, når de skal skalere hurtigt,” siger Daniel Nørgaard, partner i it-konsulenthuset Immeo.

“Tilliden til data er helt afgørende – for uden den virker digitaliseringen ikke.”

I dag handler det ikke om at have data – men om at kunne bruge den intelligent på tværs af forretningen. Det er her, de skal finde deres evne til at følge med.

"Vi kalder det Build Once, Use Everywhere," forklarer Daniel Nørgaard.

“Når data først er struktureret rigtigt, kan den bruges på tværs af organisationen til drift, kundeservice og innovation. Det er den tilgang, der skaber forskellen mellem de selskaber, som bare overlever den grønne omstilling – og dem, der kommer til at drive den.”

40.000 husstande kræver digitalt løft

Et konkret eksempel er Vestforbrænding, der i løbet af de næste syv år skal tilslutte 40.000 husstande til fjernvarmenettet – Danmarks største fjernvarmeudrulning og en central del af udfasningen af naturgas.

“Hos Vestforbrænding handlede det om at kunne koble 40.000 husstande på fjernvarme. Det krævede et digitalt fundament, som ikke var til stede,” siger Daniel Nørgaard. Sammen med Immeo blev processerne gentænkt digitalt fra ende til anden – fra borgernes tilmelding til myndighedsgodkendelser og koordinering med entreprenører – så arbejdet kunne gennemføres hurtigere, mere sikkert og med større transparens.

I dag kan borgerne via en selvbetjeningsportal følge status på udrulning og se, hvornår de forventes tilsluttet.

“Digitalisering gør det muligt for borgere at følge både proces og forbrug – og det skaber tillid,” siger Daniel Nørgaard.

På selvbetjeningsportalen kan borgerne følge deres forbrug, baseret på de over 60 millioner datapunkter, som løsningen håndterer dagligt. Det giver gennemsigtighed og tillid i mødet med borgerne – og har samtidig gjort Vestforbrænding langt mere effektiv internt, hvor planer kan opdateres løbende, og nye digitale services hurtigt tages i brug.

Et lignende løft ses hos EWII, der med over 200.000 kunder har samlet tidligere fragmenterede systemer i én cloud-platform. Kunderne kan nu logge ind ét sted og få personaliseret rådgivning på tværs af el, vand og varme – drevet af intelligent dataanalyse.

Data som sikkerhedsfundament

Ved hjælp af digitale tvillinger – virtuelle kopier af fysiske anlæg – kan forsyningsselskaber simulere tusindvis af scenarier og analysere, hvordan energinettet reagerer under forskellige forhold. Det gør det muligt at identificere sårbarheder, styrke beredskabet og forebygge fejl, før de når ud i virkeligheden.

“Data giver os et helt nyt lag af forståelse for forsyningsnettet. Vi kan teste, lære og handle, før problemerne opstår,” siger Daniel Nørgaard.

Han afviser, at mere digitalisering gør sektoren mere sårbar:

“Uden digitalisering ville jeg være langt mere bekymret – de gamle, lukkede systemer er langt mere udsatte.”

Ifølge Daniel Nørgaard giver en sammenhængende arkitektur et langt stærkere overblik og bedre beskyttelse:

“Med en sammenhængende datadrevet arkitektur får vi ét samlet sted at forstå, overvåge og styrke infrastrukturen. Det er ikke bare teknologi – det er tillid. Og tillid er i sidste ende den vigtigste form for sikkerhed.”

Decentrale systemer kræver fleksibilitet og intelligent styring

Energien bevæger sig tættere på du og jeg. I de kommende år bliver systemerne mere lokale, mere fleksible og langt mere intelligente. Solceller på tage, nabolagets batterilagre og borgere, der både forbruger og producerer energi, bliver drivkraften i den nye energivirkelighed.

“Når produktionen flytter ud i lokalsamfundene, ændrer det alt. Vi skal ikke bare styre energi – vi skal orkestrere den digitalt,” siger Daniel Nørgaard.

Det kræver datadrevne styringsmodeller, der forudsiger forbrug, justerer kapacitet og optimerer produktionen i realtid. Gennem data kan vi forstå energiens bevægelse – hvordan solen og vinden påvirker produktionen, hvornår elpriserne ændrer sig, og hvordan lokale batterier bedst kan udnyttes for at skabe stabilitet og minimere spild.

Et godt eksempel er inden for varme, hvor kommuner og virksomheder får et klarere billede af, hvordan deres bygninger bruger energi. Med den indsigt og digital rådgivning kan de justere, hvor det giver størst effekt. Det skaber mindre spild, lavere forbrug og reduceret CO2-udledning.

“For en kommune med en hel portefølje af bygninger eller en virksomhed med store lagerhaller kan det betyde markante besparelser,” siger han.

Data driver den fælles omstilling

“Forsyningsselskaberne skal i dag evne at omstille sig mod en mere digital fremtid, hvis de skal kunne følge med udviklingen,” siger Daniel Nørgaard.

“Hvis vi skal fastholde og udbygge vores position, kræver det, at vi forbinder bæredygtighed med data – og bruger digitale værktøjer til at skabe innovation på tværs af energiens værdikæde. Når data deles gennem åbne standarder, kan vi optimere ressourcer, reducere spild og skabe løsninger, der både giver samfundsværdi og forretningsmæssige fordele.”

“Den næste generation af forsyningsselskaber bliver dem, der lykkes med at forbinde bæredygtighed med data. De, der tør bruge data som løftestang for fremtidens konkurrencekraft og grønne omstilling.”

Klik her for at læse mere.